Artikler
Helsingør opstod i slutningen af 1100-tallet ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne. Helsingør nævnes flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland, som mest bestod af skov, men i kraft af beliggenheden blev den hurtigt en vigtig by for skibstrafikken gennem Øresund.
Middelalderbyen
Kong Erik af Pommern så store muligheder i byens beliggenhed og indførte i 1420’erne Øresundstolden, en afgift på alle skibe, der passerede gennem sundet. Samtidig påbegyndte han opførelsen af borgen Ørekrog eller Krogen for at kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning. Desuden gav han i 1426 byen omfattende privilegier og gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med flere klostre.
Købstaden 1536-1850
I 1500-tallet nedrev Frederik 2 middelalderborgen og erstattede den med Kronborg Slot. Byen fik flere begunstigelser og nød godt af handel med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Den livlige handel med skibene, toldstedet og soldaterne skabte et helt specielt liv i Helsingør, der opvejede den sparsomme oplandshandel. 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selvom den flere gange ramtes af alvorlige epidemier, som blev ført ind med de mange skibe. Efter en periode med stagnation begyndte den øgede skibstrafik i sidste halvdel af 1700-tallet at skabe fornyet velstand for Helsingør. Toldbroen blev udvidet, og en ny landevej forbedrede forbindelsen til København. I 1824 blev havnen overtaget af staten, der moderniserede havneanlægget, så de store skibe kunne lægge til.
Renæssanceslottet Kronborg Slot blev opført af Frederik 2. i anden halvdel af 1500-tallet. Fra: Danmarks Riges Historie (1896-1907)
Industrialisering og byvækst
Med ophævelsen af Øresundstolden i 1857 mistede byen store indtægter, da der ikke længere var mulighed for at drive klaringsvirksomhed. Forretningslivet, der var forbundet med denne virksomhed, forsvandt dog ikke helt, da ophævelsen af Øresundstolden betød flere skibe igennem Øresund. En del af disse lagde til i Helsingør for at proviantere, og samtidig fastholdt Helsingør længe sin status som ordrehavn for de baltiske lande. Men tilbage gik det nu alligevel for byen, hvilket også ses af, at befolkningstallet gik ned og siden stagnerede. Til gengæld nød Helsingør fra slutningen af 1800-tallet godt af dampfærgen til Skåne (åbnede 1892), Nordbanen til København og den tiltagende turiststrøm fra hovedstaden. Af industrier var langt den vigtigste værftet Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri, som blev anlagt i 1881. Det beskæftigede omkring århundredeskiftet mellem 700 og 800 arbejdere og medvirkede dermed til, at det igen begyndte at gå fremad for Helsingør.
Industribyen 1900-1970
Især værftet og den trafikmæssigt vigtige placering betød, at det i begyndelsen af 1900-tallet gik frem igen. Byen begyndte at vokse hastigt, især fra 1930’erne og frem, hvor indbyggertallet steg fra omkring 18.000 til omkring 42.000 i 1970. Samtidig med befolkningstilvæksten blev Helsingørs areal tredoblet fra 1930 til 1970. Turiststrømmen fortsatte, hvilket betød, at der opførtes mange sommerhuse i området. Omkring 1960 var værftet stadig langt den vigtigste virksomhed i byen og havde ca. 2.700 ansatte. Det betød, at ca. hver tiende indbygger i byen arbejdede på værftet.
Efter industrien 1970 til i dag
Byens udvikling har været meget præget af værftet, hvilket man kan se af udviklingen i erhvervsfordelingen. At industriens andel i erhvervsfordelingen falder så meget fra 1960 til 1984, hænger bl.a. sammen med, at værftets nybygningsafdeling lukkede i 1983. Dette ses også i folketallet, som toppede i midten af 1970’erne og derefter gik tilbage i 1980’erne, før det igen gik lidt fremad i 1990’erne. Nu er Helsingør i højere og højere grad ved at være en pendlingsforstad til Hovedstadsregionen.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
