Artikler
Køge blev anlagt som købstad ca. en kilometer øst for landsbyen Gammel Køge ved åens udmunding i bugten. Byen fik købstadsrettigheder i 1288, men det er uvist, hvornår den første bebyggelse er opstået.
Middelalderbyen
Køge fik forholdsvis ofte stadfæstet og udvidet sine privilegier, og den blev i løbet af middelalderen en vigtig handelsby.
Købstaden 1536-1850
I 1500- og 1600-tallet havde Køge en omfattende korneksport, og flere store årlige markeder blev flyttet til Køge fra andre sjællandske byer. Også håndværket blomstrede, og byen var kendt for sin gode ølbrygning. De gode tider blev dog i midten af 1600-tallet afløst af en lang nedgangsperiode, hvor byen hærgedes af svenske tropper. Siden sandede havnen til og besværliggjorde byens handel og skibsfart.
Kobberstik af Køge fra omkring 1799. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun
Industrialisering og byvækst
Først fra midten af 1800-tallet begyndte det igen at gå bedre, især fordi havnen blev kraftigt forbedret. I 1870’erne åbnede jernbaneforbindelser til både Roskilde, Næstved og Store Heddinge, og omtrent samtidig blev en hel del industrivirksomheder etableret i byen. Industrialiseringen fortsatte i de følgende årtier, men en markant befolkningstilvækst lod endnu vente på sig.
Industribyen 1900-1970
Med etableringen af flere trævareindustrier på havnearealerne måtte havnen i 1931 moderniseres og udbygges. Byen voksede hurtigt og blev i løbet af 1900-tallet en udpræget industriby med omfattende kemisk industri og trævareindustri. En af disse trævarefabrikker var Junckers Savværk, der omkring 1960 var landets største trævareindustrivirksomhed med ca. 400 ansatte. I perioden forekom der en stor befolkningstilvækst (og især i 1960’erne) fra cirka 4.000 i 1901 til næsten 23.000 i 1970.
Efter industrien 1970 til i dag
Med anlæggelsen af motorvejene fra København til Rødby og til Halsskov og åbningen af S-togsforbindelsen til København i 1983 fik Køge en mere central trafikal placering. At Køge ligger i hovedstadsregionen, har haft en stor betydning for erhvervs- og befolkningsudviklingen. Således voksede indbyggertallet kraftigt i 1960’erne og 1980’erne og blev mere end fordoblet til omkring 30.000 over en 20-årig periode. Pendlingen til København er altså en væsentlig faktor i byens erhvervsstruktur. Desuden er flere industrier flyttet til byen, men stadigvæk er Junckers Industrier en af de vigtigste industrier ud over en betydelig kemisk industri.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
