Artikler
Roskilde er formentlig opstået ca. 980, da Harald Blåtand opførte en kirke og sandsynligvis en kongsgård på stedet. I tilknytning hertil opstod de to bysamfund, Vindeboder og Skt. Jørgensbjerg.
Middelalderbyen
Roskilde blev gjort til et kirkeligt centrum, da Knud den Store omkring 1020 oprettede et bispesæde i byen. I løbet af 1000-tallet opførtes en lang række gejstlige bygninger, og Roskilde blev Sjællands vigtigste by. Der blev slået mønt i Roskilde fra 1000 til 1300-tallet, og byen fik voldgrave i midten af 1100-tallet. På dette tidspunkt ejede Roskilde-bispen store landområder, og i 1186 fik bispestolen i øvrigt skænket byen Havn ved Øresund, det senere København. Omkring reformationen havde byen 12 kirker og 5 klostre. Roskildes velmagtsdage kom dog på retur i 1400-tallet, hvor kongerne begyndte at foretrække København.
Segl fra Roskilde domkapitel ca.1130. Fra Danmarks
Riges Historie (1896-1907).
Købstaden 1536-1850
Med reformationen var Roskildes storhedstid endegyldigt forbi. Domkirken bevaredes som kongelig gravkirke, men de mange gejstlige institutioner, der havde præget byen, forsvandt. I de følgende århundreder led Roskilde under krige, brande og epidemier, og byen blev endnu mere forarmet, men i 1800-tallet begyndte en ny opgangstid for Roskilde. I 1835 blev den gamle bispeby sæde for Den Rådgivende Stænderforsamling, og 1847 åbnede landets første jernbane mellem København og Roskilde.
Kobberstik af Roskilde. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun (1799)
Industrialisering og byvækst
I takt med landevejs- og jernbanenettets udbygning blev Roskilde et vigtigt trafikknudepunkt til og fra hovedstaden. I 1870’erne og 1880’erne blev byens havn desuden udvidet, hvilket var af stor betydning for byens udvikling. Meget af byens industri kom derfor også til at ligge ved havnen. Af større industri var der i byen i slutningen af 1800-tallet flere tobaksfabrikker, et par jernstøberier og maskinfabrikker og en enkelt vognfabrikant.
Industribyen 1900-1970
I 1900-tallet voksede indbyggertallet kraftigt, og byen blev en decideret satellitby for København. Roskildes havn mistede mere og mere betydning, da skibene blev større og ikke så let kunne manøvrere rundt i Roskilde Fjord. Det betød desuden, at megen industri flyttede fra havnen. I 1960 var industri og håndværk stadig den største erhvervsgruppe, men samtidig var serviceerhvervene i kraftig vækst. Inden for industrien var især De Danske Spritfabrikkers Roskilde-afdeling og Roskilde Andelssvineslagteri store arbejdspladser.
Efter industrien 1970 til i dag
Efter en afmatning i 1970’erne fortsatte byens vækst, hvilket fortsat hovedsagligt skyldtes Københavns nærhed. Byen fik også motorvejsforbindelse i 1970 med Holbækmotorvejen, hvilket virkelig gjorde byen til et trafikknudepunkt, og i 1972 blev Roskilde universitetsby, da Roskilde Universitetscenter åbnede. Serviceerhvervene går i perioden frem på bekostning af handel og især industri og håndværk. Den store procentdel, der er beskæftiget inden for administration og service (65 procent i 2002), afspejler de mange uddannelsesinstitutioner og den megen offentlige administration, som findes i byen. I 2004 havde Roskilde 44.205 indbyggere. Roskilde havde før strukturreformen af 2007 både kommune-, amts- og statsadministration. Efter reformen er Roskilde ikke længere centrum for den amtslige administration, men er til gengæld blevet centrum for den nye Roskilde Kommune.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
