Frederiksværk

Artikler

Frem til 1700-tallet var den smalle tange mellem Arresø og Roskilde Fjord et ubeboet overdrev. Søens tidligere udløb var sandet til, men i 1717-19 lod Frederik 4 grave en kanal, hvis vandkraft skulle udnyttes til industrielle formål.

Købstaden 1728-1850

I 1728 anlagdes en agatslibemølle, men foretagendet fik kun en kort levetid. I 1751 oprettede franskmanden E.J. de Peyrembert et kanonstøberi, men efter få år måtte også det lukke. Det nedlagte kanonstøberi blev nu overtaget af J. Fabritius og J.F. Classen, der oprettede våbenfabrikken Frederiksværk til fremstilling af kanoner, krudt og andet krigsmateriel. Fabrikken blev hurtigt udvidet og suppleret med jernstøberi og kobbervalseværk, og en bebyggelse opstod ved industrikomplekset. Man forsøgte også at anlægge en havn, men strømforhold og sandflugt gjorde det umuligt.

Industrialisering og byvækst

Frederiksværk fik i 1850 status af handelsplads, men fik dog endnu ikke egentlig købstadstatus. Den var stadig på dette tidspunkt en relativ lille by med lidt over 700 indbyggere, men herefter begyndte den at vokse og havde i 1901 1.431 indbyggere. I 1858 opkøbte Anker Heegaard alle statens virksomheder i byen undtagen krudtværket. Samme Heegaard etablerede havnen i 1862, og der kom dampskibsforbindelse til København. Havnen blev udvidet i 1891, men fik dog ikke den store betydning. I 1897 åbnede jernbaneforbindelsen til Hillerød, og i 1907 fik Frederiksværk købstadsrettigheder. Det var stadig jernstøberier og maskinfabrikation samt kobbervalseværket og Statens Krudtværk, der var den væsentligste industri i slutningen af 1800-tallet.

Industribyen 1900-1970

I 1940-42 etableredes Det Danske Stålvalseværk på en opfyldt grund i havnebassinet, og virksomheden blev byens absolut største arbejdsplads. Den trak desuden en del følgeindustri til byen, og antallet af arbejdspladser i jernindustrien tidobledes således fra 1940’erne til 1970’erne. Betydningen af Stålvalseværket ses også i befolkningsudviklingen, som gik ind i en stor vækst i denne periode. Således var byen i 1970 beboet af 9.313 mennesker. I løbet 1900-tallet fik byen desuden glæde af den voksende turisme i det nordsjællandske område, men den var og blev en udpræget industriby.

Efter industrien 1970 til i dag

At industrien fortsat er dominerende i slutningen af det 20. århundrede, ses af erhvervsfordelingen. I 1984, hvor industrien i de fleste danske byer ikke længere var den dominerende erhvervsgruppe, var den fortsat den største i Frederiksværk. Det skyldes bl.a., at byen stadig var afhængig af Stålvalseværket. Det betød at den økonomiske krise i 1970’erne ramte byen hårdt, og arbejdsløshed blev således et stort problem i byen. Dette er bl.a. grunden til, at befolkningsudviklingen stagnerede i midten af 1970’erne. Arbejdsløsheden gik ned gennem 1990’erne, men det var især pga. beskæftigelse uden for byen, hvor især Københavns nærhed havde en betydning. Det Danske Stålvalseværk måtte lukke i 2002, men det blev overtaget af en anden ejer og fik navnet Dan Steel.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her