Artikler
Ringsted var med sin centrale placering Sjællands tingsted allerede i vikingetiden. Der blev slået mønt her i 1000-tallet, hvor der også opførtes en kirke og et kloster. Byen har muligvis haft en landsby som forgænger.
Middelalderbyen
Det er uvist, hvornår byen fik købstadstatus, da dens ældste arkiv er brændt. Sikkert er det dog, at byen var kongesæde under adskillige konger i den tidlige middelalder. Helt frem til Christian 4.s tid modtog landets tronfølgere deres kongehyldning i Ringsted.
Købstaden 1536-1850
Mod slutningen af middelalderen var Ringsteds storhedstid dog forbi, og byen stod i stampe i de følgende århundreder. Ganske vist afholdtes der flere store årlige markeder, men den almindelige handel var hæmmet af, at byen ikke havde nogen adgang til havet. Man benyttede derfor havnen Skibsholm som losse- og ladeplads, men den blev på foranledning af Korsør-borgerne nedlagt i 1664. I 1700-tallet led byen under flere voldsomme brande, og i 1805 blev Landstinget afskaffet. Til gengæld gik det godt for især vognmændene, som ernærede sig med transport på strækningen mellem Korsør og København. Også håndværket trivedes, og der fandtes en del håndværkerlav i byen.
Kobberstrik af Ringsted. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun (1799)
Industrialisering og byvækst
Med den sjællandske jernbanes åbning i 1850’erne blev det bedre tider for Ringsted. Der begyndte herefter at komme industri til byen i form af et hvidtølsbryggeri samt enkelte maskinfabrikker. Med det store opland omkring byen blev der desuden bedrevet en del landhandel.
Industribyen 1900-1970
I begyndelsen af 1900-tallet fik byen jernbaneforbindelse med Køge og Næstved, og i 1925 åbnede jernbanen til Frederikssund, men denne nedlagdes igen efter kun 11 år. Byen fik desuden et sygehus og en landbrugsskole i starten af århundredet, og indbyggertallet begyndte at vokse ganske hastigt, så det blev fordoblet fra 1901 til 1930 (ca. 3.000 til 6.000 indbyggere). I slutningen af perioden var håndværk og industri stadigvæk den dominerende erhvervsgruppe, men samtidig begyndte serviceerhvervene og handel at gå frem. Nogle af de største industrier i byen var på det tidspunkt Ringsted Jernstøberi og Maskinfabrik og Møbelfabrikken Jason. I slutningen af perioden blev jernbanen til Køge nedlagt.
Efter industrien 1970 til i dag
I 1970’erne fortsatte den hastige befolkningstilvækst og i samme periode blev motorvej E20 anlagt forbi Ringsted, hvilket gav Ringsted en trafikalt mere central placering. Erhvervsfordelingsmæssigt er service og handel vokset på bekostning af industri og håndværk, hvilket er en generel udvikling i langt de fleste danske byer i perioden. Alligevel er serviceerhvervene ikke så fremtrædende som i mange andre byer (42 procent i 2002), selvom byen har flere uddannelsesinstitutioner og er kommunalt administrationscentrum. Det er altså stadig handel, industri og håndværk, der dominerer i erhvervsfordelingen. En af de helt store industrier i byen er et Steff-Houlberg svineslagteri.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
