Artikler
Store Heddinge kendes som købstad fra begyndelsen af 1200-tallet under navnet Magleheddinge eller Heddingemagle. Navnet Store Heddinge kendes fra 1500-tallet. Byen er anlagt inde i landet, men har brugt havnene ved Rødvig og Gjorslev (Bøgeskoven) som udskibningssted.
Middelalderbyen
Byen levede fortrinsvist af landbrug, mens den ikke kunne tiltrække nogen betydelig handel. Flere gange blev det endda overvejet helt at fratage den købstadstatus.
Købstaden 1536-1850
Både i middelalderen og i århundrederne, der fulgte, var Store Heddinge en meget lille by, der næsten mindede mere om en stor landsby end en købstad. I 1700-tallet fik byen dog en del brændevinsbrænderier, og efter 1800 fik håndværk og småindustrier lidt bedre fodfæste i byen, ligesom handelen med oplandet steg.
Kobberstik af St. Heddinge fra omkring 1799. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun
Industrialisering og byvækst
I 1879 fik Store Heddinge jernbaneforbindelse med bl.a. Køge, og de gamle udskibningshavne, som byen havde benyttet, blev dermed overflødige. Byen fik herefter nogle mindre industrivirksomheder, og befolkningstallet steg noget. Et par af disse virksomheder var hvidtølsbryggerier og jernstøberier, men ellers var der ikke den store industri i byen.
Industribyen 1900-1970
Byen var fortsat i 1900-tallet en af landets mindste købstæder, selvom indbyggertallet fortsatte med at vokse i begyndelsen af århundredet. Denne udvikling stoppede dog i 1930’erne, hvor byens indbyggertal gik ned, hvorpå det stagnerede, før det begyndte at vokse igen i 1960’erne. Erhvervsmæssigt var landbruget fortsat meget fremtrædende i midten af århundredet, og byen fungerede hovedsagligt som oplandsby. Der var kommet noget mere industri til, blandt andet Berg & Friis’ Garveri og Remmefabrik, der beskæftigede 50 arbejdere.
Efter industrien 1970 til i dag
Byen fortsatte med at vokse, men ikke så kraftigt. I 1980’erne var der ikke sket de store ændringer i erhvervsstrukturen i byen, bortset fra at serviceerhvervene var gået lidt frem. Tendensen til, at serviceerhvervene vokser på bekostning af handel og håndværk og industri, indtraf ret sent i forhold til andre danske byer, idet den først slog rigtig igennem mellem midten af 1980’erne og 2000. Byen mistede med strukturreformen i 2007 sin kommunale administration, idet administrationen i den nye og større Stevns Kommune er placeret i Hårlev.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
