Artikler
Holbæk omtales første gang i 1199 som en gård ved landsbyen Labæk. I 1231 blev gården skænket til kong Valdemar Sejr, hvorefter der opstod en bebyggelse med kirke, torv og et kloster.
Middelalderbyen
Byen har formentlig fået sine første købstadsprivilegier omkring 1286. Trods en omfattende brand kort efter blev byen genopbygget, og købstadsprivilegierne blev stadfæstet og udvidet flere gange i løbet af middelalderen.
Købstaden 1536-1850
1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet bød på fremgang for Holbæk. Byen havde et frugtbart opland og nød derfor godt af især kornhandel. Flere af byens købmænd havde egne handelsskibe, og havnen blev anløbet af både tyske og hollandske skibe. Efter en økonomisk afmatning i 1700-tallet begyndte Holbæk igen at få fremgang fra 1770’erne, hvor kornhandelen igen opnåede gode konjunkturer. Navnlig i 1800-tallet havde byen en betydelig korneksport til England.
Kobbertryk af Holbæk omkring 1799. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun
Industrialisering og byvækst
I midten af 1800-tallet etableredes Holbæks første industrivirksomheder, og havnen blev kraftigt udvidet. Holbæk fik fast skibsforbindelse til København og jernbaneforbindelse til København og Kalundborg i 1870’erne. De nye transportmuligheder gav bedre muligheder for især fjordfiskeriet, ligesom industrialiseringen tog fart. I slutningen af 1800-tallet var et af de vigtigste områder tobaksindustrien, inden for hvilken der fandtes tre fabrikker. Desuden var der et par jern- og metalstøberier og ølbryggerier, der også havde nogen betydning.
Unge piger løber pandekageløb i Ahlgade i Holbæk, 1951. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.
Industribyen 1900-1970
Med åbningen af jernbanerne til Nykøbing og Høng-Tølløse omkring 1900 blev byen et trafikalt knudepunkt for oplandet, og med Munkholmbroen fra 1952 forbedredes forbindelsen mod øst til København. Broen betød desuden, at Holbæks opland blev udvidet til også at dække en del af Horns Herred. Især i 1960’erne blev byen større både med nye boligkvarterer og erhvervsområder. Den største virksomhed i byen var omkring 1960 Holbæk Amts Andelssvineslagteri, som var et af landets største svineslagterier med ca. 150 beskæftigede.
Efter industrien 1970 til i dag
Indbyggertallet er i stadig fremgang i byen, hvilket til dels skyldes udflytning fra hovedstadsområdet. Befolkningen er således steget fra 19.485 i 1970 til 24.349 i 2007. Desuden betyder de gode trafikale forbindelser til København, at en stor del af indbyggerne i Holbæk er pendlere til hovedstadsområdet. Denne tendens tog især form efter anlæggelsen af Vestmotorvejen i 1970’erne. Det store andelsslagteri i byen blev nedlagt i 1988, hvilket også gav sig udslag i erhvervsfordelingen. At en så forholdsvis stor procentdel af befolkningen i 2002 (64 procent) er beskæftiget inden for service og administration, kan forklares ved, at Holbæk er kommunecenter (også efter strukturreformen af 2007), har et sygehus og er rig på uddannelsesinstitutioner såsom seminarium og tekniske skoler.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
