Artikler
Der har været bebyggelse siden oldtiden på området, hvor Korsør Nor udmunder i Storebælt. Allerede i vikingetiden fandtes her et overfartssted til Fyn samt en handelsplads. I slutningen af 1100-tallet byggedes borgen Tårnborg i bunden af noret, og derefter er der formentlig opstået bymæssig bebyggelse.
Middelalderbyen
Sandsynligvis på grund af besejlingsforholdene blev byen flyttet ud til norets udmunding i 1300-tallet, og der blev bygget en ny borg kaldet Korsør Slot. De første kendte købstadsrettigheder blev givet byen i 1425.
Købstaden 1536-1850
Byens vigtigste funktion var og blev overfartssted til Fyn. Den korte afstand til nabokøbstæderne Slagelse og Skælskør skabte en del stridigheder om fordelingen af oplandet, og frem til 1600-tallet blev Korsør i stigende grad favoriseret med privilegier på bekostning af især Slagelse. Selvom Korsør endda fik status af kongelig stabelplads i 1661, forblev den forholdsvis lille (826 indbyggere i 1672) og befandt sig i evindelig strid med nabobyerne om retten til at udskibe de vestsjællandske bønders korn.
Kobberstik af Korsør fra 1799. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun
Industrialisering og byvækst
I 1856 åbnede jernbanen, og der blev bygget bro videre til Halsskov, hvor der opstod en bebyggelse omkring et omfattende teglværksbrug. I 1883 byggedes en ny stor færgehavn ved Halsskov, og den industrielle udvikling begyndte at tage fart. Indbyggertallet steg, og folk begyndte at bosætte sig i det ellers ubeboede Halsskov. Omtrent samtidig anlagdes en fiskerihavn ved byens sydlige del.
Industribyen 1900-1970
Den hastige byudvikling fortsatte indtil 1920, hvor næsten 10.000 indbyggere boede i byen. I 1924 indviedes en ny bro til Halsskov, hvor havneanlægget løbende blev udvidet. Havnens bagland dækkede efterhånden det meste af Vestsjælland og især Slagelse. Selvom havnen havde et stort bagland, havde Korsør by ikke et specielt stort opland og derfor var lokal handel og håndværk ikke så fremtrædende i byen. Industrien omkring 1960 var meget præget af havnen, og et af de største foretagender var Korsør Glasværk, der beskæftigede lidt over 200 personer. Færgeforbindelsen til Fyn var dog fortsat af afgørende betydning for byen.
Efter industrien 1970 til i dag
Med Storebæltsbroens åbning i slutningen af 1990’erne stod Korsør over for meget store omstruktureringer, da den før så vigtige færgeforbindelse blev overflødig. Broen er således en del af grunden til det store fald i erhvervsgruppen ’handel og transport’ fra 1984 til 2002 (fra 38 til 18 procent). Til gengæld er servicesektoren vokset meget, hvilket nu kan ændre sig, da Korsør med den nye strukturreform fra 2007 ikke længere har kommuneadministration, men i stedet er lagt ind under den nye Slagelse Kommune. Af større industri i byen kan bl.a. nævnes glasfabrikken Scanglas og emballagefabrikken Danapak Kartonnage.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
