Artikler
Hvor Frederikssund nu ligger, har der sandsynligvis været et lille færgested siden middelalderen. Området var dog et ubeboet overdrev, og færgen blot en pram, der blev trukket over Roskilde-fjorden med et tov.
Middelalderbyen
Færgestedet fik nogen betydning, da der i 1500-tallet skulle transporteres byggematerialer til opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød. Efterhånden opstod en handelsplads, og borgerne i den nærliggende købstad Slangerup fik lov til at bruge stedet som losse- og ladeplads.
Købstaden 1536-1850
I 1587 anlagdes en simpel skibsbro, og Slangerup-købmændene opførte pakhuse og havnen fik toldstedsret. Fra 1652 opkaldtes stedet efter den siddende konge Frederik 3., men Frederikssund hørte fortsat under Slangerup Købstad. I løbet af 1700-tallet bosatte mange handlende sig i Frederikssund, og der opstod et egentligt bysamfund. Samtidig gik det så skidt for Slangerup, at byen i 1809 blev frataget sin status som købstad, og denne status overgik i stedet til Frederikssund.
Industrialisering og byvækst
Fra midten af 1800-tallet blev havnen moderniseret, de første industrivirksomheder kom til byen, og i 1867 blev færgeforbindelsen afløst af en pontonbro. Byen var da i hastig vækst, og indbyggertallet steg fra 763 i 1860 til 2.302 i 1901, og samtidig blev landsbyen Ude Sundby indlemmet. I 1879 åbnede jernbaneforbindelsen til København, men på dette tidspunkt var industriudviklingen i Frederikssund allerede godt i gang. I slutningen af århundredet var det således så forskellige industrier som uldspinderi, savskæreri og en mineralvandsfabrik, der kendetegnede byen.
Industribyen 1900-1970
I 1936 kom der en fast broforbindelse som afløser for pontonbroen, og samtidig blev jernbaneforbindelsen Hvalsø-Frederikssund nedlagt. Den var en del af den Midtsjællandske Jernbane og var blevet opført i 1928. De gode trafikforbindelser gjorde i 1900-tallet Frederikssund til et yndet mål for det tiltagende antal turister fra Københavnsområdet. Navnlig i årene efter 1960 oplevede Frederikssund en stor vækst både inden for erhverv og befolkning. Af større virksomheder var især Frederikssund Jernstøberi- og Maskinfabrik med 263 arbejdere og Frederikssund Skibsværft fremtrædende i midten af århundredet.
Efter industrien 1970 til i dag
Mere end halvdelen af boligmassen i Frederikssund er opført efter 1970, og byen er blevet udvidet med et stort parcelhuskvarter og et blandet bolig-, institutions- og industrikvarter. Befolkningen er også vokset meget helt frem til midten af 1980’erne, hvor udviklingen dog stagnerede noget. Byens opland er stort, ikke mindst pga. broen, der forbinder byen med oplandet i Horns Herred, og rummer flere større virksomheder. Den største produktionsvirksomhed er Haldor Topsøe A/S, der bl.a. fremstiller katalysatorer og har været i byen siden 1958. Selvom der stadig er mange serviceerhverv og meget industri i Frederikssund, så pendler mange indbyggere dagligt til Københavnsområdet.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
