Artikler
Der fandtes i middelalderen en landsby ved navn Hilderød, og fra 1200-tallet kendes gården Hillerødsholm på en lille ø i søen ved landsbyen.
Købstaden 1536-1850
Hillerødsholm blev i 1560 overtaget af kong Frederik 2., der påbegyndte opførelsen af Frederiksborg Slot. Han ønskede en købstad ved slottet og henlagde derfor alle egnens markeder til Hillerød. I bestræbelserne for at anlægge en købstad forsøgte han at flytte Slangerups borgere til den nye by – dog uden held. Til gengæld blev den nordsjællandske købstad Søborg frataget sin købstadstatus. Hans efterfølger, Christian 4., fortsatte slotsbyggeriet og gav samtidig byen flere handelsprivilegier, men formel købstadstatus fik byen formentlig ikke. Hillerød fik dog allerede i 1680 sin første byfoged og betragtedes formentlig herefter som en fuldgyldig købstad. De skiftende kongers tilstedeværelse i byen var dog helt afgørende for dens trivsel, og byens borgere fik stadig i 1700-tallet særlige begunstigelser til bl.a. tørvegravning og græsning. Allerede i 1753 fik Hillerød sin første industrivirksomhed, et salpeterværk, som fremstillede råmaterialer til farvere og garvere.
Kobberstik af Hillerød og Frederiksborg Slot, der sidenhen nedbrændte, omkring 1799. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun
Industrialisering og byvækst
Det var et stort tab for byen, at Frederiksborg Slot brændte i 1859. Til gengæld åbnede jernbanen til København og Helsingør i 1864, og industrialiseringen tog til, ligesom handelen med oplandet blomstrede op. I slutningen af 1800-tallet indviedes flere jernbaner mod nord og vest med Hillerød som udgangspunkt, og byen blev således et vigtigt trafikknudepunkt. Slottet blev desuden genopbygget og indrettet som museum, og egnen blev allerede i sidste del af 1800-tallet et yndet turistmål. I slutningen af 1800-tallet var den større industri i byen præget af et jernstøberi, en maskinfabrik samt et par tobaksfabrikker.
Industribyen 1900-1970
I perioden 1900-1960 oplevede byen en voldsom vækst inden for især industri og turisme, og de omkringliggende landsbyer blev til forstæder. Indbyggertallet voksede også kraftigt fra 4.572 i 1901 til 23.958 i 1970. Som Nordsjællands trafikale centrum fik Hillerød også en stor betydning som oplandsby. Pendlingen til København tog til, især efter at byen fik S-togsforbindelse til hovedstaden i 1968. En af de største industrivirksomheder omkring 1960 var landbrugsmaskinproducenten Nordstens Maskinfabrik, der beskæftigede ca. 250 personer.
Efter industrien 1970 til i dag
Udover en stagnation i befolkningsudviklingen i 1980’erne har udviklingen ikke stået stille. Således var indbyggertallet i 2004 lidt over 28.000. Det har noget af sin baggrund i, at Hillerød er et trafikalt centrum, at byen er præget af store offentlige arbejdspladser, og at den er Nordsjællands handels- og erhvervscenter. Desuden trækker Frederiksborg Slot omkring en kvart million besøgende til kommunen hvert år. Selvom handels- og servicesektoren er langt de vigtigste for Hillerød, er der også flere større industrivirksomheder i byen såsom Foss Electric, der producerer måleinstrumenter, og en afdeling af medicinproducenten Novo Nordisk.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
