Frederiksborg Slot opstod som resultat af et mageskifte i 1560 mellem Frederik 2. (født 1534, regent 1559-1588) og adelsmanden Herluf Trolle (1516-1565). Kongen søgte i årene efter sin tronbestigelse at samle et stort sammenhængende landområde i det nordsjællandske for at oprette et omfattende jagtrevir her. Af den grund var han meget interesseret i Herluf Trolles herregård ved det nuværende Hillerød, Hillerødsholm, som lå på tre holme i det sumpede område, der nu udgør Frederiksborgs slotsø.

Hillerødsholm – fra avlsgård til prægtig herregård

Herluf Trolles hustru, Birgitte Gøye (ca. 1511-1574), havde efter sin far i 1551 arvet den middelalderlige herregård Græsegård og dens avlsgård, Hillerødsholm. Det varede ikke længe, før Birgitte og Herluf kastede sig ud i datidens yndlingsbeskæftigelse for adelige – herregårdsbyggeri. På den nordligste holm opførte de et stort stenhus i holstensk stil, dvs. som to sammenbyggede parallelle huse med hver sin tagryg. Over indgangen på den sydlige langside rejste sig to tårne, og mod gavlene stod trappetårne – en reel pragtbygning. Det er forståeligt, at Herluf Trolle tog sig godt betalt for at afstå den værdifulde herregård, og kongen overdrog ham i stedet det tidligere Skovkloster ved Næstved. Dette fik efter mageskiftet et nyt navn - Herlufsholm.

Maleriet af Frederiksborg fra ca. 1585 viser det gamle Hillerødsholm til højre og Frederik 2.s tilbygninger fra tiden efter 1560. Maleri af Jan van Wijck, Gripsholm Slot, Sverige. Fra: Sveriges Nationalmuseum

Frederik 2. og Frederiksborg

Efter at Frederik 2. overtog Hillerødsholm, omdannede han fra 1562 herregården til et kongeligt slot med navnet Frederiksborg. Han forhøjede hovedbygningen med en etage og fik den forsynet med gavle og tårne i renæssancestil. Foran slotsholmen byggede han på de foranliggende små øer alle de praktiske bygninger, der hørte til et slot, inklusive en slotskirke med højt spir. Resultatet af disse om- og tilbygninger kan ses på billede ovenfor. Nordvest for slottet opførte kongen desuden det lille jagtslot Badstuen i renæssancestil, hvor han kunne opholde sig kortvarigt under de kongelige jagtudflugter. Frederik 2. var glad for at opholde sig på selve Frederiksborg med familien, og i 1577 blev den senere Christian 4. født her.

På Frederiksborg anlagde Frederik 2. et hestestutteri, der på basis af bestanden fra blandt andet de tidligere kongelige stutterier Antvorskov og Vordingborg forsynede kongehuset med heste helt op i 1800-tallet. Stutteriet fremavlede Frederiksborghesten, der i 1700-tallet blev en anset og ædel hesterace på europæisk niveau.

Christian 4. og Frederiksborg

Det var dog især byggekongen Christian 4. (født 1577, regent 1588-1648), der kom til at sætte sit præg på Frederiksborg. Allerede kort tid efter Frederik 2.s død i 1588 blev slottets hovedbygning, det gamle Hillerødsholm, nedrevet, og i 1590’erne begyndte opførelsen af et stort nyt trefløjet slot på nordøen.

Frederiksborg blev med tiden Nordens største renæssanceanlæg, der skulle fremhæve og styrke Christian 4.s position som en magtfuld europæisk monark. Slottet kom til at bestå af Kongefløjen mod nord, der stod færdig i 1604, Kirkefløjen mod vest fra 1606 og Prinsessefløjen fra 1608. Selve kirken blev dog først taget i brug i 1617. Riddersalen i Kongefløjen lod Christian 4. udsmykke med kunstfærdige vævede tapeter af den hollandske mestervæver Karel van Mander d.y. med motiver fra Christian 4.s kroning og Kalmarkrigen 1611-13 og med rige billedskærerarbejder. På mellemøen blev opført to parallelle fløje, Slotsherrens Hus mod vest fra 1611, hvor den kongelige lensmand fik til huse, og Kancellibygningen mod øst, hvor kongen havde sine kontorer. Mod syd fik kongen i 1620 opført det mægtige kvadratiske porttårn. Kongefløjen blev i 1621 udsmykket med ’Det Store Galleri, et rigt udsmykket marmorgalleri med søjler og gudestatuer. Endelig blev det imponerende Neptunspringvand rejst på mellemøens gårdsplads, udført af billedhuggeren Adriaen de Vries, 1622-24.

Mens Frederiksborg slot blev bygget, boede Christian 4. i et stort italiensk inspireret lystslot kaldet Sparepenge, som han havde fået bygget på den anden side af søen.

Christian 4.s Frederiksborg, ca. 1652. Til højre ses lysthuset Sparepenge (nedrevet 1719). Maleri af Lazarus Baratta, Gripsholm Slot, Sverige. Fra: Sveriges Nationalmuseum

Svensk plyndring af Frederiksborg 1659

Efter den svenske lynkrig mod Danmark i 1657-58 måtte Danmark indgå den såkaldte Roskildefred 28. februar 1658. Frederik 3. (født 1609, regent 1648-1670) indbød efterfølgende den svenske konge Karl 10. Gustav (født 1622, regent 1654-1660) til fest på Frederiksborg få dage senere for at vise, at Danmark ikke var helt forarmet. Svenskerne havde dog fået blod på tanden og genoptog kort tid efter krigen i forsøget på helt at udslette Danmark fra landkortet. Selvom svenskernes plan slog fejl, og de atter blev fordrevet fra Sjælland, så var det et fattigt og udplyndret Danmark, som de efterlod. Krigen var også gået hårdt ud over Frederiksborg, hvor svenskerne havde nedbrudt Neptunspringvandet fra 1622 og ført figurerne, sammen med store dele af den kongelige malerisamling og slottets inventar, til Sverige, hvor man i dag kan finde genstande fra Frederiksborg på Drottningholm, på Skokloster slot og på Nationalmuseet i Stockholm.

Frederiksborg under enevælden

Frederiksborg kom efter 1660 til at stå som centrum for den nyindførte enevælde. Christian 5. (født 1646, regent 1670-1699) blev som den første enevældige konge i 1671 salvet i slotskirken, der afløste Vor Frue Kirke i København som kroningskirke. Samme år oprettedes Dannebrogordenen, og Frederiksborg Slot blev i 1693 sæde for de danske ridderordener, Elefant- og Dannebrogordenen. I slotskirken hænger således våbenskjoldene for alle Elefantriddere og Dannebrogordenens storkors. Blandt dem er at finde Nelson Mandela og fremtrædende danskere som Mærsk McKinney Møller og Niels Bohr. Bortset fra Christian 7. (født 1749, regent 1766-1808) blev alle de enevældige konger fra Christian 5. frem til Christian 8. (født 1786, regent 1839-1848) salvet her.

Christian 5. indrettede i 1680’erne en audienssal over Møntporten, som Christian 4. havde ladet opføre vest for Kongefløjen i 1616, og denne audienssal lod han bl.a. udsmykke med store malerier, der viste scener fra Skånske Krig. I baroktiden under Frederik 4. (født 1671, regent 1699-1730) og Christian 6. (født 1699, regent 1730-1746) afløste Fredensborg fra 1721 og Hirschholm Slot fra 1740’erne dog Frederiksborg som kongernes foretrukne opholdssted i Nordsjælland.  

Frederiksborgs renæssance og branden i 1859

Ligesom Rosenborg fik Frederiksborg med tiden en museal karakter med sine store kongelige malerisamlinger, som blev yderligere udvidet af Frederik 6. (født 1768, regent 1784/1808-1839). Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) var meget fascineret af Christian 4., og han valgte slottet som sin residens i vinterhalvåret. Det var også i Frederiksborg Slotskirke, at i han 1850 blev viet til venstre hånd til Grevinde Danner (1815-1874). Under et af parrets ophold på slottet udbrød der den 17. december 1859 en stor brand, der ødelagde slottets hovedbygning med store dele af inventaret og malerisamlingen. Kirken og audienssalen overlevede branden, kirken dog i beskadiget tilstand.

Branden på Frederiksborg Slot i december 1859. Maleri af Ferdinand Richardt. Fra: Wikimedia Commons

Genopførelsen efter branden

Slottets mure stod dog endnu, og der blev snart indsamlet penge, for at slottet kunne genopføres. I 1875 stod slottets ydre atter, men udsmykningen af dets indre tog længere tid. Arbejdet i slottet tog først rigtig fart, da brygger J.C. Jacobsen i 1877 skænkede 200.000 kr. til Kongefløjens istandsættelse under den forudsætning, at slottet fremtidigt skulle være et nationalhistorisk museum i stil med det franske Versailles, som han ville støtte økonomisk.

Siden stiftelsen 1878 har Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg således været en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet. Riddersalen med sin udsmykning blev rekonstrueret fra 1874 til 1880, og i 1888 skænkede J. C. Jacobsen en ny Neptunbrønd til museet, der er udsmykket med afstøbninger af de på Drottningholm fundne originale figurer fra 1600-tallet. I perioden 1900-1922 fik man også genskabt Karel van Mander 2.s vævede vægtapeter med motiver fra Kalmarkrigen.

Det Nationalhistoriske Museum

Gennem oprettelse af et nationalhistorisk museum på Frederiksborg blev der skabt et vigtigt supplement til statens videnskabelig-kulturhistoriske samlinger på Nationalmuseet og til De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg. Museet huser i dag en stor samling af malede portrætter, som danner landets nationale portrætgalleri; men også mange andre genstande, der minder om historiske personligheder, er det lykkedes museet at bevare for landet, primært fra tiden omkring 1500 til i dag. Således huser museet blandt andet manuskriptet til Leonora Christinas Jammers Minde, det fra tændstikæskerne kendte portræt af Peter Tordenskiold og en lang række af Jens Juels (1745-1802) malerier.

I 1990’erne fik man også genskabt det barokke haveanlæg med tilhørende springvand i parken nord for slotssøen. Det var oprindeligt blevet anlagt af Frederik 4.s slotsgartner i 1720’erne, men forfaldt i slutningen af 1700-tallet. I de senere år har man dertil fået gennemrenoveret Christian 5.s audienssal.

Slotskirken har siden Christian 4.s tid fungeret som sognekirke og gør det stadig. Den danner stadig til tider ramme om højtideligheder i kongehuset. Slotskirken fremstår med sin originaludsmykning fra begyndelsen af 1600-tallet, blandt andet med sin imponerende altertavle fra 1606 og med det historiske Compenius-orgel fra 1610. Fra kirken er der adgang til Kongens Bedekammer, der var et af de prægtigste rum på Christian 4.s slot, men som desværre blev ødelagt ved slotsbranden i 1859. Rummet er dog siden genskabt, så det i dag næsten ser ud som før branden.

Neptunspringvandet blev rekonstrueret i 1888 med afstøbninger af de oprindelige figurer af Adriaen de Vries. Foto: Ole Haupt © Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.