Kilder
Kildeintroduktion:
Øresundstold blev opkrævet fra ca. 1429 og frem til 1857 af alle større fartøjer, der passerede gennem Øresund, samt de få skibe, som gik gennem Storebælt og Lillebælt. Ved opkrævningen af tolden i Helsingør blev der ført detaljerede regnskaber over betalingerne. Det ældste bevarede regnskab er fra 1497. Derefter er der bevaret regnskaber fra spredte år, men fra 1557 og til afskaffelsen af tolden i april 1857 fra så godt som alle år. I alt drejer det sig om 1,8 millioner passerede skibe og deres ladninger.
Nedenfor ses tre eksempler fra henholdsvis 1497, 1731 og 1845 på håndskrevne indførsler i de originale regnskabsbøger, som opbevares i Rigsarkivet i København. I alt er der over 700 store regnskabsprotokoller. Gennem århundrederne blev der noteret flere og flere typer af information i regnskaberne, som det ses ved at sammenligne eksemplet fra 1497 med det fra 1845. Internationalt set er sundtoldregnskaberne en helt enestående kilde, da den vedrører en af verdenshandelens vigtigste sejlruter i tidlig moderne tid. Regnskabsprotokollerne strækker sig over en ca. 350 år lang periode og indeholder omfattende information om sejlads og varetransport gennem Øresund på vejen mellem Vesteuropa og Østersøen. Sundtoldregnskaberne kan ses i Rigsarkivet i København, men tilgås lettest i databasen på www.soundtoll.nl, som omfatter transskriptioner af al information fra regnskabsprotokollerne og tillige scannede billeder af indførslerne i regnskabsprotokollerne.
Indførsel i regnskabsprotokollen fra 1497 (uden dato)
Item Gert Roluffs aff Campen gaff – 1 nobell[1]
Forklaring: Indførslen lyder i al sin korthed: ”Gert Roluffs af Campen gav 1 nobel”. Her er kun oplyst årstallet, skipperens navn, hans hjemsted (den nederlandske by Kampen) og det betalte toldbeløb på 1 nobel, hvilket var en engelsk guldmønt på knap 8 gram.
Opslaget i det originale Øresundstoldsregnskab fra 1497, hvor skipper Roluffs fra Nederlandene står nævnt i første linje. Protokollen fra 1497 er den ældst bevarede fra sundtoldregnskaberne. Her var indførslen i regnskaber for et skib begrænset til en enkelt linje, hvorimod indførslerne senere ofte kunne brede sig over en halv side i de store regnskabsprotokoller. Tryk på billedet for at se den originale kilde i stor størrelse eller se den via hjemmesiden Soundtoll Registers Online. Rigsarkivet, Reviderede regnskaber, Øresundstoldregnskaber. Foto: Erik Gøbel
Indførsel i regnskabsprotokollen 25. september 1731
Torstinus Nielsen af Kiøge kom fra Bergen vil til Kiøge med 8 Slb. [skippund][2] 13 Llb. [lispund] 4 lb. [pund] Tørfisk samt 8 Læster Sild med videre som i Kiøge skal loses; Noch som bemelte Skipper til Øster-Søen did fører,
8½ Læster fr[ansk] Salt – 4 Rdr 12 S[killing]
Skibet 16 Læster[3] – Fyrpenge[4] 1 Rdr
[I alt at betale] 5 Rdr 12 S
Sundtoldregnskab for den 25. september 1731, hvor skipper Torstinus Nielsen har løbenummer 273. Torstinus Nielsen var fra Køge og er nævnt i sundtoldregnskaberne i årene fra 1730 til 1743, hvor han passerede Helsingør 27 gange på sejladsen mellem Norge og Danmark. Til Norge fragtede skipperen først og fremmest malt og byg, men også lidt beg, havre, ærter og røget flæsk. Med hjem fra Norge havde han primært trælast og fiskevarer i form af saltede sild og tørfisk, men også en smule tran, stangjern og fransk salt. Tryk på billedet for at se Torstinus Nielsens indførsel i den originale kilde i stor størrelse eller se den via hjemmesiden Soundtoll Registers Online. Fra: Rigsarkivet, Reviderede regnskaber, Øresundstoldregnskaber. Foto: Erik Gøbel
Indførsel i regnskabsprotokollen 17. oktober 1845
G. Davey af og fra Hull til Petersborg med
370.620 lb. Bomuldsgarn – 1235.20 [rigsdaler og skilling]
3.027 lb. Uldgarn – 37.41
116 lb. Bom[ulds] Sygarn – 35
2.304 lb. Bom[ulds] Traad –14.20
1000 lb. Staaltraad – 40
168.872 lb. Staal – 140.35
57.380 lb. raff[ineret] Sukker – 107.29
2.238 lb. Krap[5] – 2.5
830 lb. Orlean[6] – 1.27
22 15/32 Tons Bly – 11.12
Kjøbmandsvarer vd. [værdi] 10.519 R[igsdaler] – 105.10
[Varetold i alt] 1657.34
Føring[7] – 66.15
[At betale] 1591.19
Fyrpenge – 4.24
[I alt at betale] 1595.43
Dr[ægtig][8] 313 Tons
Sundtoldregnskab for 17. oktober 1845, hvor skipper Davey har løbenummer 1302. G. Davey var på vej fra sin hjemhavn Hull i England til Sankt Petersborg. Skibets last bestod – i runde, moderne mål – af 185 tons bomuldsgarn, 84 tons stål, 28 tons raffineret sukker og 22 tons bly, foruden mindre partier af andre varer, så i alt beløb varetolden sig til 1.657 rigsbankdaler. Herfra blev dog trukket hans personlige godtgørelse, kaldet føring, på 4 % (66 daler), men dertil kom en beskeden afgift i form af fyrpenge på 4 daler, så i alt betalte Davey 1.595 daler. På dette tidspunkt noterede helsingørtolderne også, at hans pænt store skib havde en lasteevne på 313 tons. Tryk på billedet for at se den originale kilde i stor størrelse eller se den via hjemmesiden Soundtoll Registers Online. Fra: Rigsarkivet, Reviderede regnskaber, Øresundstoldregnskaber. Foto: Erik Gøbel
Ordforklaringer m.m.
[1] Endvidere: Gert Roluffs [skipperen] aff Campen [med hjemsted i den nederlandske by Kampen] gaff [betalte] 1 nobell [en nobel var en engelsk guldmønt på knap 8 gram].
[2] 1 skippund er ca. 160 kg., 1 lispund er ca. 8 kg., og 1 pund er ca. 0.5 kg.
[3] Et fartøjs lasteevne, kaldet drægtighed, målte man i kommercelæster a 2,6 tons.
[4] Fyrpenge var en fast afgift til vedligeholdelse af farvandsafmærkningen.
[5] Rødt farvestof.
[6] Gult eller orange farvestof.
[7] Føring var en procentvis godtgørelse til skipperen personlig.
[8] Lasteevne.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
