Øresundstolden

Øresundstold blev opkrævet i Helsingør fra ca. 1429 til 1. april 1857 af alle større fartøjer, som passerede gennem Øresund. På Øresunds Toldkammer i Helsingør holdt embedsmændene nøje regnskab med, hvilke skippere der passerede, og – fra 1567 – hvad skibene medbragte af last, samt hvad de betalte i skibstold, varetold og andre afgifter. De mange penge gik i kongens private kasse, men efter 1771 i den almindelige statskasse. Toldindtægterne fra Sundtolden udgjorde i perioder op til omkring en fjerdedel af statens samlede indtægter og er i flere sammenhænge blevet omtalt som ”de danske kongers guldbjerg”. Da tolden blev afskaffet i 1857, gav den en årlig indtægt i statskassen på omkring 2,3 millioner rigsbankdaler, hvilket på det tidspunkt var omkring en tiendedel af statens samlede indtægter.

Øresundstoldens regnskaber

Øresundstoldregnskaberne findes i form af mere end 700 statelige bind, der fylder ca. 60 hyldemeter i Rigsarkivets magasin i København. Den ældste årgang, der er bevaret, er fra 1497. Desuden er bevaret årgangene 1503, 1528, 1536-1548, 1557-1558, 1560 og 1562-1569 samt derefter en praktisk talt ubrudt række fra 1574-1857.

Her ses et af Rigsarkivets mange bind af Øresundstoldregnskaberne. Regnskaberne er kategoriseret som af ”Enestående National Betydning” og er med rødt stemplet ENB. Protokollen er fra 1731. Foto: Rigsarkivet

Informationsindhold

I perioden på over 300 år førte tolderne i Helsingør regnskab med opkrævningen af Sundtolden. I begyndelsen noterede sundtolderne i regnskaberne udelukkende skipperens navn og hans hjemsted og betalingen for skibet. Men efterhånden ændredes sundtolden fra at være en afgift kun på fartøjet til at være en mere indbringende told af ladningen, så fra 1567 finder vi også varerne i lasten opregnet i sundtoldregnskaberne. Desuden kom der oplysning om datoen for toldbehandlingen, afsejlings- og destinationshavn samt i visse tilfælde fartøjets størrelse, målt i lasteevne. Derimod er det værd at lægge mærke til, at det kun er i undtagelsestilfælde, at skibets eller rederens navn er noteret.

Gennem den meget lange periode, som sundtoldregnskaberne dækker, passerede 1,8 millioner skibe gennem Øresund. Deres ladninger omfattede omkring 2.000 forskellige varesorter, der gik lige fra skrivefjer og synåle til kanoner og kæmpestore bjælker. De vigtigste varer, der blev transporteret vestpå ud af Østersøregionen, var råvarer som korn og tømmer, mens ladningerne den modsatte vej var mere sammensatte og bl.a. indeholdt kolonialvarer og industriprodukter.

Udnyttelse af Sundtoldregnskaberne

Med de kolossalt mange informationer om sejlads og varetransport ad en af verdenshandelens vigtigste ruter i tidlig moderne tid frembyder sundtoldregnskaberne et imponerende forskningspotentiale. De mange regnskabsprotokoller blev i 2007 med fuld ret optaget på UNESCO's liste over den skriftlige verdenskulturarv, Memory of the World Register. 

Historikere har fx anvendt øresundstoldregnskaberne til at få det store overblik over de internationale konjunkturers skiften ved at se på, hvor mange skibe der gik gennem Sundet til forskellige tider. Regnskaberne er også blevet benyttet til at undersøge en enkelt vesteuropæisk havnebys eller nations sejlads og handel i en bestemt havn eller region i Østersøen. Desuden er de blevet anvendt til mikrohistoriske undersøgelser af en bestemt skippers eller skipperfamilies aktiviteter.

Sundtoldregnskaberne viser også, at søfarten som regel var helt indstillet i vintermånederne, og man kan følge ændringerne i sejlmønstre og skiftet i de fragtede varer. Mulighederne for udnyttelse er i det hele taget mange: Pengesorternes og skriftens forandring gennem århundrederne, stednavnenes historie, havnebyers fremvækst og hensygnen osv.

Historikernes arbejde med regnskaberne har vist, at oplysningerne om sejladsen næsten uden undtagelse er helt korrekte. Derimod er deres udsagn om de transporterede varer ikke altid rigtige, da skipperne naturligvis ikke sjældent har fordrejet sandheden for at komme til at betale så lidt i sundtold som muligt.

Tilgængeliggørelse

Som den værdifulde historiske kilde, sundtoldregnskaberne udgør, er det naturligt, at historikerne har ønsket at gøre informationsindholdet tilgængeligt, så interesserede kunne få adgang dertil uden at behøve at besøge Rigsarkivets læsesal i København.

Således undfangede historikeren Nina Bang (1866-1928) i 1890’erne en plan om på tryk at udgive tabellariske sammendrag af sundtoldregnskaberne. Det kolossale manuelle arbejde med at udskrive kartotekskort, sammentælle og opstille masser af tabeller resulterede i udgivelsen af syv store bind på tilsammen 4.000 sider, der udkom 1906-1953 under samletitlen Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund 1497-1783. Længere frem i tiden orkede man ikke at gå. Tabelværket indeholder kun talmæssige sammendrag af regnskabernes mange enkeltoplysninger, så man kan hverken finde de enkelte skippere eller de enkelte ladninger.

Historikeren Nina Bang (1866-1928) var vokset op i Helsingør og kendte byen som hjemsted for Sundtolden. I sin studietid på Københavns Universitet interesserede hun sig for ældre handelshistorie, og hun kom efterfølgende til at arbejde indgående med det store regnskabsmateriale fra øresundstolden. Hun udgav sit enorme arbejde med en trykt udgave af regnskaberne, hvor hun i tabelform havde lavet sammendrag af indførslerne. Nina Bang var også en fremtrædende socialdemokrat og i 1924 blev hun undervisningsminister. Foto: Det Kgl. Bibliotek

Fra 1930’erne kunne man som noget nyt tilgængeliggøre de fulde oplysninger ved at affotografere regnskabsprotokollerne og distribuere dem på mikrofilm. Og i 1970’erne muliggjorde ny teknologi, at Hans Christian Johansen (f. 1935) kunne etablere en elektronisk database indeholdende alle detailoplysninger for årene 1784-1795.

Endelig har nederlandske forskere i 2006 taget initiativ til at lave en moderne database med al information fra alle øresundstoldregnskaberne 1497-1857. Basen har siden 2020 været frit tilgængelig for alle interesserede på hjemmesiden Soundtoll Registers Online. På den måde er der nu rige muligheder for at arbejde i hele det omfattende og meget interessante kildemateriale, som sundtoldregnskaberne er.

Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.