Artikler
Kommercekollegiet oprettedes i 1735 og fortsatte under skiftende navne - hvori dog altid indgik ordet ”kommerce” (handel) - sin virksomhed til 1848, da dets funktioner fordeltes mellem to af de nyoprettede ministerier, Udenrigsministeriet og Indenrigsministeriet. To tidligere Kommercekollegier, oprettet i henholdsvis 1668 og 1704, havde i hovedsagen kun rådgivende funktioner.
Ansvarsområder
Kommercekollegiet varetog sager vedrørende:
- industri
- handel
- søfart
- landvæsen
- pengevæsen
- forsikringsvæsen
- toldvæsen.
Kommercekollegiets rolle og betydning
Kommercekollegiet fik stor betydning for den økonomiske politik, som staten indledte under 1730’ernes krise, og som kan betegnes som den danske stats første sammenhængende økonomiske politik til ophjælpning af erhvervslivet i Danmark, Norge og hertugdømmerne. Kollegiets betydning ses af, at dets ledelse i lange tider bestod af landets højeste embedsmænd. Drivende kraft var indtil 1764 kollegiets sekretær grev Otto Thott, der i 1735 fremlagde principperne for det nye kollegiums politik i skriftet Allerunderdanigste uforgribelige Tanker om Kommerciens Tilstand og Opkomst, den danske merkantilismes vigtigste programskrift.
Kollegiet var blandt meget andet aktivt i forbindelse med:
- oprettelsen af den første danske bank, Kurantbanken, i 1736
- Grosserersocietetets oprettelse i 1742
- udformningen af og tilsynet med de store handelskompagniers monopoler
- oprettelse af konsulater langs handelsruterne
- statsstøtte til manufakturer og fabrikker.
Landbrugets forhold spillede en stor rolle i den økonomiske politik, som Kommercekollegiet lagde op til, men reformer på dette felt, de såkaldte landboreformer, som indledtes omkring 1760, lagdes under særlige kommissioner.
I 1800-årene tabte Kommercekollegiet gradvist sin betydning, bl.a. som følge af afviklingen af den merkantilistiske politik. I 1816 blev det lagt sammen med Generaltoldkammeret.