Artikler
Rentekammeret var den del af centraladministrationen, der tog sig af finanserne. Det omtales første gang i 1550’erne. Under Rentekammeret hørte i 1700-tallet størstedelen af statens tilsyn og kontakter med lokaladministration og befolkning. Ved ministerialsystemets indførelse i 1848 overgik Rentekammerets funktioner til de nyoprettede ministerier: Finansministeriet og Indenrigsministeriet.
Rentekammerets funktioner
Rentekammerets funktioner og dermed antallet af kontorer voksede i takt med pengeøkonomiens og beskatningens vækst, især efter enevældens indførelse 1660, da det i lighed med den øvrige centralforvaltning organiseredes som et kollegium. Rentekammeret blev i enevældens tid den vigtigste del af centraladministrationen. Ud over finanserne administrerede det også vejvæsen, skov- og jagtvæsen, bygningsvæsen, statistik og meget andet, en overgang også landvæsenssager og toldvæsen. Dog henlagdes fra 1771 de egentlige finanssager til et særligt Finanskollegium.