På familiebesøg

Ægteparret Hans Henrik og Karen de Lichtenberg besøgte tit deres familier. Karens mor, Mette Dorothea Friedenreich, boede på Vindum Overgård vest for Bjerringbro. 29. januar 1774 rejste Karen, hendes yngste bror og Hans Henrik dertil og fandt moderen "nogenledis af Helbred, men ikke i god hymeur."

Hans Henriks mor boede i Horsens. Hvert år i juli fejredes "Min Sviiger Moders Geburtzdag" [fødselsdag] med hele familien. Parret blev som regel nogle dage i Horsens og besøgte også Hans Henriks søskende på gårdene Bygholm, Serridslevgård og Ussinggård.

Efter Karen blev enke opholdt hun sig gerne hos svigermoderen i flere måneder ad gangen. Præcis hvad hun foretog sig, ved vi ikke, men regnskaberne røber en væsentlig fornøjelse: shopping. Karen gjorde mange indkøb i byens kramboder, og et fast indslag var besøget hos købmand Richters. 1. juli 1775 købte Karen en masse pynt: "Een blondines halsbaand, 4 blomster à 6 Sk[illing], 1 bundt Røde Perler, 25 Al[en] Røde og Hvide Taftes Baand" og meget andet. De fire blomster har formentlig været af stof og sandsynligvis røde, så de passede til perlerne og taftbåndet. "Een blondines Halsbaand" er sandsynligvis en betegnelse for et halsbånd af blonder.

I dette bypalæ i Horsens boede Karen Rosenkrantz' svigermor Bodil Hofgaard, og her opholdt Karen sig, når hun besøgte svigerfamilien. Illustration fra Horsens Museum  

Adelige og andre bekendte

Vennekredsen talte blandt andet familien fra godset Frijsenborg. Det var oftest Karen og Hans Henrik, der rejste ned til Frijsenborg, eksempelvis i januar 1774 "Kiørdte min Broder og Mand til Frysenborg i Cane […] om Eftermiddagen tøede det saa sterk og Rejnede den heele Aften, at dii kom tilbage i Grævens Kareth."

Kancelliråd Liljenschiold fra Randers så Karen og Hans Henrik også meget til, ligesom de ind i mellem besøgte godset Clausholm.

En af Danmarks rigtig fine adelsfamilier optræder også i Karens dagbøger. Juliane Frederikke Christiane Reventlow, der var gift med Carl August von Hardenberg fra Hannover, boede på Frisenvold få kilometer fra Bidstrup. Lichtenbergfamilien var nyadlet (1739), og man fornemmer tydeligt fra Karens dagbogsoptegnelser, at når denne familie af højadel kom på besøg, blev alle sejl sat til. Også selvom besøget kom ubelejligt. Midt under en fødselsdagsmiddag for Karens svigermor kom der ekspresbud om, at Hr. og Fru Hardenberg ville ankomme. Karen og Hans Henrik hastede hjem: "Vii Rejste derfra kl.:6, og kom til Tostrup kl. 12. Da vii havde beedt [sovet] 2 timmer Reiste vii igen og kom til Bidstrup kl.:6 om Morgenen, og lagde os hen at Sove."

Det var imidlertid ikke alle, der så med milde øjne på ægteparret Hardenberg. Juliane Frederikke var nordens rigeste arving, og man så hende nødigt gift med en udlænding. Senere havde hun en affære med prinsregenten, og ægteskabet blev opløst i 1788. Carl August blev senere preussisk udenrigsminister. Efter skilsmissen forsvinder navnet Hardenberg af Karens regnskaber, men hun fortsatte med at gæste Frisenvold.

Det var ikke blot adelsfolk, Karen og Hans Henrik omgikkes. Provst Esmarck fra Houlbjerg og hans kone var gode venner af huset. Også huslægerne Bredefelt og Ledere så de meget til. Karens nære veninder frk. Mohrsen og frk. Steuben boede ofte på Bidstrup i lange perioder af gangen. Derudover vrimler dagbøgerne med navne på oberster, majorer, kaptajner, etatsråder, justiceråder og diverse herrer tituleret Mons [Hr.] med deres madammer og Mamseller [frøkener].

Kortspil

Kortspil var en almindelig og populær del af det sociale samvær, og Karen var utrolig glad for at spille kort. Efter hver måneds regnskaber har hun sirligt noteret, hvor meget hun har vundet og tabt og i hvilken slags spil. Hendes spillepartnere er næsten altid mænd ofte hendes svogre. Der blev spillet mange forskellige slags spil, Karens yndlingsspil var tilsyneladende l’hombre, der var et vellidt kortspil allerede i 1600-tallet. Ellers blev der bl.a. spillet Mariage, Cadrille og Trockedille.

Horsens havde på dette tidspunkt fået sin egen klub, hvor Karen også spillede kort, når hun var hos svigermoderen. Efter trykkefrihedens indførelse blomstrede kulturelle klubber overalt i de større byer.

Spilleudgifterne svingede temmelig meget fra år til år, men hun tabte altid lidt mere, end hun vandt. Når Karen var i Horsens var beløbene lidt større end hjemme på Bidstrup. Hendes indsatser var dog som regel ret beskedne.

Karen har sandsynligvis benyttet spillekort som dette meget elegante sæt. Foto: Kirsten Nijkamp  

Litteratur og aviser

Karen satte stor pris på bøger. Hun købte ofte bøger, når hun var på besøg i Horsens og gerne mange ad gangen. Mange af dem var religiøse værker, blandt andet Prækkener for Unge Fruentimer, men gennem årene købte hun også blandt andet Molbohistorier og Æsops fabler samt praktiske bøger som den Nye og Fuldstændig Husholdningsbog til 7 mark. Endelig fortsatte Karen Hans Henriks abonnement på Catholicon, der var et leksikalsk værk.

Karen abonnerede på mange aviser, som regel fem-seks slags ad gangen, blandt andet Berlinske Merkur, Aften Posten, Viborger Avis, aviser fra Aalborg og Aarhus samt forskellige tyske aviser. Hun har altså holdt sig grundigt informeret om den store verden uden for Bidstrup, Randers og Horsens.

Kæledyr

I anden halvdel af 1700-tallet spirede den romantiske strømning frem, hvilket medførte en stigende interesse for skønheden og naturen. Det falder fint i tråd hermed, at Karen havde flere slags fugle i bur. I februar 1779 købte hun et lærkebur, og en måned senere anskaffede hun sig et bur med en drossel. 7. april 1794 købte hun "2de Casser hos Blikkenslaaren til Kannarie Fugle", så hun må have været meget glad for fuglesang. Regnskaberne røber også, at hun endda har haft en papegøje. I 1771 fik hun påfugl, der har gået frit rundt i haven. Påfugle var på den tid ikke en usædvanlig prydfugl i haverne på danske slotte og herregårde, da de kunne tåle vinterkulden.

Et andet populært kæledyr for overklassen var skødehunde. Karen betegner ikke selv sine hunde som skødehunde, men regnskaberne røber, at flere af dem blev båret, for eksempel får Rasmus Vedhugger drikkepenge "for Hunden at bære Hiem." Maren Hønsepige blev ofte betalte for at vaske hundene, og Karen købte særligt "Hiemgjordt Tøy til Hunde Puder", så de har helt sikkert været inde i stuerne.

Andre fornøjelser

Hjemme på Bidstrup var en af sommerens fornøjelser at spille kegle. 19. juni 1774 skriver Karen "da vi havde spiist, spildte vi Kejle i Heste Haven til Sildig." Tit serverede tjenestepigerne te i haven til disse sammenkomster. I de senere år blev der en gang i løbet af sommeren afholdt en festlig sammenkomst i Hestehaven, hvor godsets fæstebønder var inviterede, og hvor musikanter spillede op.

Ind i mellem dukkede der også andre optrædende op, for eksempel kom der i 1771 en "Bjørnetrækker". Shows med vilde dyr var populære i 1700-tallet, men har været mest almindeligt i hovedstaden.

Herskabet gik ind i mellem i teatret eller til koncert, og ved sjældne lejligheder fik tjenestefolkene også teaterstykker at se.

Der var næsten altid gæster på Bidstrup. Denne dør fører ind til et af godsets mange gæsteværelser. Foto: Kirsten Nijkamp