Fra middelalderen til 1700-tallet

Middelalderens musikliv i Sønderjylland har lignet det øvrige Nordeuropas. I kirkerne har man sunget de liturgiske led i gudstjenesten på latin, i købstadskirkerne efter reformationen i 1536 bl.a. hjulpet af latinskoledrengene, og i det verdslige liv har man sunget og spillet på forhåndenværende blæse- og strengeinstrumenter. En berømt kilde til viden om musiklivet omkring år 1600 er en bevaret lutnodebog, nedskrevet af teologen Peter Fabricius, som var født i Tønder 1587 og uddannet i Rostock. Indholdet afspejler tidens nordeuropæiske repertoire af studenter- og kærlighedsviser, samt nogle salmer. I byerne har der været spillemænd, fra 1600-tallet omtalt som stadsmusikanter, der skulle stå til rådighed for byens råd og borgere, når der var fester, både officielle og private. Mange af musikanterne var veluddannede og kunne betjene mange instrumenter. Også på slotte og herregårde har man haft egne musikanter, kendt er bl.a. godsmusikanterne på Schackenborg.

Den verdslige musik udfoldede sig midt i 1600-tallet bl.a. på Gottorp Slot i Slesvig, hvor hertug Frederik 3. havde hoftrompetere og -paukister ansat. I slutningen af 1600-tallet fik musiklivet på Gottorp internationalt præg, bl.a. blev der opført operaer, og omkring 1700 var der et stort hofkapel på slottet. I løbet af 1700-tallet blev husmusikken en del af kulturlivet på slotte og herregårde som Damp, Emkendorf og Augustenborg, hvor lakajerne blev udvalgt efter, om de kunne spille musik. I kirkerne blev der opført kantater (genre inden for vokalmusikken) og sunget de nye pietistiske salmer. Nogle steder prøvede man også i pietismens tid at afskaffe den muntre musik i byen, bl.a. i Sønderborg, hvor præsterne omkring 1740 var imod fastelavnsgilderne og deres musik.

1800-tallets musikliv

Omkring 1800 foregik en del af musiklivet i klubberne, fx på Harmonien i Haderslev, hvor man til ballerne dansede engelske danse, menuetter og valse, og der blev opført hymner eller kantater, ofte komponeret af lokale musik- eller syngemestre som Friedrich Paltzo i Haderslev, der fx skrev musik til kongefødselsdage og lign. I hjemmene dyrkede man kammermusikken. I byerne var der ofte musikkorps, som deltog i fester og højtideligheder. Omkring midten af 1800-tallet kom korsangen, både i danske sangforeninger og tyske Liedertafeln til at spille en stor rolle, og i slutningen af 1800-tallet fik den folkelige fællessang tag i den dansksindede del af befolkningen. Måske betød ophævelsen af stadsmusikantprivilegierne i 1858 også, at interessen blandt borgerskabet for at dyrke musik voksede. I Aabenraa blev der på dette tidspunkt oprettet et harmoniorkester og to sangforeninger.

1900-tallet: Musikforeninger, symfoniorkestre og jazzklubber

I 1900-tallet opstod mange musikforeninger i købstæderne, og i år 2000 var der i Sønderjylland fem foreninger for klassisk musik: Aabenraa Kunst- og Musikforening, Sønderborg Musikforening, Haderslev Musikforening, Midtlandets Musik- og Teaterforening i Toftlund og Tønderegnens Musikforening. Nordschleswigsche Musikvereinigung er desuden en snart hundredårig sammenslutning af tre kor fra Aabenraa, Tønder og Haderslev med tilknytning til det tyske mindretal.

I 1963 blev Sønderjyllands Symfoniorkester oprettet. Det samme gjorde Sønderjyllands Amatørsymfoniorkester, SASO. Fra begyndelsen af 1950’erne skød der jazzklubber op i mange sønderjyske byer, og flere af disse hørte til blandt landets største. Fra 1960’erne og -70’erne har rockmusikken også haft sit tag i det sønderjyske publikum, bl.a. via rytmiske spillesteder som ”Sønderborghus” i Sønderborg og ”Månen” i Haderslev.

Det sønderjyske musikliv siden år 2000

Der var i 2010 ca. 5000 elever i musikskolerne i de sønderjyske kommuner. Som overbygning til musikskolerne findes MGK Syd (Musikalsk Grundkursus) med afdelinger i Haderslev og Sønderborg. Løgumkloster Kirkemusikskole, oprettet 1979, uddanner kirkesangere, organister og klokkenister.

I Sønderjylland var der 2006 registreret 115 orkestre samt mange mindre bands og ensembler. Jomfru Fannys Bigband, Aabenraa, blev dannet i 1989. I 2000 blev Sønderjysk Concert Band etableret som et harmoniorkester for træ- og messingblæsere. Derudover findes der en række andre blæserorkestre, f.eks. brandværnsorkestre og FDF-orkestre. Desuden er der garder i Aabenraa, Gråsten, Sønderborg, Rødding og Haderslev. Slesvigske Fodregiment, Haderslev, blev nedlagt i 2000, men dets musikkorps overlevede dog. Det ændrede navn til Slesvigske Musikkorps (SMUK), og orkestret fik i 2008 eget spillested, Slesvigske Musikhus.

I Sønderjylland er der omkring 100 organiserede amatørkor. Desuden er omkring 20 folkekor organiseret i Grænsekorene. I 2003 blev Filharmonisk Kor etableret som et kor med tilknytning til Sønderjyllands Symfoniorkester. Sønderjylland er også rammen om arrangementer med rytmisk musik og folkemusik. Der er adskillige musikfestivaler, hvoraf de største er Tønder Festival, Kløften Festival og Nord-Als Musikfestival. 

Artiklen er oprindeligt trykt i ”Sønderjylland A-Å”, Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.), Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Publiceringen på danmarkshistorien.dk finder sted i samarbejde med Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland.