Kilder
Kildeintroduktion:
I denne lejravis fra den anden Femølejr i juli 1972 kan man læse om aktiviteter og diskussioner i løbet af en uges kvindelejr på Femø. Den første ølejr kun for kvinder blev etableret på øen Femø nord for Lolland i sommeren 1971, og den har været gennemført hvert år siden da. Den årlige Femø Kvindelejr blev fra begyndelsen en bærende del af rødstrømpebevægelsen, men har også i tidens løb tilpasset sig deltagernes skiftende behov og interesser.
Kvindelejren i 1972 var opfølgning på pionerindsatsen fra den første lejr, som havde været stærkt præget af en kort og hektisk planlægningsfase og ad hoc løsninger. Lejren i 1972 havde haft en længere planlægningsfase, men var stadig stærkt præget af diskussioner om lejrens formål og indhold, om kvinders bevidstgørelse og rødstrømpebevægelsens placering i samfundet, men også praktiske spørgsmål om organisering af teltene og om børn og børnepasning.
Femø Lejravis 1972 afspejler forskellige sider af rødstrømpebevægelsen i begyndelsen af 1970'erne. Avisen består af maskinskrevne artikler og hastigt nedfældede notater fra lejren med en del slåfejl og stavefejl, der er bibeholdt i gengivelsen.
Klik på billedet af forsiden for at se en scanning af avisen.
Femø lejrAVIS
d. 22/7-29/7 72
Referat fra Strategimødet d. 26. 7. 72
Nogle af os kom med forventninger om at se film, men lyden gik i stykker – andre ville gerne diskutere strategi for rødstrømpebevægelsen. Vi delte os i smågrupper og diskuterede strategi og ideologi. I vor gruppe forsøgte vi først at definere ideologi, som en holdning til omverdenen og til hinanden. Vi diskuterede så om rødstrømpebevægelsen skulle stille sig klart socialistisk – men kunne ikke blive enige, da det ville forskrække nogle.
Derefter forsøgte vi at definere ordet strategi, - vi mente, at det måtte være midlet til at nå målet. Målet måtte foreløbig være at få så mange som muligt bevidstgjorte (her = at forstå, sympatisere, og arbejde med rødstrømpeideerne).
Det senere fællesmøde vedtog en reaktion på Informations artikler. Vi diskuterede her, om det kunne nytte at starte en polemik med Information, - men flertallet besluttede en kollektiv opsigelse af deres abonnement og at vi ikke mere skulle købe Information i løssalg. Se i øvrigt brev ”Boykot Information”.
Gurli telt 6
Idéstøtte eller tidsfordriv.
Søndag havde vi i vor telt-gruppe en diskussion om vore medbragte forventninger, der var især to typer – dels forventninger om en hyggelig sommerferie med vævning og batik og lidt venindesnak – dels forventninger om gennem diskussion at få pudset kvindefrigørelses-idéerne lidt af og få lidt træning i formulering. I løbet af søndagen fik vi næsten overbevist hinanden om at nu skulle vi gennem in interessant uge med diskussioner om rødstrømpeideerne, men efterhånden som tiden gik og intet skete begyndte flere af kedsomhed, at gribe til tidsfordriv som vævning, batik, kjolesyning o.s.v. Dette er ikke ment som angreb på håndarbejder, men snarere som et forsvar for pigerne. Dette var onsdag – så kom torsdagen, som ligesom løste op for en del – det viste sig at intens diskussion havde en alt for stor mundfuld at gabe over og at det helt elementære samvær, havde været meget lærerigt og givende og et formål i sig selv. Flere piger aftalte at mødes i vinterens løb for at læse og diskutere sammen.
Anny telt I.
Avisens tekster blev kompleteret af tegninger med skarpe feministiske budskaber. Her viser en smilende kvinde stolt sit håndarbejde frem med ordene: Kan du se lille mand - jeg har rigtignok fået meget ud af Femø-lejren!!! Foto: Femø Lejravis, 1972
NOGET OM ”LIBERALISME”
(Ikke den vi lærte om i historie, men den udglattende holdning vi indtager overfor alt hvad der kan volde konflikt.)
Diskussionen, blandt andet torsdag, har sat nogle tanker i sving i min knold som går i denne retning: Hvad er vores alvorligste problem – uden at sigte til nogle bestemte kvinder i bevægelsen, fordi vi alle sammen lider af det.
Det er LIBERALISME. – Jeg ser det som forsøget på at forlige modsætninger, som det aldrig kan tjene vores sag at forlige. Et kompromis på halvvejen får os til at sidde fast. Eller at have kvindebevidsthed uden at bekæmpe sine fjender. (Eller at kokse, på Femø’sk).
Det er LIBERALISME, når vi mangler virkelig kærlighed til, sympati for eller engagement i andre kvinder. Så viger vi tilbage fra at KRITISERE hinanden – det som netop er nødvendigt for at vi kan udvikle os. Der er ikke noget så skønt som det rivegilde, VEL AT MÆRKE, når ”ofret” er korporligt til stede.
Og så bruger vi alligevel den fisede taktik at snakke bag om ryggen på hinanden, eller bide vores kritik i os. Og så bliver det pludselig et problem, at nogle har taget 3 stk. medisterpølse, når der kun var 1 til hver. – Som om en ussel medisterpølse var værdig til vores dyrebare energi.
Det er også efter min mening mangel på respekt for vores egne meninger og sndre, at vi ikke engang kan loppe os op til at skælde ud.
LIBERALISME hænger også sammen med de miljøer, flertallet af os er opvokset i, klasse om du vil. Vi skal være så helvedes diplomatiske, fordi der måske gik nogle bidder af kagen forbi vores næse, hvis vi lagde os ud med nogen. Og så er det, at vi glemmer, hvad vi egentlig mener, og bliver småsure af at være aå pæne i al almindelighed. Vi dansede også bedre sammen efter de hårde diskussioner.
(Da-da-da-duuut – dut
LIBERALISME – er det ikke den fede gelé, der klistrer vores kamplyst til og får os til at stå i stampe. Og det passer alt sammen meget fint ind i vores socialdemokratiske mandssamfunds interesser, at vi får det hele til at glide.
LIBERALISME er typisk for vores kvinderolle: Mægleren og udglatteren, den lille hyggespreder – Hygge og fred for enhver pris! På den måde er vi vores egne fjender. Og her på Femø ser jeg os alle som en slagmark for kampen mellem vores opdragelse, der har gået ud på at vi skal rage alle kastanier ud af ilden , og vores vrede og bestemte ønske om at tage magten fra dem der kører rundt med os. Det er mandssamfundets filial indeni os.
LIBERALISME er også den formynderholdning, der udtrykker sig ved at vi bliver så utålmodige, at vi bevidstgør og hjælper andre piger – i stedet for at hjælpes ad med at skabe betingelser for at hver især kan få skovlen under sit lort.
4444444444444&&&&&&&&&44444444444444
I virkeligheden er sagens kærne noget, der gør meget ondt og provokerer os, ikke! Det fandt jeg ud af efter at have snakket med nogle andre inden stencilen[1] skulle laves. Jeg har været for ”pæn” – liberalistisk– ved at gå udenom detteher:
Alle steder i rødstrømpebevægelsen er det underforstået (mere eller mindre), at vi er forskellige: Klasse, opdragelse, energimængde, specielle problemer og forskellige meninger om hvad vi vil og hvordan vi vil føre det. Det er underforstået, at problemerne vi oplever og vores måde at gribe dem an på er lige i værdi og vigtighed. – Og det passer sig ikke at skrue bissen på, når vi hører noget vi ikke er enige i. – Hun har lov til at ha’ en mening.
Og så er det svære, at vi skal nok alligevel skrue bissen på, kritisere, og hvad man ellers kommer ud for, fordi alt det vi laver i bevægelsen og indeni os selv går i fisk hvis der ikke er nogenlunde rene linier. Somme tider skal vi være hårde ved os selv og hinanden for at være ærlige. NED MED LIBERALISMEN!!!!!!!!!!!!!!!
+knus+ gunna telt 6
Femø, 28 juli 1972
En illustration fra bladet forestiller en nøgen kvinde, der sidder med den ene hånd under hagen og et kvindetegn med et spørgsmålstegn i midten i den anden hånd. Foto: Femø Lejravis, 1972
SMÅ BARSKE
En aften – den aften det var fuldmåne – lød der barneskrig inde fra et af beduinteltene. En stemme sagde: ”Nu ofrer de et barn derinde”. – En anden stemme: ”Hvilket barn?”
%%%%%
Amatørpsykologi for rødstrømper:
Det skal nok vise sig, at flertallet af os er storesøstre. (I véd nok, de der dominerende typer.)
%%%%%
Det er ellers typisk for menneskers kulturer, at man spiser og skider to forskellige steder.
En dag var mor og barn travlt beskæftigede, den ene med det ene, og den anden med det andet, med en afstand på få meter mellem sig.
- Det er svært at vide hvor man gør hvad !
%%%%%
HVAD SKETE DER AF TING OG SAGER I TELT 3.
Vi har haft mange problemer. –Nogle var med børn,andre var uden. –Nogle levede i parforhold, andre forsøgte noget andet. –Nogle var ældre andre var yngre. –En var gammel i lejren resten var nye. –Nogle havde med kvindebevægelsen at gøre,andre havde i ikke.
Den gamle i lejren var træt,de nye var bange for den gamle, af angst for en autoritetstro inde i dem selv.Angsten for den ”der vidste mere”,”måske vil de ikke have noget at gøre med os,måske bliver vi ikke accepteret – måske, måske,” altsammen tanker.i hovedet på hver enkelt. –Trykkende”flimmer flammer” i luften inden man skulle sove.Irritation over sin egen irritation over deandres irritation over ens eget irriterende skrigende barn.Kort sagt,kvinder i en gruppe med alle de undertrykkende mekanismer,som vi er blevet udstyret med. ”Selvdisciplin af helvede til”.Det er på tide at vi stoler på vore følelser,og det er på tide,at vi viser andre (især vore medsøstre) hvad vi indeholder.Pænhedens glatte overflade er en af de mest undertrykkende mekanismer, vi kan benytte os af.Vi undertrykker os selv og derved hinanden.
Med søsterlig hilsen
Kaja.
Referat af mødet torsdag d. 27.7.
EMNE: Hvordan undertrykker vi hinanden.
Det var vores indtryk, at de som indkaldte til mødet, havde følt et stort behov for aftenens emne, bl.a. udfra hvad der aktuelt foregår i lejren og vi vil hermed forsøge at give vores indtryk. Mødet startede med børneproblemer i lejren, hvilket man havde følt, men ikke kunne løse i teltgrupperne og i lejren som helhed. Spørgsmålet var; Er børnene mødrenes børn, teltenes børn eller er det hele lejrens børn og hvad skal det være? Det kom frem at det, som det fungerer nu, mest er mødrenes børn. Flere var inde på, at vi er alt for bange for at blande os, dels i konflikten mor-barn, dels i konflikten mellem børnene. En var inde på at det forhold, at man i introduktionsskrivelsen til lejren allerede var inde på en opfattelse af børn som en negativ faktor, ved at skrive at man helst skulle komme uden børn. Derved havde man overtaget den holdning til børn, som eksisterer ude i samfundet. Der var delte meninger om, hvorvidt det overhovedet er ønskeligt for lejrenog for børnene, at børn deltager. Nogle mente at lejren er et kunstigt miljø, hvor hovedvægten skal lægges på en kommunikation mellem piger om det miljø de lever i til daglig, samt hvorledes de kan ændre deres situation. Derfor vil det altid med denne målsætning blive problematisk med børnene, og man skal ikke stille for store forventninger til et udelukkende børnevenligt miljø (lejren). Et yderligere argument er den korte tid, de fleste opholder sig i lejren. Andre mente, at man kunne bringe dette kunstige miljø hen til at blive et eksperiment med nye samlivsformer, hvor børnene på en helt anden måde er integrerede i voksenverdenen, og hvor man forsøger kollektivt at tage ansvaret for børnene. Man var klar over, at dette ville kræve meget af os alle sammen, bl,a. at man turde blande sig mere end man gør.
Efter denne diskussion var der forslag fremme om, at man delte sig i to grupper en, der diskuterede børn og en, der diskuterede søstersolidaritet. Det blev frem hævet, at en sådan opdeling er symptomatisk for lejren, idet søstersolidaritet og børneproblemer hænger sammen. Det blev så vedtaget, at diskutere i en stor gruppe også for at fortsætte den gode diskussion og træne os i at diskutere sammmen i en stor gruppe. Derefter var der en ,der stillede det spørgsmål, om det er således at der findes et hierarki i lejren, bestående af forskellige grupper, øverst, dem der er relativt gamle i bevægelsen. Dernæst de der er helt nye i bevægelsen eller slet ikke har deltaget i kvindeaktiviteter før Femø. Denne gruppe kan igen deles op i to undergrupper, nemlig de der har børn med, og de der ikke har, således forstået at de, der medbringer børn ligger underst i hierakiet.
Den allerlaveste gruppe er de såkaldt ”selvforskyldte”, nemlig de, der af lyst har medbragt deres børn og dermed gået imod introduktionsbeskrivelsens anbefaling. Vi kom så ind på, hvordan nye og gamle reagerer over for hinanden og opfatter hin anden. De gamle i rødstrømpebevægelsen og lejren sagde, at de havde opfattelsen af, at de nye kom med alt for høje forventninger til dem, der gik på, at de skille vide alt og sætte alting i gang. Desuden kunne de ikke personligt blive ved med at klare kravet om kontakt med nye. Danny fortalte, hvordan hun sidste lørdag var kokset helt ud.
En kom derefter med et forslag om, at de gamle boede i samme telt. Det var sket i den første uge i lejren og havde givet den reaktion, at det bar eg pampertelt. Vi kom så til at diskutere bevidsthedsniveau, hvor de nye følte en forventning om at de gamle havde et højere bevidsthedsniveau (andre sagde så, skal vi ikke i stedet for tale om vores behov). Nogle gav så udtryk for, at vi først og fremmest skal starte med os selv.
Der var derefter diskussion om Informationsaktionen.
Vi kom til at tale om femølejrens mening, bl.a. at vi bliver fri for samfundspres og hvad hver især selv lægger i den.
HVA MÆ NÆSTE KVINDELEJR?? Vi skal allerede nu tænke på at danne en gruppe, som vil planlægge den. Birgit kom med den oplysning, at dem som ejede Femølejrgrunden nok vil sælge den for 250.000 kr.
Jane, telt 3
Gurli, telt 6.
Der var nogen debat om børnenes plads og opdragelse i lejren. Her har et af børnene, Lise, tegnet en scene fra lejren. Foto: Femø Lejravis, 1972.
INFORMATION ER KVINDEFJENDSK
Denne konklusion nåede vi frem til – se nedenfor hvorfor – og fredag den 28 juli blev denne skrivelse sendt til alle på adresselisten.
------------------------------
BOYKOT INFORMATION
Vi er foreløbig 20 deltagere i Femø lejren, der har opsagt vores abonnement på Information. En masse er ophørt med at købe Information i løssalg og har meddelt det til bladet.
Vi synes efterhånden, at det er nytteløst at argumentere på den sædvanlige måde: sende Information læserbreve, artikler etc. Lasse Ellegårds artikel d. 22.7. og Jan Stages d. 27.7. har trukket debatten ned på et sådan plan, at vi ikke længere har noget at snakke med dem om. De ønsker sandsynligvis at fremprovokere en polemik her i agurketiden med rødstrømpernes besættelse af Information som højdepunktet. Der er kun et svar på deres provokation – at boykotte bladet. Gennem en boykot af Information rammer vi det på dets mest sårbare punkt – økonomien.
Måske synes du umiddelbart, at det er forfærdeligt at undvære Information. De fleste af os betragter Information som en nødvendig del af vores daglige læsning. Det er den avis, mange af os refererer til, når vi beskæftiger os med andre områder end lige netop kvindebevægelsen. Netop derfor bliver Information forhånelse af os et slag i ansigtet. De sidste to artikler, der er en slags kulmination på bladets gængse kvindediskrimination, tvinger os til at tage stilling til det miljø Information tegner, og som mange af os har følt os som en del af. Vi må ikke alene se i øjnene, at landets ”mindst ringe avis” ikke regner os for noget, men muligvis også, at mange af dets mandlige læsere vil vælge den daglige læsning af avisen frem for en solidarisering med os.
Måske er Information ikke så nødvendig en informationskilde, som vi har troet.
Når vi har oplevet Informations diskriminering af os kvinder, er det meget nærliggende at tænke på hvordan andre samfundsgrupper, der ikke sidder på magtmidlerne til at udtrykke sig i medierne, egentlig bliver behandlet i Information. Hvordan behandles arbejderbevægelsen eller revolutionære bevægelser i den tredie verden?
På kort sigt ser det ud som om vi afskærer os fra at bringe oplysninger om kvindebevægelsen ud til kvinder, der plejer at holde Information. Men som situationen har udviklet sig, er det urealistisk at tro at vi på længere sigt kan benytte Information som middel til at komme i kontakt med andre kvinder. Vi vil spilde mere og mere energi på at dementere de artikler som Informations faste medarbejdere skriver. I stedet bør vi bruge vores tid på at udbygge andre kontaktmuligheder, f. eks. personlig kontakt eller ved hjælp af medier, hvor vi kan fungere på egne betingelser. Denne aktion kan måske få os til at opleve nødvendigheden af at satse noget mere på vores eget blad (adr. Åbenrå 26, 1124 Kbh. K) Hvis du abonnerer på Information – opsig abonnementet. Hvis du køber Information i løssalg – hold op. Skriv et kort til Information om at du vil opsige dit abonnement/ophøre med at købe bladet i løssalg og begrund det med, at du er dødtræt af deres behandling af kvinder. Der vil blive et møde i Kvindehuset fredag d. 18. august kl. 20.00, Åbenrå 26.
Nogle af illustrationerne fik satirisk karakter. Her ses en nøgen mand, hans kappe er lappet og kronen ligger på jorden. Han hænger med mulen over, at feministerne har detroniseret ham og teksten lyder: Øv - det ka' I ikke være bekendt, nu gik det lige så godt. Foto: Femø Lejravis, 1972.
$$$$$$$$$$$$$$$$
En situation fredag den 28 juli:
To børn på ca. 5-6 år står ved værtshuspengekassen. Jeg kommer ind, og de siger til mig, at det er forkert, at pengekassen står frit, fordi de har set andre børn tage af pengene.
Der er et underskud på ca. 300 kr. i værtshusregnskabet.
VI MÅ GØRE NOGET!!!!!!!!!
Gurli telt 6 gruppe U
£££££££££££££££££
KVINDEKOLLEKTIV I SVERIGE SKAL BASERES PÅ SELVFORSYNING.
INTERESSE: PIA, TELT 1. !!
(...)
OPRÅB!!
Vi er nogle stykker, som mener, at værtshusteltet bør ligge langt fra beboerteltene, da det er ret enerverende med larmende musik og diskussion til langt hen på natten. Måske var der mulighed for at ændre det endnu i år, ved at flytte de aktiviteter til det tilbagetrukni C.F. telt, som normalt ikke bruges ????
Opråb!!!!!!!! Las os forsøge at gøre det til næste år!!!!!
Møder.
D. 10/8-72 Åben husmøde 2. torsdag i hver måned. KOMmed så vi får huset til at fungere!!!
D. 19/8 Fest i kvindehuset kl. 20.
Der er overnatnings mulighed,hvis du har brug for det.
Møde samme dag kl. 19.
Angående en udstilling på biblioteket i Nykøbing Falster.Udstillingen skal være om femølejren og kvindebevægelsen.
Tag materialer og ideer med.
Har du billeder fra lejren, vil vi være glade for at låne dem og ta’kopier.
Kan du ikke selv komme til mødet så send billederne til
KVINDEHUSET ÅBENRÅ 26
Kbh. 1124
Kontorets tlf. nr. 125660 ml. kl. 18-19.30 Mandag-fredagine
Bogcafe’en vil fremover fungere ml. kl. 15-19.
Cafe’en har åben ml. kl. 15-19
Der kan du altid gå ind og få en sludder over en kop kaffe.
Ordforklaringer m.m.
[1] Stencil: En type voksbehandlet papir, der gengiver skrivemaskineskrift ved duplikering.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.