Kilder
Kildeintroduktion:
Med vedtagelsen af Børneloven i 1905 blev det statens ansvar at tage vare på og opdrage børnene, hvis forældrene svigtede. Loven havde både til hensigt at beskytte forsømte børn fra forældrene, men også at sørge for, at de fik en moralsk korrekt opdragelse, hvis de blev fjernet fra hjemmet og anbragt på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Med loven blev der oprettet kommunale værgeråd, som fik til opgave at føre tilsyn, give advarsler og i sidste instans fjerne børnene fra forældrene – frivilligt eller med tvang. Værgerådene bestod af frivillige lægfolk, der var valgt ud fra erhverv som f.eks. byens præst, læge og skolelærer. I praksis viste det sig, at de lokale værgeråd havde vanskeligt ved at håndtere anbringelserne af børn og følge bestemmelserne beskrevet i Børneloven. Det førte til, at der i 1907 blev udarbejdet et eksempel på en korrekt behandling af en værgerådssag, som blev sendt rundt til de lokale værgeråd som en vejledning. Den trykte vejledning med titlen En Værgeraadsssag er gengivet nedenfor. I vejledningen er der en gennemgang af en anbringelsessag for en 10-årig dreng i en mindre købstad.
Vejledningen var udarbejdet af juristen og filantropen Lars Christian Brun (1854-1929), der fra 1905 var formand for Overværgerådet (der senere blev til Landsnævnet for Børne- og Ungdomsforsorgen). Overværgerådet bestod primært af jurister, der skulle sikre den praktiske gennemførelse af Børneloven i de lokale værgeråd, bl.a. skulle de frem til 1922 godkende alle anbringelsessager, ligesom de også var ankeinstans. Efter Børnelovens vedtagelse i 1905 blev der straks udarbejdet en lind strøm af cirkulærer og faste standardskemaer, som alle havde til hensigt at understøtte de lokale værgeråd i deres nye arbejdsopgaver. Alligevel oplevede juristerne til deres store frustration, at standardprocedurerne ingenlunde blev fulgt, ligesom ikke alle værgeråd virkede til at have forståelse for, hvornår en sag skulle være en anbringelsessag. Den trykte værgerådssag var et forsøg på at imødekomme værgerådenes behov ved at give dem en pædagogisk gennemgang af en ’korrekt udført’ sagsbehandling.
Her ses første side af vejledningen 'En Værgeraadssag'. Klik her for at se en scanning af teksten. Fra: Det Kgl. Bibliotek
En Værgeraadssag.
Ved Overretsassessor Brun.
________
Da det maaske kunde have Interesse for Værgeraadsmedlemmer og navnlig for Værgeraadsformænd at se et Eksempel paa en velbehandlet Værgeraadssag fra en mindre Købstad, aftrykkes denne Sag her. Overværgeraadet har det Indtryk, at Behandlingen af Sagerne tidt falder Formændene vanskelig og vil derfor gerne søge at yde den Bistand, som et Eksempel kan være.
Men naturligvis maa Eksemplet bruges med fornøden Kritik.
Udskrift af N. Købstad Værgeraads Protokol:
Den 23. Maj 1906 holdt N. Værgeraad Møde paa Formandens Bopæl.
Samtlige Medlemmer var mødte undtagen X., der havde anmeldt Forfald.
Sag Nr. 5/1906 angaaende Arbmd.[1] NieIs Petersens 3 Børn foretoges.
Der fremlagdes en Anmeldelse fra 2 af Petersens Naboer om, at Børnene grovt vanrøgtes, samt at det ældste Barn, den 10aarige Jens Peter, gik rundt og betlede.
Formanden bemærkede, at han sammen med Medlem af Værgeraadet, Fru N. N.[2] den 20. d. M. havde undersøgt Forholdene i Hjemmet, der er beliggende paa Vestergade. Det bestaar af 2 smaa Stuer og 1 Køkken og tjener tillige til Beboelse for Petersens 70-aarige Moder. Luften i Stuerne var meget daarlig, og en ilde Lugt slog os i Møde. Der var alle Vegne meget snavset og uordentligt, og Sengene, 2 i hver Stue, uredte skønt Kl. var 2 om Efterm. Sengetøjet meget daarligt, nærmest en Bunke Klude. Lagener fandtes ikke. Drengen var ikke kommet fra Skole endnu; de to yngste Børn, en 3 Aars Pige og en 6 Aars Dreng, befandtes i høj Grad snavsede, tildels befængte med Utøj. Klæderne hullede og ilde lugtende. Moderen selv gjorde et uordentligt og sløvt Indtryk. Faderen sagdes at være paa Arbejde.
Fru N. N. bekræftede i et og alt Rigtigheden af Formandens ovenfor tilførte Bemærkninger
Der fremlagdes en med Henvisning fra Politimesteren til Værgeraadet forsynet Politirapport om Drengen Jens Peters Betlerier[3], af hvilken Rapport fremgik, at han tillige havde gjort sig skyldig i Tyveri.
Arbmd. Niels Petersens Hustru Marie, født Jensen. var mødt. Hun forklarede, at hendes Mand, der ogsaa var tilsagt, paa Grund af sit Arbejde var udebleven. Sammen med hende mødte hendes Søn Jens Peter.
Foreholdt Rapporten erkendte Drengen at have betlet om Penge paa de i Rapporten angivne Steder. Han paastaar, at hans Forældre ikke har vidst noget herom. Han erkender derhos at have flere Gange i Aar og i Fjor stjaalet Penge af den uaflaasede Butiksskuffe hos Kbmd.[4] N. N., for hvem han undertiden besørger Byærinder. De tilbetlede og stjaalne, Penge har han brugt til Slikkerier, Cigaretter og Kosmoramaet[5].
Arbmd. Petersens Hustru paastaar, at hun har været ganske uvidende om Sønnens Betlerier og Tyverier; hun vil aldrig i Hjemmet have set Sønnen i Besiddelse af Penge. Drengen er noget vanskelig at styre for hende og hendes Mand, der begge for Udkommets Skyld er nødte til at være en Del borte fra Hjemmet.
Foreholdt den ovenfor gengivne Beskrivelse af Hjemmet maa hun erkende, at denne i alt væsentligt er rigtig. Hun anfører til sit Forsvar, at hun ofte maa gaa til Haande[6] hos Værtshusholder N. N. Hun kan saa ikke overkomme at gøre mere for Hjemmet. Hendes Mand tjener kun lidt, da han er noget svagelig. Hun mener, at han ikke kan kaldes drikfældig. Hverken hun eller hendes Mand vil samtykke i, at noget af Børnene fjernes fra Hjemmet.
Sagen udsat, for at Underdommeren kunde blive tilkaldt.
Den 27. Maj 1906 holdt N. Værgeraad Møde paa Raadhuset.
Alle Medlemmer var mødte. Raadet tiltraadtes af Underdommeren, Borgmester N. N.
Sag Nr. 5/1906 angaaende Arbmd. Niels Petersens Børn behandledes paany.
Der fremlagdes 3 Lægeattester, samt Daabs-, Koppe- og Skoleattest for Drengen Jens Peter.
Medlem af Værgeraadet, Kommunelærer N. bemærkede i Tilslutning til Skoleattesten, at Drengen, som Komparenten[7] godt Kender, efter hans Skøn i Virkeligheden er en god og flink Dreng, der alene paa Grund af det slette Tilsyn i Hjemmet og dettes hele triste og daarlige Karakter er kommen paa Afveje.
Formanden bemærkede, at han havde forhandlet med Amtets Plejehjemsforening, der mente at kunne skaffe et passende Plejehjem. Foreningen kræver imidlertid Forældremagten overdraget, da det efter de Erfaringer, den har gjort, ikke tør udsætte det Plejehjem, hvor Barnet tænkes anbragt, for Forældrenes Indblanding.
Raadet besluttede herefter eenstemmigt, at Drengen Jens Peter Petersen bør fjernes fra sit Hjem og anbringes i et Plejehjem. Denne Beslutning vil være at indstille til Overværgeraadets Godkendelse med Forslag om, at Anbringelsen sker gennem ovennævnte Plejehjemsforening samt at Forældremagten overdrages til denne.
Det besluttedes derhos enstemmig, at Arbmd. Petersen fra den 1. i Maaneden, efter at Anbringelse i Plejehjem har fundet Sted, skal betale et Bidrag af 3 Kr. maanedlig til Hjælp ved Jens Peters Opdragelse.
Da de 2 yngste Børn efter Lægeerklæringen var i ret ordentlig Ernæringstilstand, skønnedes det ikke at være nødvendigt, i al Fald for Tiden, at fjerne dem fra Hjemmet. Raadet mente derimod først at burde prøve Virkningen af mildere Foranstaltninger efter Børnelovens § 10.
Raadet fattede derfor enstemmig følgende Beslutning:
Det paalagdes Arbmd. Niels Petersen og Hustru at føre bedre Tilsyn med deres 2 yngste Børn og navnlig paase, at deres Person og Klæder holdes rene og hele.
Det tilkendegaves derhos i Overensstemmelse med Børnelovens § 10 i Slutningen Arbmd. Petersen og Hustru, at Børnene vilde kunne blive anbragt til Optagelse udenfor Hjemmet, hvis det givne Paalæg ikke efterkommes.
Fru N. lovede ved Henvendelse til Bestyrelsen for ”De Fattiges Kasse”[8] at se at faa skaffet noget ordentligt Sengetøj til Børnene og saa vidt muligt passe paa, at Forældrene holdt Hjemmet i bedre Stand*).
Arbmd. Niels Petersen var mødt.
De ovennævnte Beslutninger oplæstes for ham.
Han erklærede at have forstaaet deres Betydning og frafaldt deres Forkyndelse. Han underskrev til Bevis herfor med sit Navn i Protokollen.
Tekstens egne noter
*) Fru N. burde maaske helst ligefrem have været beskikket som Tilsynsværge for Børnene.
Ordforklaringer m.m.
[1] Arbmd.: forkortelse for arbejdsmand (ufaglært arbejder).
[2] N. N.: bruges om en persons hvis navn man ikke kender eller vil nævne. I dette tilfælde gjort for at anonymisere individer i værgerådssagen.
[3] Betleri: tiggeri.
[4] Kbmd.: forkortelse for købmand
[5] Kosmorama: biograf.
[6] Gå til hånde: hjælpe til eller assistere.
[7] Komparent: person der afhøres som vidne.
[8] ”De fattiges Kasse”: Institution der ydede midlertidig økonomisk hjælp. Kassen havde til formål at yde bistand, inden den fattige måtte ty til den almindelige fattigforsørgelse, og dermed miste sine borgerrettigheder.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
