Her ses det sommerhus, der vandt førstepræmien i konkurrencen. Det er tegnet af arkitekt Eiler Boserup, og er illustreret liggende ved Roskilde Fjord. Se hele udgivelsen her. Fra: Politikens Sommerhuse

Sommerhuset

Trangen til et eget Sommerhus paa Landet er et af de mest iøjnefaldende Fænomener for den, der betragter det moderne Storstadsliv, og at udfinde de Faktorer, der medvirker til at skabe denne Trang, er ikke vanskeligt. Først og fremmest ligger det i Tidens demokratiske Tendens, at de Livsgoder, der tidligere forbeholdtes Samfundets mest begunstigede, de meget rige, nu eftertragtes og ogsaa opnaas af betydelig bredere Lag. Der er dog derfor ingen Grund til at ynke Millionærerne, der altid finder nye Maader til at anvende deres Penge saaledes, at de føler sig hævede over Mængden. Men foreløbig har Udviklingen altsaa ført med sig, at store Klasser af Befolkningen har erobret Landstedet, som det hed i gamle Dage. Vi vil hellere kalde det Sommerhuset. Det bliver for mange en større og større Nødvendighed, fordi alt, hvad der minder Mennesket om Landet, Parkerne og de grønne Plæner, ja selv de enkelte Træer, faar daarligere og daarligere Kaar inde mellem Byens Stenmasser. I gamle Dage, da Husene var lave, og der laa Haver inde imellem dem, føltes Trangen til Landet og Landstedet ikke saa stærkt. For knap hundrede Aar siden, da de store Volde med deres Træer erstattede Kjøbenhavnerne Landet, forstaar man, at det kun var de rigeste, der ansaa det for nødvendigt at ligge paa Landet paa Blegdammen eller paa Frederiksberg. Men netop nu falder jo den allersidste Rest af de gamle Volde!

Til Stor-Byernes rivende Vækst svarer jo Trafikmidlernes enorme Udvikling. Det første Fænomen fører med sig Trangen til Sommerhuset, det andet gør det muligt at tilfredsstille denne Trang. Paa en Times Tid naar man nu — ved Hjælp af Jernbane og Cykle — saa langt bort fra Byen, at Grundene derude er billige, og at selv Folk, der ikke paa nogen Maade er velstaaende, kan tænke paa at fæste Bo og bygge Hus dér.

Bevægelsen for at faa et eget Sommerhus er saaledes ikke blot tilstede; den breder sig til stadig ny Samfundslag og er i Stigning. For et Dagblad er der overfor denne Bevægelse to forskellige Holdninger at indtage. Det kan konstatere Fænomenet og lade det være godt dermed. Saaledes var i gamle Dage Dagbladenes Holdning overfor alt, nyt og gammelt. Politiken har indtaget en anden Holdning, idet vi har tænkt os Muligheden af at lede denne Bevægelse ad gode Veje og af influere paa den paa en saadan Maade, at der derved skabtes de størst mulige Fordele for dem, der tog Del i den. Af dette Ønske, af dette Haab udsprang i Sommeren 1912 Konkurrencen om billige Sommerhuse. Det var umuligt andet, end at enhver, der interesserede sig for Sagen, maatte lægge Mærke til, hvor ofte der byggedes baade grimt og upraktisk, fordi den, der lod Huset bygge, ikke havde bedre Forstand. Den simple Sandhed, der slog os, er denne, at det umulig kan være dyrere at bygge et smukt og velindrettet Sommerhus end et hæsligt. For denne Sandhed, der i og for sig skulde synes selvindlysende, førte den Konkurrence, vi foranstaltede i Forening med Akademisk Arkitektforening, det afgørende Bevis. Selve de konkrete Oplysninger angaaende denne Konkurrences Forløb meddeler vi andetsteds. Her skal vi kun minde om, at Konkurrencen kunde glæde sig ved den Opmærksomhed, den vandt i yngre Arkitektkrese og ved den Tilslutning, den fandt, endelig at den Udstilling i Kunstindustrimusæet, der knyttede sig til den, blev endog i fremtrædende Grad righoldig, saaledes at det lykkedes os at naa det Maal, der havde foresvævet os ved Konkurrencens Udskrivning, at skabe en Række Typer — gode og billige og praktiske - paa danske Sommerhuse, i alle Maader velegnede til at opføres i dansk Natur.

Det er en Række af saadanne Huse, dette Værk indeholder. Det er altsammen Arbejder, som den ovenomtalte Konkurrence har fremkaldt, og nærværende Bog vil saaledes betegne det varige Resultat af denne. Vi kan kun ønske, at den maa finde saa vid Udbredelse som muligt, og at den maa bidrage til at vække Lysten til og Sansen for et bedre Byggesæt paa det Specielle Omraade, der betegnes ved Ordet Sommerhus.

Angaaende Brugen af vor Bog maa vi gøre en praktisk Bemærkning, der ikke er uden Betydning. De Tegninger, der findes i den, tilhører de paagældende Arkitekter, der har skabt dem og maa ifølge Loven om kunstnerisk Ejendomsret ikke benyttes uden disses Samtykke. Plagiat er ikke tilladt, selv om det søges skjult ved uvæsentlige Ændringer i det Ydre eller Indre. Vi skal tilføje, at tilstrækkelig mange Eksempler, baade fra Indland og Udland viser, at Plagiatet heller ikke betaler sig. Det billigste og bedste for den, der vil bygge sig et Hus, er at gaa til den Arkitekt, hvis Tegning behager ham, og saa med ham aftale de eventuelle Ændringer, hans særlige Ønsker eller Krav kan medføre. Det bliver altid noget Kludder, naar en Arkitekts Tegning skal laves om af en anden Arkitekt eller Murermester, der er valgt, fordi han formodes at være billigere og derfor selvfølgelig ogsaa er udygtigere. Den, der har udtænkt Huset, kan bedst bygge det.

Der staar tilbage for os at takke Akademisk Arkitektforening, hos hvem vi straks fandt megen Forstaaelse for vor Tanke, og som straks stillede sig ved vor Side til Løsningen af den fælles Opgave. Saaledes som den nævnte Forening var Medindbyder til Konkurrencen i Sommer, har den ogsaa gennem det specielt nedsatte Dommerudvalg været med til Udtagningen af de Tegninger, der findes i denne Bog, og Publikum har derigennem den størst mulige Garanti for, at den kun indeholder de bedste og værdifuldeste Planer, dem, der egner sig til at udføres i Praksis og fortjener af virkeliggøres.

Vi tør da haabe, at denne Bog kan blive det, som er tilsigtet med dens Udgivelse, en hjælpende Haand, udstrakt til alle dem, der, i stedse stigende Tal, ønsker sig et lille og kønt Sommerhus, for saa vidt som det kan opføres for beskedne Midler, en Vejledning til at bygge smukt, saaledes at ikke blot Beboerne selv kan føle sig veltilpas i deres Hus, men saaledes at den skønne, danske Natur ikke skal skæmmes mere end sket er (desværre allerede alt for meget) af klodsede og hæslige Bygninger, et Indlæg til Fordel for den gode, kunstneriske og forstaaende Arkitekt imod Standens uvidende og smagløse Outsiders.

                                                                                                                                                         Politiken.

Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.