Kilder
Kildeintroduktion:
I denne lederartikel i medlemsbladet Turisten fra februar 1934 argumenterede redaktør Anders Nordahl-Petersen (1871-1940) for, at dansk turisme burde være en folkesag båret frem af medlemmerne i lokale turistforeninger. Lederartiklen var et indlæg i en diskussion om dansk turisme, der foregik hen over foråret 1934, og hvor det fra anden side blev fremført, at turismen snarere skulle regnes som et eksporterhverv, der havde behov for stærkere markedsføring over for udenlandske turister og et stærkere engagement fra statslig side. Resultatet af diskussionen blev, at den socialdemokratisk-radikale regering i årene 1934-36 gennemtvang en omstrukturering af den landsdækkende Turistforeningen for Danmark, der med forøget statstilskud i ryggen skulle sikre en ny strategi for den internationale markedsføring af dansk turisme.
Turisten blev oprettet på privat initiativ af Anders Nordahl-Petersen i 1926 som et landsdækkende medlemsblad for de danske turistforeninger. Bladet fortsatte under forskellige former indtil 1958 med en blanding af oplysninger, meddelelser, reportager, rejsebeskrivelser og debat fra de lokale turistforeninger. Anders Nordahl-Petersen var en ledende person i den lokale og foreningsbaserede turisme. Foruden posten som redaktør af Turisten var han i en årrække formand for Samvirkende Turistforeninger i Fyns Stift og medlem af hovedbestyrelsen for Turistforeningen for Danmark.
Artiklen i original format. Fra: Turisten - Officielt Organ for den danske Turistbevægelse
Den historiske Linje
I den Diskussion, der i den senere Tid har fundet Sted angaaende den danske Turistbevægelses Organisation og Arbejdsmaade, er det fra flere Sider kommen til Orde, at Turistforeningen for Danmark i for høj Grad har interesseret sig for det hjemlige Rejseliv, og at den ikke har evnet at øve en virkelig Turistreklame i Udlandet.
Vi har før i TURISTEN gjort opmærksom paa det uberettigede i denne Paastand, men finder Anledning til at gøre det igen. Af Foreningens Driftsmidler har i flere Aar omtrent de to Tredjedele været anvendt til udenlandsk Reklame og en Tredjedel til Fremme af det hjemlige Rejseliv. Da Foreningens Formaal i Følge dens Vedtægter er at arbejde baade for et øget Fremmedbesøg og for Udvikling af Rejselivet herhjemme, vil der ikke med Rette kunne rejses Bebrejdelse mod Foreningens Ledelse for at have forsømt Arbejdet udadtil.
Bemærkelsesværdigt er det da ogsaa, at det - saa vidt vi har erfaret - kun er fra københavnsk Side, en saadan Kritik er fremsat. Ude i Provinsen har der - saa vidt os bekendt - været Tilfredshed med Foreningens Hensyntagen til det hjemlige Rejseliv. Og man maa ikke glemme, at af Foreningens ca. 17,000 Medlemmer hører de fem Sjettedele hjemme i Provinsafdelingerne.
Det er muligt, at den nuværende Organisationsform ikke er tilfredsstillende for Hovedstaden, og at man under andre Former kunde skabe en langt større Tilslutning til Bevægelsen her. Men det skal slaas fast, at det er fra københavnsk Side, den nuværende Form er foreslaaet.
Det har tidligere (i 1911) været forsøgt at skabe en særlig københavnsk Organisation til Propaganda for et øget Fremmedbesøg. Men paa Grund af manglende Tilslutning fik denne Organisation aldrig nogen stor Betydning. I 1921 forsøgte man at genoplive den som Landsorganisation, men dens Betydning for Landet i sin Helhed blev aldrig mærkbar, og de Mænd, der stod i Spidsen for den, var blandt de ivrigste til Aaret efter at søge Samarbejde med Provinsen for at faa en Reorganisation bragt i Stand af de danske Turistorganisationer. Dette skete i Januar 1923 ved Oprettelsen af Turistforeningen for Danmark, der fortsatte den historiske Linje med det dobbelte Formaal, som dansk Turistorganisation havde haft fra sin første Start.
Paa dette Grundlag er der nu arbejdet i 11 Aar. Det er maaske ikke svulmende Resultater, der er naaet i disse Aar, men noget er der dog naaet. I alt Fald i Provinsen. De lokale Foreningers Tal er mere end fordoblet, og Medlemstallet er firedoblet. Men dette er maaske, naar alt kommer til alt, ikke det væsentligste. Meget mere betyder det, at Turistsagen har vundet Sympati i langt videre Kredse end nogensinde før. Det er blevet en Sag, man drøfter, og en Sag, man tager alvorligt.
Dette Resultat er naaet gennem Decentralisation. Gennem de mange Lokalforeninger har man faaet stadig flere Agitatorer og Forkæmpere, og igennem deres Arbejde er det lykkedes at gøre den offentlige Mening interesseret for Sagen. Mens man tidligere kunde læse sine Aviser Kvartal efter Kvartal uden nogensinde at se blot en Notits om Turistspørgsmaal, er det jo heldigvis saaledes nu, at Dagspressen baade i København og i Provinsen viser Turistsagen en levende Interesse.
Selvfølgelig er det ogsaa gennem denne øgede Interesse lykkedes at skaffe flere Pengemidler til Brug for Turistagitationen. Det er muligt, at disse Penge - baade i Lokalforeningerne og i Landsorganisationen - til Tider gives forkert ud; at der anvendes Penge til f. Eks. en Brochure eller en Plakat, som ikke gør den Nytte, den burde gøre. Hvor der handles, spildes der, og selv en "Ekspert" kan til Tider gribe forkert. Men man maa være stærblind, hvis ikke man kan se, at dansk Rejse- og Turistliv i de senere Aar har været i stærk Udvikling, og at ogsaa Turistforeningernes Arbejde har sin Del af Æren herfor. En Anerkendelse heraf er det, at de danske Baner er blevet lydhøre over for Turistforeningernes Ønsker, og at Hotelorganisationerne i stigende Grad tager Hensyn til Foreningernes Arbejde. Det er muligt, at der som foran nævnt kunde være Grund til at overveje en ændring af Organisationsformen, men den historiske Linje bør fortsættes. Turistbevægelsen bør føres frem til at blive en virkelig Folkesag og ikke et - Departement.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
