Klik på billedet for at læse teksten som pdf af originalen

Har vi Raad til at ofre saa lidt paa Turist-Reklamen?

Der kan vel ikke være Tvivl om, at vi i et lille Land som Danmark i langt højere Grad end andre Steder burde være interesseret i at afsætte vore Produkter til Udlandet. Ganske vist er Hjemmemarkedet den næsten uundværlige Basis for enhver Eksportvirksomhed, men Hjemmemarkedet alene giver ikke Plads for mange Storvirksomheder i et Land med 3½ Mill. Indbyggere. Selv om nu en forøget Eksport naturnødvendigt maa drage en forøget Import med sig f.Eks. af Raamaterialer, saa siger det sig selv, at Udbyttet af denne Virksomhed kommer Landet tilgode og forhøjer den samlede Velstand i Landet i meget betydelig Grad, ligesom et lille Lands Anseelse netop betinges af og maales ved denne Vekselvirkning: Samhandel og Samkvem med andre Nationer.

Nu kan man vist godt sige uden at overvurdere sit, at vi Danske altid har haft Øjet aabent for Eksportmulighederne i Form af Afsætning af vore Produkter paa fremmede Pladser. Foruden Landbruget er der jo et meget stort Antal Virksomheder inden for Handel, Industri og Skibsfart, der paa denne Maade tjener store Penge til Landet, og ingen kan vel være blind for, hvilket Fond af Anseelse Landbruget eller en Virksomhed som Ø. K.[1] har bragt os.

I al Beskedenhed arbejdes der ogsaa indenfor Kunstindustrien energisk for at sprede vore Kvalitetsvarer over hele Jordkloden; saaledes kan blot nævnes, at baade Porcellænet og Georg Jensen Sølvet sælges fra egne Udsalg i de fleste store Hovestæder.

Men der er ogsaa en anden Form for Eksport, hvor vi mærkeligt nok staar langt tilbage. Jeg tænker her paa Eksporten til Turister. Hver Øre, en Turist lægger her i Landet, det være sig for Hotelophold, Føde, Klæder, Museumsbesøg, Befordring eller Indkøb af hvilken som helst Art, er jo at sidestille med Eksport, og medens Eksporten til fremmede Pladser næsten altid opbygges med store Ofre af den enkelte Virksomhed uden anden Hjælp end Energi og Udholdenhed, har vi den mest vidunderlige Hjælp til Turist-Eksporten i vort dejlige Land og dets Seværdigheder. Men vi er taabelige nok til ikke at benytte Hjælpen og ved passende økonomiske Ofre henlede Verdens Øjne paa al det skønne og interessante, man kan se og faa i Danmark.

Vi er i den Henseende stillet som den Forretningsmand, der har en fortrinlig Vare, men ikke har faaet fortalt Publikum det, fordi han ikke har Raad til at gennemføre den rigtige Reklame-Kampagne.

Lad os engang se, hvorledes en Forretningsmand vilde gaa frem. Han vilde sprede Plakater i Tusindvis blandt Rejsebureauerne og de store Liner Rederier[2] Verden over, dog ikke forestillende nogle gamle Huse i Køge, men f. Eks. Kronborg eller Udsigten fra Lollikhus over Furesøen, fordi saadanne Seværdigheder er karakteristiske for Landet og vækker enhver Udlændings Begejstring. Plakaterne vilde han ledsage i Hundredetusindvis af smaa letlæselige Folders – naturligvis i paagældende Lands Sprog med Billeder af Turistattraktioner, vel at mærke ikke præget af en eller anden lille Købstads Lokalpatriotisme, men af vore Værdier af denne Art, der findes i Hovedstaden og nærmeste Omegn.

Det er nemlig af allerstørste Betydning, at en Turist i Løbet af et Par Dage kan naa at se meget af det, der anbefales. Det er saaledes fuldstændigt misforstaaet, naar der trykkes en Plakat med et Billede af Herregaarden Spøttrup, da en Udlænding ikke har Tid og Lyst til en Rejse til Salling for at se dette Sted og derfor med Rette beklager sig over, at vi reklamerer med en Vare, vi ikke har ved Haanden.

Brochuren skal foruden Jernbanekort over Danmark (Hovedlinier) med Priser for for Rejser til København og Gadekort over København, bl. a. indeholde kortfattede Oplysninger om de vigtigste Seværdigheder, der har verdensmæssig Interesse saasom Thorvaldsens Museum og Rosenborg Slot, Glyptotheket, Grundtvigskirken og ikke mindst Nationalmuseet, naar det bliver færdigt. I Omegnen naturligvis Frederiksborg Slot og Kronborg; ligeledes kan nævnes, at der er et H.C. Andersens Hus i Odense, men ikke at Mariager ligger smukt ved Mariager Fjord. Dernæst nogle Hoteller og Hotelpriser, Landets Mønt, Museumstider, Oplysning om de vigtigste Kvalitetsvarer, Landet frembringer, men i øvrigt ikke en eneste Annonce.

Det er fuldkommen ødelæggende for en Tryksag, der skal virke som Landsagitation at fylde den med Rækker af mere eller mindre rædselsfulde Annoncer, og det gøres jo ogsaa kun for at skaffe Penge til Trykningen. Det vilde sikkert være bedre at skaffe de samme Penge uden at ødelægge Tryksagen og dermed Hensigten med de paagældende Annoncer. Derimod vilde nogle Danmarks Annoncer anbragt i nogle af de store udenlandske Blade paa de rigtige Aarstider sikkert være af god Virkning.

Vi gaar nu ud fra, at vi er naaet saa vidt i en vel tilrettelagt Danmarks Reklamekampagne, at vi har faaet Kunden, Udlændingen interesseret - han har bestemt sig til at gaa ind i Butiken og se paa Varerne, maaske købe d. v. s. rejse til Danmark. Som sidste Led i Kampagnen maa vi da sørge for, at Kunden bliver ordentlig betjent og føler sig tilfreds, saaledes at han kommer igen og anbefaler os til andre.

Her maa vi alle hjælpe til, først og fremmest Hoteller og Restauranter ved den bedst mulige Betjening af Turisterne. Men vi kan gøre meget mere. Vi kan i Forretningerne være pinligt ærlige og redelige; vi kan gøre vort yderste for at lære de fremmede Sprog; vi maa sørge for, at vore Turistførere, Betjente, Chauffører og alle, der har særlig meget med Turister at gøre, er de bedst mulige Folk, og at de forstaar, at Hovedopgaven er Kundernes Tilfredshed. Ingen Chikanerier eller Udnytten. Vi maa ogsaa lære de vigtigste fremmede Pengesorter at kende og følge med i Valutakurser, saaledes at vi kan veksle Turisternes Penge til en fair Kurs. Intet ærgrer en Turist mere, end at blive snydt paa Kursen.

Endelig maa vi sørge for, at Turisterne ikke keder sig om Aftenen, naar vi lokker dem til at blive her i flere Dage. Ganske vist er Tivoli og maaske nogle Danseetablissementer meget søgt, men det vilde sikkert ikke skade vort Ry som Kulturstat ogsaa at byde paa en lødigere Underholdning, og her er vi jo i den heldige Situation at have en glimrende Opera og Ballet, hvis Kræfter længes efter at forkorte den 3 Maaneder lange Sommerferie.

Hvad om man prøvede en Sæson fra 20. Juli til 10. August - det Tidsrum hvor der er flest Turister her. Billetterne kunde jo sælges til de sædvanlige høje internationale Priser for Parket og Balkon og billigere i Resten af Theatret til Glæde for de mange, der ikke har Sommerferie paa denne Tid.

Hvis alt dette gaar Haand i Haand vil Kampagnen lykkes, men det koster Penge. Har vi nu Raad til ikke at ofre disse Penge?

Regnes der meget lavt med at hver Turist gennemsnitlig anvender 100 Kr. ialt til Befordring, Hotelophold, Indkøb o. s. v. bliver det henved 10 Millioner Kroner med et Turistbesøg paa 100.000, hvilket Tal passeredes sidste Aar.

Dette Tal kan vi uden Tvivl fordoble, hvis vi ofrer nok derpaa. Nu skal indrømmes, at noget gøres der. Vor Turistforening har ifølge sin sidste Beretning for 1932 ændret Signaler og er begyndt et mere planmæssigt Arbejde, der da ogsaa har givet Resultat paa et begrænset Felt; men vor Turistforening har ogsaa til Opgave at fremme Turistlivet indenfor Danmarks Grænser, altsaa noget der intet har med Eksport at gøre, og da en stor Del af Foreningens Indtægter stammer fra de lokale Foreninger og fra Medlemmer rundt om i Landet, der ikke venter udenlandske Turister, er det jo meget naturligt, at alle Pengene ikke anvendes til udenlandsk Propaganda.

Maaske kunde Turistforeningen anvende de forhaandenværende Midler endnu bedre ved at alliere sig mere med sagkyndige Folk saasom Reklameforeningen, Rejsebureauer, Turistførere, Hoteller, Forretningfolk i de Brancher, Turisterne særlig søger o. s. v., men først og fremmest maa Budgettet forøges til dette specielle Formaal.

Da der er saa mange interesserede - for blot at nævne nogle: Hoteller, (ogsaa Badehoteller), visse større Restauranter, Bryggerierne, Spritfabrikkerne, Carlsbergfondet (Glyptotheket, Rosenborg) D. F. D.S.[3], Statsbanerne, samt en Række Handlende navnlig koncentreret om »Strøget« burde det ikke være uoverkommeligt at skaffe i hvert Fald 50.000 Kr., d. v. s. ½  % af Salget. Men bedst vilde det være om Stat og Kommune kunde formaaes til at forøge deres Tilskud, naar en virkelig veludarbejdet Plan forelagdes dem. Pengene giver jo gode Renter i Form af de store Skatter, der for Tiden opkræves.

Naturligvis er en Reklamekampagne ikke det eneste, der kan gøres for at lede Turiststrømmen om ad Danmark. Ogsaa vore Udstillinger i Udlandet har stor Betydning, naar de paa værdig og virkningsfuld Maade viser, hvad Danmark formaar. Ligeledes bør vore Landsmænds Arbejde i Udlandet gaaende ud paa at lære de Fremmede noget om Danmark nyde den størst mulige Anerkendelse og Støtte.

Men den direkte Reklame i Forbindelse med den for dette Formaal meget gunstige lave Krone er og bliver det mest virkningsfulde, og vi bør derfor netop nu udnytte den til det yderste.

Til Slut skal jeg anføre, hvad en Turist for ganske nylig udtalte til mig. Hans Ord er kun en Variation af mangfoldige Udtalelser, men da de var særlig kraftige og karakteristiske, har jeg valgt at gengive dem. Han sagde:  "What a beautiful city you have. I have travelled all over the world and never saw such a beautiful place as this city and I am damned mad at myself that this is the last place I got to; it is loaded with interesting culture, but why the devil don't you people advertise."

Ordforklaringer m.m.