Artiklen i Ærø Avis den 26. august 1897. Klik her eller på billedet for at se artiklen via Mediestream. 

Hvorledes kunne Børn og unge Mennesker tilbringe deres Fritid paa en sund, gavnlig og fornuftig Maade?

Et gammelt Ord siger, at Opdragelsens Maal maa være: ”En sund Sjæl i et sundt Legeme”. Tilsidesætter man den ene Side af Opdragelsen, den sjælelige eller den legemlige, vil det hævne sig. I den nyere Tid er man saa godt som alle Steder i vort Land kommen til Erkjendelse af, at det er nødvendigt at ofre langt mere end førhen paa at meddele Ungdommen boglige Kundskaber; men at ogsaa Legemet trænger til en rationel Udvikling, en fornuftmæssig Opdragelse, det er der mange, der have ondt ved at faa Øjnene op for. Der brænder Tampen.

Maaske gaar man dog saa vidt, at man indrømmer, at Gymnastik kan være gavnlig; men naar Talen bliver om Leg og Boldspil, siger man: Nej, nu har vi dog aldrig hørt saa galt! Sikken noget Pjank! Lad Børnene lege selv, naar de har Tid og Lyst, de skal jo more sig; men bild os ikke ind, at saadan noget kan være til Nytte! – Nu er det ganske vist, at Gymnastikken er af meget stor Betydning for den legemlige Opdragelse og aldeles ikke kan undværes, baade fordi Muskler og Nerver, derigjennem styrkes, og fordi Eleven lærer at efterkomme en bestemt Ordre i et Nu. Men ved den ordnede Leg og Boldspillet udvikles visse Evner og Egenskaber, som Gymnastikken ikke i saa høj Grad tager Sigte paa. Den Unge øves derigjennem uafbrudt i selv at fatte Beslutninger, selv at afveje og dømme om, hvorvidt et Løb kan udføres eller ikke, og hvis han vover det, saa at sætte hele sin Energi ind paa at føre det igjennem, idet Kappelysten stadig byder ham, at han og hans Parti maa se at sejre. Men ved Siden af, at Dømmeevnen udvikles, og Energien anspores, kommer et andet gavnligt Moment frem, nemlig Hensynet til Medspillerne som høre til samme Parti. Ofte maa en Spiller opgive selv at udføre et Kast eller Spark med Bolden, hvis han kan se, at en af hans Medspillere fra sin Plads kan udføre det med større Kraft og derfor med større Virkning for Partiet. Derved lægges en gavnlig Dæmper paa den Enkeltes Ærgerrighed[1], han øves i at sætte Hensynet til Partiets Tarv[2] højere end Hensynet til sig selv, og Ansvarsfølelsen overfor Partifællerne styrkes. Men disse Momenter; at fatte en Beslutning i et Nu, at gjennemføre den af al sin Kraft og at have aabent Øje for Samarbejdets Betydning – bidrage i høj Grad til at udvikle de Unge til Personligheder. – Gymnastikken kan og skal ikke undværes, men den maa suppleres med Leg og Boldspil. –

At den Slags Idræt, som ovenfor er nævnt, er sundere, billigere og mere harmonisk udviklende for Legemet end anden sportsmæssig Idræt f. Ex. Cykling, behøver næppe at paavises. Og saa er der – last not least – den moralske Side af Sagen. Hvor mange daarlige Paafund ere ikke ligefrem en Følge af Lediggang! Naar den Unge ikke ved, hvad han skal foretage sig i sin Fritid, ligger Fristelse til alt Slags Ondt langt nærmere, end naar han har et Sted, hvor han kan samles med Kammerater til sund og fornuftig Idræt.

Alt dette har Staten indset; derfor har den i Aar oprettet Kursus, hvor Lærere og Lærerinder ere blevne uddannede til at undervise i ordnede Lege og Boldspil. Der er dannet et ”Udvalg for danske Skolebørns Fælleslege” som tilbyder at yde Bidrag til Anskaffelse af Redskaber. Hvad mangler saa endnu, for at Sagen kan realiseres? Der mangler en Boldplads. Hvorfra skal den komme? Hvorledes skal Ærøskjøbing faa sin Boldplads?

Den ska Kommunen give. Og finder Kommunen, at det er for risikabelt at kjøbe et Stykke Jord, kan der jo lejes. Pladsens Størrelse skulde egentlig være godt 1 1/1 Td.[3] Land, men kniber det, kan man nøjes med lidt mindre. En Plads paa 150 Alens[4] Længde og 100 Alens Bredde, altsaa godt 1 Td. Land, vil nok kunne bruges, og en saadan kan temmelig sikkert lejes i Byens umiddelbare Nærhed for ca. 50 Kr. aarlig. Men saa skal Pladsen indhegnes! Skal Byen ogsaa betale det?

Ja, hvis der ikke fandtes en Institution, som mange Gange paa en smuk Maade har vist, at den havde baade Vilje og Evne til at fremme, hvad der kan være til Gavn og Glæde for Ærøskjøbing Borgere, og som sikkert ogsaa i denne vigtige Sag vil træde til med en hjælpende Haand, nemlig Ærøskjøbing Sparekasse. Naar den gav 50 Kr. til Indhegning og Anlæg af Pladsen, vilde det hjælpe godt, og hvem ved, om ikke enkelte af Byens Velhavere kunde faa i Sinde at give et lille Bidrag. Jeg er vis paa, at naar de paa smukke Sommeraftener kunde sidde paa en Bænk og nyde Synet af en Flok livsglade Drenge og Unge Mennesker, der tumlede sig paa Boldpladsen, vilde de sige til sig selv: ”De Penge, vi gav hertil, vare godt anvendte”.

Af hvem skulde Pladsen benyttes? Først og fremmest af Drengene, dels i nogle af Gymnastiktimerne og dels udenfor Skoletiden, til Langbold[5], Fodbold og Cricket. Men ogsaa Pigerne kunde under en Lærerindes Vejledning have udmærket godt af at spille Langbold (maaske lidt Fodbold), ligesom der vilde være fortrinlig Plads til forskjellige Fælleslege. Og saa kunde der dannes et Hold af unge Mænd, gifte og ugifte, som dels paa de lange Sommeraftener (dels maaske Søndag Eftermiddag) kunde benytte Pladsen og ved Langbold-, Fodbold- og Cricketspil tilbringe tiden paa en sund, gavnlig og fornøjelig Maade.

Langbold kan spilles nu paa denne Aarstid, Fodbold ligeledes og tillige, hvis Vejret ikke er for fugtigt, til henimod December Maaned. Gid det da maa lykkes – til Gavn og Glæde for Ærøskjøbing Ungdom – snarest mulig at faa en god Boldplads!

B.