Artikler
Siden den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 har USA fungeret som både forbillede og skræmmebillede uden for USA. Det skyldes, at USA er blevet set som en mulig fremtid for andre lande. Kritikken af forholdene i USA voksede i takt med, at USA fra slutningen af 1800-tallet blev et førende industriland, at amerikansk populærkultur viste sig at være meget velegnet til eksport fra begyndelsen af 1900-tallet, og at USA efter 1945 blev en global supermagt.
Anti-amerikanisme handlede i høj grad om kritik af amerikansk indflydelse uden for USA. Disse strømninger kom også, især fra mellemkrigstiden, til at spille en vigtig rolle i dansk kultur og politik. Kritikkerne opfattede amerikaniseringen som et tab for Europa og så med bekymring på, hvordan amerikansk forbrugskultur og metoder til masseproduktion af varer vandt frem. Det blev set som en forsimplet kultur præget af et fokus på indtjening og kvantitet frem for kvalitet. I Danmark er kritikken af USA og det amerikanske samfund blevet fremført af både venstre- og højrefløjen, hvor der var fokus på emner som bl.a. den amerikanske indblanding i Vietnamkrigen (1965-1975), racediskrimination og fascinationen af den ”primitive og larmende” amerikanske populærkultur samt senest det private sundhedsvæsen og den liberale våbenlovgivning i USA.
Anti-amerikanske forestillinger i 1800-tallet
Kritik af USA har lige siden den amerikanske revolution (1775-83) været nært knyttet til forestillingen om, at udviklinger i USA kunne udgøre en mulig europæisk fremtid – at Europa ville blive amerikaniseret. Kritikken fokuserede oprindeligt på USA's politiske system med en republik baseret på menneskerettigheder og almen valgret (for hvide mænd). I takt med at USA fra midten af 1800-tallet gennemgik en rivende industrialiseringsproces, der i høj grad blev præget af masseproduktion af standardiserede varer, blev kritikken imidlertid i stigende grad knyttet til denne udvikling.
USA blev set som et land præget af industri og teknik, hvor kvantitet og standardisering dominerede over kvalitet, og hvor det materielle dominerede over det åndelige. Disse strømninger karakteriserede ifølge denne opfattelse også amerikansk kultur, der var styret af ønsket om at tjene penge og derfor jagtede så stort et publikum som muligt. Resultatet var en lavpandet populærkultur i modsætning til den europæiske kultur, der stræbte efter det sublime. Som konsekvens heraf var det amerikanske samfund også præget af konformitet, hvor det almindelige og gennemsnitlige stod i høj kurs. Det var synspunkter, der ikke mindst blev udviklet af intellektuelle i Frankrig og Tyskland – den franske digter Charles Baudelaire (1821-1867) karakteriserede fx i 1857 USA som ”en stor klump barbari illumineret af gas[lys]” – men de satte også spor i Danmark, hvor Carl Ploug (1813-1894) i Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 om USA udtalte, at ”de materielle Interesser være de ene eller meest fremherskende, og de aandelige derimod tilsidesatte og forsømte”.
Frygten for amerikansk materialisme og populærkultur i mellemkrigstiden
Denne opfattelse af det amerikanske samfund blev mere udbredt efter 1. verdenskrig, hvor USA’s økonomiske magt for alvor begyndte at sætte spor i Europa, og hvor det også blev tydeligt, at den amerikanske massekultur var en særdeles succesrig eksportvare. Mens højrefløjen så USA som en trussel mod den nationale kulturarv, lagde venstrefløjen især vægt på den kapitalistiske udbytning af underklassen og så den dynamiske amerikanske populærkultur som en slags ”opium for folket”.
I Danmark blev anti-amerikanske synspunkter i mellemkrigstiden bl.a. fremsat af den konservative forfatter Jacob Paludan (1896-1975) og den national-konservative kritiker Harald Nielsen (1941-2015), men også socialdemokrater var stærkt skeptiske over for den amerikanske populærkultur, og Hartvig Frisch (1893-1950) advarede i 1926 ungdommen mod ”den amerikanske pengekultur”, der var ved at vinde frem. Kritikken blev ofte skinger, når det drejede sig om jazzmusik, der af dens mange modstandere blev omtalt i tydeligt racistiske vendinger: Da jazzmusikkens superstjerne, afroamerikanske Louis Armstrong (1901-1971), i 1933 gæstede Danmark, blev hans musik omtalt som ”hyl fra Afrikas jungle”, og han selv som ”den sorte brøleabe”.
Kold krig og anti-amerikanisme efter 1945
Anti-amerikanismen fik en helt anden status efter 2. verdenskrig, hvor USA og den amerikanske samfundsmodel trængte sig langt mere på end tidligere. Dels fordi USA som den eneste stormagt var gået økonomisk stærkt styrket ud af krigen og teknologisk var førende på omtrent alle centrale områder, og dels fordi USA efter 1945 havde den politiske vilje til at fastholde et stærkt internationalt engagement. Det gjorde USA til den altdominerende magt både militært, politisk, økonomisk og kulturelt i den vestlige blok under den kolde krig. På én gang kom det rige USA til at stå for en mulig bedre fremtid med større velstand for de fleste og som det stærke anker i NATO-alliancen.
Derfor fik holdninger til og vurderinger af USA en helt anderledes betydning end tidligere. Nu optrådte selve begrebet ”anti-amerikanisme” ofte i den politiske debat både i USA og i allierede lande som Danmark som en næsten dæmoniserende betegnelse for enhver kritik af USA og det amerikanske samfund. Det skyldtes, at den kolde krig også var en konflikt mellem politiske og økonomiske systemer, og i den kommunistiske retorik blev USA gjort lig med undertrykkelse af arbejderne hjemme og imperialistisk ekspansion ude – og ofte set som nazismens arvtager.
En sådan helt fundamentalistisk USA-kritik kendetegnede også Danmarks Kommunistiske Parti, der yndede at sammenligne USA med Hitler-Tyskland og fremstille NATO-medlemskabet som en ny (amerikansk) besættelse af Danmark. En stor del af dette meget kritiske syn på USA blev overtaget af det nye venstre (SF, VS) og det bredere venstreorienterede ungdomsoprør fra slutningen af 1960’erne. Her indgik kritik af racediskrimination og det amerikansk inspirerede forbrugersamfund som elementer, men anti-amerikanismen var især knyttet til USA’s politik over for lande i det globale syd, og mere end noget andet var kritik af den amerikanske krig i Vietnam (1965-75) et samlingspunkt for venstrefløjen.
Pro-amerikanske anti-amerikanister
Det var imidlertid ikke kun på den yderste venstrefløj, at Vietnamkrigen blev kritiseret. Fra slutningen af 1960’erne kritiserede stadig flere socialdemokratiske og borgerlige stemmer den amerikanske krigsførelse – helt som samme miljøer i 1950’erne havde taget afstand fra forfølgelsen af kommunister og andre venstreorienterede i USA og ligeledes været stærkt kritiske over for racismen i USA. Denne kritik var imidlertid forankret i et positivt syn på USA, som disse kritikere ikke mente levede op til sine egne politiske idealer. Forfatteren Elsa Gress (1919-1988) sammenfattede denne position, da hun kaldte sig selv for en ”pro-amerikansk anti-amerikaner”.
Amerikanisering – nej tak
Ved siden af sådanne politiske kritikker af aspekter af det amerikanske samfund og amerikansk udenrigspolitik var der fortsat kritik af, hvordan USA påvirkede Danmark. Som i mellemkrigstiden blev den importerede amerikanske populærkultur regelmæssigt kritiseret - fx tegneserierne, som forråede børn og unge, og rock’n’roll-musikken, der var primitiv, larmende og appellerede til dyriske lyster.
Som noget nyt kom der fra 1950’erne imidlertid også kritik af den amerikanske indflydelse på sproget, ofte knyttet til frygt for, at dansk blev fortrængt af amerikansk-engelsk. Sprogforskere afviste frygten, men det hindrede ikke, at den med mellemrum fik spalteplads i medierne.
Fordømmelsen af amerikanske tegneserier ses helt tydelig på dette omslag til et temanummer om ”Børns Læsning”, som Unge Pædagogers Forlag udgav i 1952. Situationens alvor understreges af, at det er selveste godnathistorien, hvor de amerikanske tegneserieskikkelser (til både mor og barns skræk!) har fordrevet H.C. Andersen og hans eventyrskikkelser: Anders And sparker hidsigt Ole Lukøje bort, mens Skipper Skræks kæreste Olivia har fortrængt Den Lille Havfrue fra hendes sten. Ved at stille de amerikanske seriefigurer over for selveste H.C. Andersens eventyr, har USA-kritikken en klar national tone. Unge Pædagogers Forlag blev grundlagt af en kreds af kulturradikale lærerstuderende og unge lærere i 1939.
Anti-amerikanisme efter den kolde krig
Den radikale anti-amerikanisme, som havde præget store del af den yderste danske venstrefløj fra 1950’erne til 1970’erne, og som man også kunne finde spor af i dele af 1980’ernes fredsbevægelser, fyldte meget mindre i politiske diskurser efter den kolde krig og den europæiske kommunismes sammenbrud. Det er fx påfaldende, at mens Irak-krigen (2003-2011) i mange lande gav anledning til en stærk kritik af USA, fokuserede kritikken i Danmark både under og efter krigen især på den borgerlige danske regerings beslutning om at deltage i den amerikanske angrebskrig.
Kritik af forhold i USA og bekymring for, at ”amerikanske tilstande” ville vinde indpas i Danmark, dukkede dog med mellemrum frem i debatten. Det gjaldt fx i form af afstandtagen fra det private amerikanske sundhedsvæsen og den amerikanske våbenlovgivning, og i årene omkring 2000 diskuterede medierne, om dansk politik var i færd med at blive stærkt personfikseret efter amerikansk forbillede, og om folketingsvalg var begyndt at ligne amerikanske præsidentvalg. Den i medierne udbredte kritiske holdning til præsident Donald Trump (præsident 2017-21) og til ophævelsen af den føderalt sikrede ret til fri abort i 2022 må også tolkes som udtryk for klar afstandtagen til centrale dele af det amerikanske samfund. Det er samtidig interessant, at mens de amerikanske #BlackLivesMatter (fra 2013) og #MeToo (fra 2017) -bevægelser blev brugt som belæg for kritisable forhold i USA, var det vigtigere billede, at disse bevægelser i Danmark gav anledning til kritisk refleksion over dansk kolonipolitik og skarp kritik af mænds seksuelle krænkelser af kvinder. På den måde skrev skildringen af disse bevægelser sig ind i veletablerede anti-amerikanske traditioner, samtidig med at deres danske historie må tolkes som markante eksempler på amerikaniseringen af Danmark.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
