Teenagebegrebet

En egentlig ungdomskultur var ikke noget nyt i 1945. Allerede i 1920’erne var der i de højere samfundslag en ungdomskultur, der samledes om grammofonen. I 1930’erne spredte kulturen sig til bredere sociale lag i samfundet, hvor for eksempel jitterbug blev en populær dans blandt unge. Selve begrebet ungdom var altså ikke et nyt fænomen i Danmark efter krigen. Det nye ved ungdommen var blandt andet, at den blev defineret som en forbrugergruppe i det danske samfund.

Ungdommen udviklede sig løbende og i takt med en stigende velstand og ny livsstil i slutningen af 1950’erne. De unge skilte sig i stigende grad ud fra den ældre generation i samfundet gennem bl.a. mode, musik, dans, holdninger og opførsel.

Som et led i udviklingen fik de unge knyttet et nyt ord til sig: teenager. Allerede omkring 1945 havde man i enkelte blade hørt om begrebet teenager, men først i starten af 1950’erne blev det en del af det danske sprog. Begrebet, der kom fra USA, stammede fra det engelske ord 'teen' og betegnede unge i alderen 13-19 år.

Teenagere som forbrugergruppe

Efter 2. verdenskrig oplevede Danmark og resten af Vesten en stigende økonomisk vækst. Danskerne fik flere penge mellem hænderne og kunne købe nye og flere varer. Teenagerne, der også fik flere penge til rådighed, blev hurtigt til en forbrugergruppe. Det kunne blandt andet ses i reklamer, butikker og blade. Reklamer blev rettet mod teenagerne, ligesom flere indkøbscentre fik afdelinger til de unge. Et eksempel er stormagasinet Salling, der åbnede en ungdomsafdeling i 1959.

De unge fik også deres eget forum i ungdomsbladene, for eksempel Tempo i 1950’erne og Børge i 1960’erne. Bladene var især populære, da de unge fik mulighed for at følge med moden. Desuden kunne de via brevkasser få svar på mange af de spørgsmål, de måtte have i en forvirrende ungdomstid. Også andre blade fik sektioner henvendt til de unge. Herunder Familie Journalen, der i 1957 fik en ungdomssektion, der i 1960’erne blev til bladet Vi Unge.

Ud over brevkasser kunne unge søge hjælp i håndbøger, hvor de kunne få råd om livet som teenager. Der var råd om hygiejne og om, hvordan man skulle opføre sig over for det andet køn. Det var dog ofte gamle idealer og ikke de nye trends, bøgerne skrev om. Det var derfor mest i blade, film og lignende, at unge fik inspiration til deres nye stil.

Ungdomsklubberne

I efterkrigstidens Danmark fandtes mange forskellige slags klubber, herunder jazz- og idrætsklubber samt klubber, hvor man kunne danse. Desuden opstod også en ny type fritids- og ungdomsklub, hvor man kunne snakke med kammeraterne over en sodavand og dyrke sine hobbyer.

Ungdomsklubberne blev i efterkrigstiden en vigtig del af mange unges liv i hovedstaden og andre større byer. Politiet var med til at grundlægge nogle af fritidsklubberne i et forsøg på at holde de unge væk fra småkriminalitet. Generelt henvendte de sig til helt almindelige teenagere, både drenge og piger fra alle samfundslag.

I klubberne fik de unge et frirum fra hjemmet, hvor de kunne møde nye venner og dele fritidsinteresser som sport, hobbyer, makeup og musik. Klubberne havde regler for opførsel. Man måtte ikke drikke alkohol, men overholdt man reglerne, kunne man nyde musik, dans og snak med vennerne. I klubberne kunne de unge altså dele deres nye forbrugsvaner med vennerne.

Ungdommens udvikling fra 1945 til 1965 kan betegnes som et ikke-politisk ungdomsoprør. Det skal ikke forveksles med det politiske ungdomsoprør i slutningen af 1960'erne, da det var en udvikling uden politiske formål. De unge i efterkrigstiden blev til en ny samfundsgruppe, fordi de kom til at dele mange af de samme trends, interesser og forbrugsvaner.