Kilder
Kildeintroduktion:
I efterkrigstiden fik de unge flere penge mellem hænderne, mere fritid og nye muligheder for selv at skabe deres egen identitet. Der var ikke meget hjælp at hente hos mor og far, da de ikke i samme grad havde oplevet en ungdomsperiode. Håndbøger og magasiner henvendt til unge blev derfor populære.
Børge og Tempo fra 1960’erne var begge eksempler på blade, der henvendte sig til unge og hvis indhold spændte bredt fra musik og tegneserier til brevkasser om kærlighed. Ligeledes var der håndbøger, der henvendte sig specielt til unge kvinder. Det var bøger, der gav råd om alt fra skønhedspleje og kost til madlavning og god opførsel.
I 1952 udkom bogen Teen-age af journalist og skønhedsekspert Olga Golbæk. Den henvendte sig til unge piger og blev en bestseller, som udkom i flere reviderede udgaver op gennem 1950’erne og 1960’erne. Bogen indeholdt tips til alle former for skønhedspleje og en guide til, hvordan unge piger burde gå klædt. Den største ændring i bogens indhold blev foretaget i udgaven fra 1968. Ud over de traditionelle skønhedstips og kostråd var der nu også information om prævention og menstruation. Håndbogens information om overgangen fra pige til kvinde, afspejler 1960’ernes udvikling mod seksuel frigjorthed.
Håndbøgerne var ikke kun en guide til et pænt ydre, men lagde også vægt på god opførsel. Selvom bøgerne gav råd om udseende i efterkrigstiden, afspejlede de i høj grad den ældre generations normer og idealer, hvor piger skulle klæde sig anstændigt og opføre sig pænt. Uddraget fra håndbogen illustrerer således den ældre generations syn på den unge. Forfatteren opponerer stærkt mod ungdommens ændrede normer, og forsøger at opdrage til en anden adfærd. Tonen afspejler et hierarkisk syn på relationen mellem ung og gammel, forældre og børn. Derfor blev de danske unge piger også i høj grad inspireret af bladene, hvor de kunne følge idolernes mode uden også at få en moralprædiken med.
Tekstuddrag fra håndbogen ”Teen-age: Vejledning i skønhedspleje, intim hygiejne, personlighed m. m. Med tegninger af Christel” Af Olga Golbæk. Udgivet 1952.
Det sidste ord. Det er vigtigt for teeners, hvis de vil gøre sig haab om at være vellidte, at de lærer kunsten at gøre indrømmelser og indordne sig. Der er mange teeners, der ikke kan komme ud af det med deres forældre, fordi kun deres – de unges – mening gælder! De søger ved de mest ubehagelige diskussioner at gøre deres mening gældende, og bliver den modsagt, bliver forældrene beskyldt for at være gammeldags og uforstående overfor den opvoksende ungdom. For jeg tør slet ikke nævne de teeners som man træffer ude i selskaber, især teeners med en intellektuel opdragelse, der uden et øjebliks betænkning afbryder en ældre og uden nogen som helst hemninger giver deres meninger til kende; meninger, der naturligvis – efter eget skøn – er de helt rigtige, men som søger at gøre den ældres ord til skamme. Ofte tror den unge at have vundet, naar der ikke bliver taget til genmæle, men for de fleste ældre virker denne paatrængende, alvidende facon saa pinlig, at de simpelthen foretrækker at tie stille – at bide det i sig . . . og skamme sig på den uheldiges vegne. Teeners, der ved alt om religion, videnskab, politik m.m., og som i en haandevending ordner hele verdenssituationen, er og vil altid være utaalelige. Man skal lære at omgaas forskellige mennesker i alle aldre. Naturligvis skal man være kritisk, man maa bare ikke udelukkende lade sin kritik gaa ud over mennesker, for det har ingen særlig værdi. Det er først, naar man har sin kritik henvendt paa bøger, musik, teater, tøj og lignende, at det kan have betydning. Naar tingene tages paa en fornuftig maade og ogsaa belyses af andre, først da vil det være en sund kritik, De selv kan lære meget af. – Det var lidt kritik, mine læsere forhaabentlig kan lære af.