Kilder
Kildeintroduktion:
Ungdomsbladet Tempo havde i årene omkring 1960 et koncept, hvor kendte skuespillere, musikere og sportsfolk blev udnævnt som ‘fanstjerner’, og hvor unge kunne melde sig som fans af en af disse. I juli 1960 bliver Otto Brandenburg (1934-2007) udnævnt til Tempos ‘fanstjerne’, efter at bladet bl.a. havde modtaget 63 underskrifter fra unge i Esbjerg, der ville have ham tilføjet til stjernelisten. Artiklen opfordrer til, at man skal skynde sig at melde sig ind i hans fanclub, fordi man så deltager i en lodtrækning om en guitar med hans autograf på.
Artiklen afspejler den danske udgave af idoldyrkelsen af pop- og rockmusikere, der opstod i vestlige lande i 1950’erne og 1960’erne. Rammerne var typiske for genren i Tempo: De unge skulle skrive ind og tilkendegive, hvem de var fan af - helst en af dem, som bladet havde erklæret for “fanstjerne”. Hvis man gjorde det, kunne man være heldig at vinde fx stjernens guitar, et signeret foto eller endda et møde. I artiklen ses også et eksempel på en oversigt over nyoprettede fanklubber fra hele landet.
Klik på billedet for at læse den indscannede artikel. Fra: Tempo
En guitar med autograf til en af dem, der indmelder sig i løbet af 14 dage!
UGEBLADET Tempo tik forleden en ”adresse” med 63 navne på fans i Esbjerg, der bakkede op bag ønsket om at få OTTO BRANDENBURG optaget på stjernelisten.
Og det er endda kun én blandt mange opfordringer.
Alle vil have den populære rock-sanger som fan-stjerne.
- Jeg er helt overvældet, siger Otto selv, og med sit skæve smil spørger han, om det mon er en idé, at han stiller en guitar med autograf til rådighed for en lodtrækning blandt de første, der melder sig i rækkerne som hans personlige fans.
Selvfølgelig er det en idé. En mægtig idé, endda. Vi trækker lod om guitaren blandt dem, der melder sig som hans fans i løbet af de næste 14 dage.
Indsend kuponen side 50 og en krone i frimærke. Så får De tilsendt medlemskort med navn og adresse og et billede af Otto på bagsiden – plus et smukt emblem.
Og så er der naturligvis også frit slag for dem, der vil danne lokale fan-clubber for Otto. Skriv ind og anmeld den lokale fan-club, så snart I er nogle stykker, der har fundet sammen om den ny stjerne.
Måske kommer Otto på besøg en dag.
Otto Brandenburg – Ny fan-stjerne
Otto Brandenburgs musikalske talent gav sig tidligt udslag – så tidligt, at hans forældre i begyndelsen havde svært ved at forlige sig med det.
Mens de dog hurtigt skiftede mening, havde viceværten svært ved at høre noget kønt i drengens rytmiske hamren på skraldebøttens låg i baggården til den Nørrebroejendom, der bar rammen om den vordende sangstjernes barndom.
Da knægten fik en violin, fik viceværten lov til at beholde sine skraldebøtter for sig selv. Otto øvede sig flittigt, og inden han nåede konfirmationsalderen, var han blevet medlem af ”Dansk Ungdoms Symfoniorkester”.
Der gik et par år, inden Otto for alvor begyndte at dyrke det instrument, som nu har skaffet ham den helt store succes: Sangstemmen. Det begyndte med, at han fik fat i en guitar. Da han havde lært at klimpre lidt på den, forsøgte han sig med lidt sang, og resultatet lovede så godt, at han gemte violinen væk på pulterkammeret for helt at koncentrere sig om guitaren og sangen.
I mellemtiden var han kommet i maskinlære. Det kneb dog med interessen for de faglige problemer, og da han på en sommerferietur kom i forbindelse med tre andre unge mænd med talent for sang og musik, glemte han alt om maskiner.
De fire dannede en vokalkvartet og gav den navnet FOUR JACKS – det var i december 56.
Otto udviklede sig imidlertid mere selvstændigt end de andre, og i 1958 fløj han fra reden på stærke, flyvefærdige vinger.
Han klarede sig fint, men rigtig skub fik han først, da han lancerede succes-melodien ”What do you want to make those eyes at me for” herhjemme. Med den tændte han ild i tusindvis af pigehjerter, og hans senere hits har kun båret brænde til bålet. Melodi Grand Prix-melodien ”To lys på et bord” er i øjeblikket Danmarks næstbedst solgte plade.
Men Otto har flere jern i ilden. I TV har han optrådt adskillige gange – som skuespiller i det amerikanske stykke ”Femdollarssedlen”, og nu er han i gang med optagelserne til en film med titlen ”Sømand i knibe” for ASA. Han spiller en ung, sangbegavet orlogsgast, og et par af hans sange i filmen spås den helt store succes.
Hvor han kommer her i landet for at give koncert, samler han fulde huse – han må hver gang kæmpe sig gennem en flok teen-agers, før han når frem til solistindgangen. På Skandinavisk Grammofon står hans fans i kø for at få autografer, så snart han viser sig, og hans daglige post svulmer af beundrerbreve.
Og Otto selv? Han slentrer genne, al virakken med et skævt smil om munden, helt uimponeret af den store succes.
Han er ikke blevet et fænomen for ingen ting. Han har forvaltet sit rige talent, lært disciplinens nødvendighed, beherskelsens kunst, klanglig indfølingsevne og scenisk sikkerhed.
Disse egenskaber afrunder han med en drenget charme og et tiltrækkende ydre, så man forstår, han vækker begejstring, hvor han viser sig.