Kilder
Kildeintroduktion:
Langt de fleste af de runeindskrifter, vi kender til, blev ristet i løbet af middelalderen fra ca. 1050 til 1400. Det kan synes paradoksalt i lyset af, at latin og latinske bogstaver gjorde sit indtog allerede í løbet af 1000-tallet med kristendommens indførelse i Danmark og i det øvrige Norden.
Det betød dog langt fra, at folk holdt op med at anvende runer, og i begyndelsen af middelalderen var der vandtætte skotter mellem runeskrift og bogstavskrift. Mens bogstaver var knyttet til latin og kristendom, var det fortsat almindeligt at benytte runer til at udtrykke sig på folkesproget. Der er også mange eksempler på, at man tidligt i middelalderen anvendte runer til at skrive på latin med.
Runerne var et selvstændigt skriftsystem med rod i jernalderen, som over århundreder var tilpasset og videreudviklet til det sprog, man talte i det nordiske og germanske område. Det begyndte med runerækken f-u-þ-a-r-k, som senere kom til at give runealfabetet navnet 'futhark'.
I middelalderen fastholdt man futharkens udseende og antallet af runer med ganske få grafiske ændringer. På grund af den stigende kontakt med det latinske alfabet blev runeristerne påvirket til at skelne mere mellem de enkelte lyde, og derfor anvendte man stingninger – prikker – som gjorde, at man fx kunne skelne mellem k og g, t og d, b og p, i og e ved at sætte en lille prik på runen. Det kalder man stungne runer. På samme måde kunne man skelne mellem a og æ samt o og ø, ved at forlænge bistavene på a- og o-runerne.
Langt de fleste runeindskrifter fra middelalderen består af skriveøvelser, navne og ejerindskrifter. Men der er også et væld af indskrifter, som viser, at man anvendte runerne til at kunne meddele sig skriftligt, og at det var en del at den kulturelle identitet, at man lærte sig at skrive med runer. Runeindskrifter kunne også indeholde en livlig korrespondance, fx mellem handlende.
Runerne var i brug gennem hele middelalderen. Renæssancens lærde holdt interessen for runerne i live, men da de to svenske brødre Johannes (1488-1544) og Olaus Magnus (1490-1557) i midten af 1500-tallet gengav "et gotisk alfabet", altså et runealfabet, arrangerede de runerne i alfabetisk (latinsk) orden.
Middelalderens runealfabet (futhark)
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
