Kilder
Kildeintroduktion:
Denne lejlighedssang, skrevet af Carl Ploug (1813-1894), blev afsunget ved festen i Casino om aftenen den 10. februar 1859.
Festen i Casino var højdepunktet for den første dags festligheder ved den store jubilæumsfejring for 200-året for stormen på København 1659 og blev afholdt for den københavnske elite med flere medlemmer af kongefamilien i spidsen. Til festen var dækket op med 630 kuverter, salene var dekoreret af balletmester August Bournonville (1805-79) og malermester A.J.C. Riise (1825-83), og aftenen forløb med sange, festtaler samt oplæsninger og endelig afsløringen af et stort tableau, der fremviste stormen på København 1659.
Carl Ploug var redaktør af den nationalliberale avis Fædrelandet og en fremtrædende forkæmper for Ejderpolitikken, der ønskede hele Slesvig/Sønderjylland indlemmet i Danmark. Sangen "O Fædreland" var det første indslag ved festen, og Carl Ploug var aftenens sidste taler. På den måde fik han lov at omkranse det hele. Dagen efter fortsatte festlighederne med kanonsalutter, optog, en stor banket i Ridehuset på Christiansborg og endnu en fest i Casino, 'Stormballet' kaldet, der blev holdt til ære for den danske kvinde.
Den 10. og 11. februar 1859 fejrede københavnerne 200-året for stormen på København i 1659. Jubilæumsfejringen i 1859 var dels en fejring af den historiske begivenhed, hvor de svenske styrker blev slået tilbage fra Københavns volde i 1659, dels en spejling af samtidens udfordringer, som drog paralleller til den forestående og truende konflikt om Slesvigs stilling i det danske monarki. At de to ting ud fra en nøgtern betragtning kun havde meget lidt med hinanden at gøre, var der kun få, som lod sig mærke med.
Carl Ploug (1813-1894). Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907)
O Fædreland! Din Nutids Dag
O Fædreland! Din Nutids Dag
Bær' sorte Skyers Bræm;[1]
Du veed ei, naar et Tordenbrag,
Naar Stormens Hvin og Lynets Slag
Vil kalde Dine Sønner frem
Til Værn om elsket Hjem.
Søg derfor Styrke i Dig selv,
Før Prøvens Stund er nær!
Lad Hjertets varme, rige Væld
Befrugte Mandens frie Sjæl,
Saa klare Tankers Frugt den bær'
Og Daad, Din Ære værd!
Og dvæl i Dine Minders Hal
Med Tak og Ærefrygt!
Thi naar Du regner deres Tal,
Dit Haab, Dit Mod oplues[2] skal,
Og brat forsvinde Tvivl og Frygt,
Og Du gaae fremad trvgt!
Ordforklaringer m.m.
[1] Bræm: kant
[2] Oplues: opflammes
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
