Artikler
Svend Poulsen Gønge (ca. 1600- ca. 1679) deltog som officer på dansk side i 1600-tallets svenskekrige. Han var en af de mest kendte snaphaneledere, i eftertiden bedre kendt som "Gøngehøvdingen".
Levned og krigsdeltagelse
Man regner med, at Svend Poulsen blev født i Gønge (svensk: Göinge) Herred, som er den nordøstlige del af Skåne, på et tidspunkt mellem 1600 og 1610. Før Skåne blev svensk i 1658 var Gønge et dansk grænseland mod Sverige, og den danske kongemagts behov for befolkningens loyalitet gav gøngerne visse privilegier. Ifølge en anden hypotese var Svend Poulsen imidlertid født i Halland, som jo også var dansk indtil 1645.
Man hører første gang om Svend Poulsen i 1625, da han blev hvervet til den danske hærs deltagelse i Trediveårskrigen (deltagelsen kaldes i Danmark Kejserkrigen). Efter det danske nederlag deltog han fortsat i krigen i hollandsk tjeneste, og tilbage i Danmark blev han senere drabant hos Christian 4. (født 1577, regent 1588-1648). Under den så kaldte Horns Krig i Skåne under Torstenssonkrigen mellem Danmark og Sverige i 1643-1645 hvervede Svend Poulsen et kompagni dragoner til den danske konge. Efter denne krig giftede han sig med en enke og levede som borger i Knærød ved Halmstad i Halland i nogle år.
I Halland levede Svend Poulsen under svensk styre, idet Halland i 1645 var blevet svensk, men han hvervede på ny et kompagni dragoner til Danmark under den nye dansk-svenske krig i 1657-1658, nu som kaptajn. Han førte guerillakrig mod svenskerne i det nordlige Skåne og det sydlige Halland. I den følgende krig 1658-1660 organiserede Svend Poulsen en modstandsbevægelse mod svenskerne på Sydsjælland, og det er det, han er blevet mest berømt for.
Efter krigen fik han gården Lundbygård på Sydsjælland som len. Der synes han at have pådraget sig store økonomiske problemer. Under Den Skånske Krig 1675-1679 gik han påny i krigstjeneste og udnævntes i 1676 til major, men spillede ellers ikke nogen større rolle.
Under Den Skånske Krig nævntes han for første gange med tilnavnet Gønge. Muligvis beror det på en sammenblanding med en anden Svend Poulsen, kaldet ”Svend Gønge”, som var noget ældre end ”Gøngehøvdingen” og ansat i den danske hær i 1650’erne. ”Gøngehøvdingen” Svend Poulsen døde på et tidspunkt kort efter 1679.
Carit Etlars roman Gjøngehøvdingen fra 1853
Romanen Gjøngehøvdingen blev skrevet under pseudonymet Carit Etlar af den danske forfatter og bibliotekar Carl Brosbøll (1816-1900), som var ansat ved Det Kongelige Bibliotek. Brosbøll var inspireret af den franske historiske eventyrroman, især Alexandre Dumas’ bøger. Bogen blev udgivet i 1853 og siges at være den mest trykte i Danmark efter H. C. Andersens eventyr. Den er gennemsyret af Brosbølls glødende nationalisme og er især blevet genudgivet i perioder med stærke nationalistiske strømninger. Ikke mindst under 2. verdenskrig spillede romanen en vigtig rolle som symbol for nationale følelser og sammenhold. Det var denne bog som opfandt tilnavnet ”Gøngehøvdingen” og gjorde Svend Poulsen til en slags dansk nationalhelt.
Romanen skildrer begivenhederne i 1657-1658, da Svend Poulsen ifølge handlingen forsvarer Sjælland mod de svenske styrker (i virkeligheden var han dog ikke på Sjælland før 1658). Gøngehøvdingen Svend Poulsen er i romanen en romantisk helt, modig og ædel. Hans gønger beskrives som meget modige og som dygtige skytter. Brosbøll giver faktisk et ganske positivt billede af svenskerne som ærlige og tapre krigere, men deres tyske lejetropper skildres som brutale og nedrige. Her er det formodentlig den samtidige kontekst med de dansk-tyske konflikter om Slesvig som har farvet fremstillingen – Brosbøll var selv frivillig i Treårskrigen 1848-1851, hvor Sverige støttede Danmark. Romanen er desuden præget af tidens liberale og demokratiske strømninger, idet den fremhæver den almindelige danske befolknings nationale solidaritet og taler for klasse- og standsudjævning. Brosbøll skrev også en fortsættelse, Dronningens vagtmester (1855), som udspiller sig under den nye dansk-svenske krig i 1658-1660.
Gjøngehøvdingen blev filmatiseret i 1961 og Dronningens vagtmester i 1963 med Jens Østerholm i hovedrollen. Gjøngehøvdingen blev dramatiseret igen som TV-serie i 1992 med Søren Pilmark som Gøngehøvdingen og en lang række kendte danske skuespillere i andre roller. Her var en del nye romantiske elementer indført i handlingen.
Carl August Cederborgs roman Göingehövdingen
Men Gøngehøvdingen findes også i en svensk version. Den svenske forfatter og journalist Carl August Cederborg (1849-1933), som selv kom fra Gønge, udgav i 1899 romanen med den samme titel, Göingehövdingen. Den har også Svend Poulsen som hovedperson, men den udspiller sig under Den Skånske Krig 1676-1679. Medens Brosbølls roman ender med, at Svend Poulsen får den sjællandske gård Lundbygård som len, bliver han i Cederborgs roman snigmyrdet.
Også Cederborg giver dog et sympatisk billede af Gøngehøvdingen som en tapper og ædel karakter. Derimod fremstiller han snaphanerne overvejende negativt og mener at Sverige var Skånes ’naturlige’ hjemland. Cederborgs roman dannede i 1953 forlæg for en svensk film med Edvin Adolphson i hovedrollen.
Svend Poulsen Gønge (til højre), også kendt som "Gøngehøvdingen"
leder, forklædt som svensk soldat, den svenske oberst Sparre i et baghold.
Illustration fra Carit Etlars "Gjøngehøvdingen" (1903). Fra: Wikimedia
Commons