Kilder
Kildeintroduktion:
Nedenfor er gengivet et uddrag af den danske konge Frederik 3.s (f. 1609, regent 1648-1670) brev til Svend Poulsen (ca. 1610 - ca. 1679) den 22. august 1658 under Karl Gustav-krigene. Kongens brev begynder med en hilsen til alle hans undersåtter. Kongen selv sidder i det belejrede København, men han tvivler ikke på, at han har tro undersåtter, som med glæde vil gøre deres pligt og yde oprør mod fjenden. Brevet er ikke Svend Poulsens egentlig ordre, men derimod et opråb eller fuldmagt fra kongen, som Svend Poulsen skulle sprede i et forsøg på at mobilisere befolkningen uden for København.
I 1657 erklærede man fra danske side Sverige krig. Under denne krig udførte svenskerne i februar 1658 den velkendte overgang over det tilfrosne Storebælt og gik ind i Sjælland. Dette førte i første omgang til freden i Roskilde, hvor Danmark bl.a. måtte afstå Skåne. I august 1658 landsatte den svenske konge imidlertid igen en hær på Sjælland og belejrede København. Disse to krige, som har fået navnet Karl Gustav-krigene, fik deres ende ved freden i København 1660.
Svend Poulsen deltog som officer på dansk side i 1600-tallets svenskekrige. Han er i eftertiden blevet kendt som "Gøngehøvdingen" og var en af de mest kendte snaphaneledere. Snaphanerne var irregulære soldater, som kæmpede på dansk side under krigene.
Her er brevet først gengivet i sin oprindelige ordlyd fra 1658 og derefter i en sprogligt bearbejdet udgave. Oversættelsen er gjort af danmarkshistorien.dk.
Oprindelig ordlyd, 1673
Helse wij eder alle, wore kiere oc tro Undersaatter, af hvad Stand oc Condition I were oc kand. Efter som wi uformodeligen af Kongen i Sverrig er ofverfalden oc her i voris Recidentz-Stad beleyret, saa tvifle vi icke paa, at enhver af vore tro oc oprichtige Undersaatter jo sig til Gemyth fører den Eed oc Plicht, hvormed de os ere tilforbunden, oc derfore søgeefter at giøre Fienden ald muelig Afbrech oc Schade; til hvilcken Ene vi oc naadigst hafver anbefalet Svend Poulsen sig ud paa Landet at begifve oc Almuen at samle. Thi bede vi eder alle oc enhver, som Fienden Afbreck giøre vil, af ald Magt hannem behielpelig vere udi ald, hvis hand eders Tieneste behøfve, oc hvorved Fienden ald Schade oc Nachdel kand tilføyes. Wij ville alle eders Velvillighed i saa Maader tilbørligen oc med ald kongelig Naade i sin Tid wide at ekiende.
Sprogligt bearbejdet
Hilse vi eder[1] alle, vore kære og tro Undersåtter, af hvad Stand og Kondition[2] I være og kan. Efter som vi uformodeligen[3] af Kongen i Sverige er overfaldet og her i vores Residens-Stad[4] belejret, saa tvivler vi ikke paa, at enhver af vores tro og oprigtige Undersaatter jo sig til Gemyth[5] fører den Ed og Plikt, hvormed de os er tilforbunden, og defor søge efter[6] at gøre fjenden al mulig Afbræk og Skade; til hvilken Ene vi og naadigst har anbefalet Svend Poulsen sig ud paa Landet at begive og Almuen at samle. Thi[7] bede vi eder alle og enhver, som Fjenden Afbræk gøre vil, af al Magt ham[8] behjælpelig være udi alt, hvis han eders Tjeneste behøve, og hvorved Fjenden al Skade og nachdel[9] kan tilføjes. Vi ville alle eders Velvillighed i saa Maader tilbørligen[10] og med al kongelig Naade i sin Tid vide at kende.
[3] Uformodeligen: uventet, uden foranelse
[4] Residens-stad: hjemby, her København
[5] Til Gemyth: med glæde
[6] Søge efter: forsøger
[7] Thi: derfor eller altså
[8] Ham: Svend Poulsen
[9] Nachdel: ulempe
[10] Tilbørligen: tilstrækkeligt eller rigeligt