Her ses forsiden af det vejledende hæfte til udstillingen "Kina i Tivoli". Fra: Det Kgl. Bibliotek

Vejleder gennem "Kina i Tivoli"

Det er en Kendsgerning, at der aldrig nogensinde før i Europa er vist et virkelig kinesisk Folkelivsbillede i Smag med det, som "Kina i Tivoli" frembyder, saa korrekt, saa stilfuldt og saa overordentligt interessant.

Men man skal helst have en lille Smule Kendskab til kinesisk Kultur og kinesiske Skikke for at have det fulde udbytte af at studere det Folkeliv, som nu rører sig i Tivolis gamle Labyrint, og helst skal man komme igen atter og atter; for hver Gang vil man blive mere og mere interesseret og ret faa Øjet op for, hvor værdifuld og etnografisk belærende dette Folkelivsbillede af en ældgammel og højt udviklet Kultur er. Det har derfor vakt megen Tilfredshed, at Direktionen har udstedt Partout-Kort – á 3 Kr. – som giver Adgang til alle Forestillingerne og til at færdes i Kineserbyen, naar man ønsker det, i al den Tid, Kineserne er her.

Men ogsaa et enkelt Besøg har selvfølgelig sin store Interesse, naar man giver sig Tid til at gennemgaa alle de mange Enkeltheder og skænke hver Del Opmærksomhed. Ved denne lille Vejleders Hjælp vil den Besøgende kunne faa et godt Overblik selv ved et hastigt Gennemsyn.

_____________

Udfor Indgangen til den gamle Labyrint vajer to veritable kejserlige Flag med "femkloede" Drager, som det kun med store Anstrengelser og udmærket Protektion har været muligt at erhverve, da disse Tegn paa den kejserlige Majestæt og Myndighed i Kina kun maa vaje over de kejserlige Paladser, og det vilde være forbundet med Dødsstraf, om en Kineser, hvor fornem han end var, vilde flage med dem eller blot have dem i sin Besiddelse.

Man drejer altsaa ind og ser da Indgangspagoden, der er en nøjagtig Kopi af en af de berømteste og skønneste Pagoder i Peking. Vejen fører til højre gennem "De muntre Sangfugles Alle", som man følger et lille Stykke, til man naar "Ligkistegaden". Her har man straks et karakteristisk Parti af "De Dødes By i Canton ". Det er en Alle, opfyldt af en Mængde Bure med kinesiske Sangfugle. I Midten er anbragt en Række Porcellænssøjler med blomstrende Potteplanter. For Enden af Alleen staar to indviede højst ejendommelige Ligkister, som Kineserne fordrede skulde medtages til det ukendte Land ”to Dagsrejser fra London”. Det er kontraktmæssigt bestemt, at hvis nogen af kineserne skulde dø paa Turen, saa skal Liget balsameres og føres til det himmelske Rige i en indviet Kiste.

Ved "Store Fugleredestræde" drejer man ind paa det store "Lygtetorv" og har da straks til højre Ip-Wings Skrædderbutik. Han syer kun med Silke i mange brogede Kulører, som er anbragt over hans Hoved paa en lang Bambusstang; hans forskellige Redskaber ere ikke saa lidt forskellige fra de, som vore Skræddere bruge, men Stillingen paa Bordet med korslagte Ben er den samme.

Lidt fra Ip-Wings Bod staar et Redskab til Skræk og Advarsel for de skævøjede Himlens Sønner. Det er et kinesisk Strangulerfængsel, et Slags Tremmebur, hvori Synderen bliver offentlig udstillet, kun med Hovedet ragende ud af Aabningen foroven. Det skal være en forfærdelig Tortur at blive sat i "Spjældet", som det populært kaldes, men som bekendt, er det aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler.

Vi gaa et Par Skridt videre og komme da til det kinesiske Hus, hvor de nationale Befordringsmidler "Rickchawen", Hjulbøren og Bærestolene have Holdeplads. Rickchawerne er meget lette Drosker, der trækkes af en Drager, kaldet Kuli. Man kører overordentlig behageligt i disse lette og elegante Vogne, der er dekorerede med en Smag og Omhyggelighed, der gør dem til smaa Mesterværker af kinesisk Kunstindustri. Bærestolene, der hovedsagelig er beregnet til Kvinder, er ligeledes udstyrede med en overordentlig Pragt; de bæres af stærke Kulier[1], der med største Lethed sætte af Sted med dem i skarpt Trav. Den lette gyngende Bevægelse er meget behagelig.

Efter en fornøjelig Tur rundt paa Pladsen naar man igen sit Udgangspunkt og staar da foran den store kinesiske Basar, i hvis ene Fløj vil blive vist Fremgangsmaaden ved Silkeavlen og Tilberedningen af Silken, Afhaspningen af Kokonerne, o. s. v.

Den store Basar er et helt Musæum af kostbare og meget sjældne, til Dels meget gamle, kunstindustrielle Sager. Her er saaledes overordentlig skønne Silkebroderier, som sælges for en Bagatel, ligeledes en Mængde meget fint, blaat Porcellæn, ægte kinesisk The, særlig pakket til "Tivolis Kineser by", broderede Silkeparasoller, der koster 35 Kr. Stk. og en Uendelighed af Andet, som vilde være Prydgenstande i ethvert Musæum.

Men selvfølgelig findes ogsaa i Basaren en Mængde meget billige kuriøse Sager, som man for en Bagatel kan bringe med sig hjem som en Souvenir fra Kineserbyen: morsomme Straahatte, kunstfærdig udskaarne Spisepinde, Masker og Vifter, udskaarne fine Træsager fra Sjanghaj og meget mere. Særlig er der Anledning til at henlede Opmærksomheden paa en Samling broderet kinesisk Silkefodtøj til Damer. De mindste Numre er kun fire-fem Tommer lange i Foden.

For Enden af den store Basar har vi "Abestræde", hvor Doktoren har opslaaet sin Bod. Han skilter blandt Andet med en imponerende Krukke fuld af udtrukne Tænder. I smaa Flasker og Vaser gemmer han en Mængde hemmelighedsfulde Medikamenter, som det selvfølgelig er meget vanskeligt for Uindviede at blive klog paa. Paa Væggen til hans Hus er opslaaet de sidste kejserlige Dekreter.

Vi kommer nu til "Stokfiskegade", hvor man straks faar Øje paa det ambulante Køkken, som er bragt hjem fra Peking. Her er ogsaa Kinesernes Helligdom: Templet er indvendig smykket med kostbare Silkebroderier af sjælden Skønhed, Alteret er prydet med Offerurner, hvori nedlægges Penge til Guderne, naar man vil sikre sig Held til et Foretagende, ligesom der brændes røde Vokslys og Røgelsespinde ved højtidelige Lejligheder. Kinesernes Gudstjeneste har ingen højtidelig Karakter. Man spøger og ler i Templet, blot Guderne faar, hvad der tilkommer dem, har man gjort, hvad der kan gøres, og saa har man sin Samvittighed fri. Kan man narre Guderne, gør man det med stor Glæde, og vil Guderne ikke spise de kogte Høns og andre delikate Spisevarer, som man ved Ofringen sætter frem for dem paa Alteret, saa maa de lade være, saa spiser man dem selv.

I Templet findes en Samling meget kostbare Partisaner[2], Dekorationsspyd og Rettersværd, hvoraf i ethvert Fald et af dem har befordret adskillige Delinkventer over i den anden Verden. Paa Templets Bagvæg hænger Alterbilleder, forestillende Krigens Gud, Frugtbarhedens Gud og Guden for et langt Liv. Ved Kinesernes Gudstjeneste afbrændes altid rødt Papir, hvis Røg har en særlig behagelig Duft for Gudernes Lugteorganer. Her opbevares ogsaa et ægte kejserligt Banner og en Krigsfane.

Bag Templet ligger Kinesernes Køkkenplads, og her rører der sig ved Maaltiderne et højst interessant Liv. Kineserne fordre Ro til deres Maaltider og de første Dage vilde de under ingen Omstændigheder finde sig i, at nogen saa paa, at de spiste. Deres vigtigste Spise er kogt Ris, som de selv bringe med sig fra Kina. Den er af bedste Kvalitet og smager fortræffelig. De koge den udelukkende i Vand, næsten til alt Vandet er fordampet. Ligesom al deres anden Føde spises denne ogsaa med Spisepinde.

Til deres forskellige Retter bruge Kineserne en Mængde Krydderier, som slet ikke er kendt herhjemme, og som de har bragt med sig. De spise Faarekød og Fjerkræ, og deres Mad tilberedes paa en overordentlig proper Maade. De rører aldrig nogen europæisk Drik, men holde sig udelukkende til deres The, som de koge i store Beholdere i over en halv Time, hvorfor den naturligvis er ganske sort og smager bittert. Over Køkkenbordene er opslaaet Besværgelsesformularer, der skal holde de onde Aander borte fra Maden. Maaltidet indtager Kineserne siddende paa nogle ganske lave Stole, der alle sammen synes at være lavede til ganske smaa Børn. Middagen indtages i Regelen imellem Kl. 5 og 6½ om Eftermiddagen.

Fra Tiau-Tiau-Pladsen vandre vi tilbage mod Lygtetorvet og har da i Strædet til højre Lanternemagerens Bod og til venstre et interessant lille Hus. I Stueetagen findes Butikker (Doktoren Tjeng-Tjim og den lærde Logonahm) og paa første Sal er en Balkon, hvorfra Sangerinden Ajoh nu og da lader sin Sang høre. Samme Ajoh, giver for første Gang Vesten Prøver paa den Underholdning, der har gjort Perleflodens Blomsterbaade berømt. Hun, Kvinden med de smaa Fødder, og Børnene ere i og for sig Udstillingens "Clou"[3]. Thi der har været enkelte Kinesere i Europa før, men Kineserinder og kinesiske Børn har aldrig betraadt Vestens Jord, før "Manshuria" lagde ind i Frihavnen.

Gaar man fra Ajoh videre træffer man lidt længere fremme i "Buret" den højst mærkelige 62 Aar gamle Dværg, der er en Seværdighed af første Rang. Han sælger gamle Mønter for nye og gør store Forretninger, da alle gerne vil "passiare"[4] med ham og trykke hans Haand. Han er en overordentlig jovial gammel Fyr, som kommer brillant ud af det med Publikum. For alle Tilfældes Skyld har han taget sin Ligkiste med paa Rejsen, men han er for øvrigt sund og rask.

Ved Forestillingspladsen er en lille Kiosk, hvor en Kineser har Plads og sælger kinesiske Postkort.

Theatret er naturligvis det Brændpunkt, hvorom hele Interessen samler sig saa snart Gongongerne og Trommerne forkynde, at nu tager man fat. Her udføres aldeles fortræffelige Fakirkunster, som man aldrig har set Mage til i Europa, og som ere lige saa smukke og behændigt udførte, som de ere aldeles ufattelige. De afveksle med Skuespil, der fremstille Heltesagn og historiske Begivenheder fra en svunden Tid. De ledsages af en larmende musik og frembyde et efter vore Begreber højst mærkeligt Skue, der er saa fjern fra vore Begreber om Skuespilkunst, som tænkes kan. De kvindelige Roller udføres af Mænd, der fra deres tidligste Ungdom ere opdragne hertil.

Men fuldt saa interessant som disse højst fængslende Billeder paa Scenen er det at betragte Kinesernes daglige Liv, som det udfolder sig i deres Boder og ved deres Maaltid. Man føler straks, at det er et Stykke ægte og virkelig Kultur, vidt forskellig fra vor, men netop derfor dobbelt tiltrækkende for os.

 Og man gaar bort med Følelsen af, at vi endnu kan lære meget af de flittige, vinskibelige[5] Sønner af den blaa Drages Rige, lære hvordan en fremmed Kultur former Mennesker efter Budet: ”Vær bange for at have en smuk Bolig, bære elegante Klæder eller være overdaadig i Spise og Drikke”.

Nøjsomhed, Beskedenhed og Ædruelighed, det er de tre Dyder, som giver Kinasønnerne deres Præg.

Illustration fra sidste side i hæftet, der viser en indsnøret damefod. Fra: Det Kgl. Bibliotek