Kilder
Kildeintroduktion:
I begyndelsen af 1800-tallet foregik mange steder i Europa en langvarig og intens debat, om jøderne kunne accepteres i en kristen stat. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om jøderne overhovedet kunne integreres, og om de kunne blive gode, nyttige og loyale borgere i Danmark. Debatten om jøderne nåede Danmark fra Tyskland og blev senere kendt som 'den litterære jødefejde'.
Den litterære jødefejde begyndte i 1813, da digteren Thomas Thaarup (1749-1821) oversatte den antijødiske bog Moses og Jesus fra tysk til dansk. Oversættelsen forsynede han med et forord, hvor han argumenterede for, at jøderne levede af fusk og bedrageri, at de var egoistiske og dovne, og at de aldrig ville tænke på Danmark som deres rette fædreland eller blande sig med resten af befolkningen. Bogens antijødiske holdninger blev imødegået af andre forfattere, som forsvarede jøderne, og debatten bølgede derefter frem og tilbage i flere år.
Dette indlæg i debatten er skrevet af den unge jøde Nathan David (1793-1874) under forfatternavnet D. Nathandavid. Nathan David oplevede konsekvenserne af samfundets skepsis over for jøder på egen krop. Han fik senere afslag på sine ansøgninger til Københavns Universitet med den begrundelse, at han var medlem af det jødiske samfund. Først i 1830, efter at han var blevet protestantisk døbt, fik han et professorat i nationaløkonomi ved Københavns Universitet. Under sit nye navn, C. N. David, blev han en af 1800-tallets mest fremtrædende økonomer og politikere. Han var redaktør af det nationalliberale tidsskrift Fædrelandet, kongevalgt medlem af rigsrådet i 1854 og senere også finansminister.
C.N. David var kun 20 år gammel, da han i 1813 kastede sig ind i debatten om jøderne. I sit indlæg opfordrede han til tolerance over for jøderne, at kritikerne undersøgte debatten fra begge vinkler, og at man ikke overtog andres holdninger uden først at undersøge sagen selv. Desuden tog han fat i nogle af anklagerne mod jøderne, som han argumenterede for var en generel samfundstendens, der ikke var unik for jøderne.
...
Vi leve i en Tid, da alle trykkes, da alle, saa at sige, trænge sig paa hverandre; enhver vil skyde Skylden fra sig, hvad Under, at han skyder den over paa den, som han hader. Læg hertil, hvorofte Jøden er bleven brugt til et Skalkeskjul[1], hvorunder den Christne kunde skiule sine egne Nederdrægtigheder. Jeg tilstaaer ogsaa, at den Handels og Skakkrer[2] Aand, som i de seenere Aar har indtrængt sig i alle Classer, har lagt hindringer i Veien for den almindelige Udbredelse af Oplysning og Cultur hos Jøderne, en Aand, som de senere Decennier[3] mærkeligen begyndte at quæle. Hvad med Føie[4] kan siges om enkelte, det anvendes paa en heel Classe Mennesker, fordi de hades tilhobe[5]. Der ere saa mange, som kun synes store, fordi der atter ere andre, som staae under dem; derfore see de helst disse nedbøiede i Støvet, paa det at deres Høihed bedre kan falde i Øinene. Der ere saa mange, som føle hos sig selv, at de intet ere, og maae laane deres Værd af udvortes[6] Glimmer og Pragt. Dagens Tone er Forfængelighed og Overdaadighed. Israeliterne her ere ikke mindre befængte af denne; men paa dem skuer Avind[7] med sine nidske[8] Øine, thi den almindelige Mand vil see den lide, som han hader, og saaledes oppustes et Had, som Tiden og Oplysningen burde have kjølet.
Heri vil du finde Anledning til, hvorfore Mange ønskede dette Skrift imod Jøderne oversat. Thomas Thaarup kan have fundet meget deri, som stemmede overeens med hans Overbeviisning, han kan have troet, at dette Skrift kunde bidrage til en mindelig Jødernes Identification[9], og dette maae have bestemt ham, til at paatage sig dette Arbeide. Det kan have været Sandheds-Kjærlighed, som gav ham Pennen.
[…]
Tonen er hos en stor Deel af de uoplyste Classer mod Jøderne. Jeg troer, at Grundene hertil ere de samme, som have givet Anledningen til, at saa Mange have ønsket Moses og Jesus nu oversat paa Dansk. Jeg tilføier, at merkantilsk[10] Avind har bidraget meget, til at udbrede denne Tone. Mange læse derfore Bogen med Forkjerlighed, mange, som ikke selv gidde været over det, lade sig igjen fortælle noget derom af hine[11], mange kjende ikkun[12] Titelen, men ville ikke lade denne Leilighed, hvor de kunde anvende usle Stumper Vittighed[13] (?), gaae ubenyttet bort, mange betragte Sagen, som et personligt Angreb, hvilket den dog mindst burde være, og troe nu at være hævnet over en eller anden tilføiet Fornærmelse af en Jøde – hvad Under da, at saa manges Domme ere eensidige, og at personlige Fornærmelser og Forhaanelser atter ere disses Resultat. Den sande oplyste Mand vil ikke afsige sin Dom i en saa vigtig Sag som denne, førend han har hørt alt, som kan siges for og imod den, og han vil gjøre det paa en Maade, som egner hans Grundsætninger[14]. Kun om dennes Dom er det mig at gjøre, enhver andens foragter jeg!!
Jeg har ikke villet forsvare Jøderne mod enhver Beskyldning, som gjøres imod dem, jeg vil ikke paastaae, at de Rustpletter, som et Aartusindes Forfølgelser, har sat paa deres Character, trods Enkeltes ivrige Bestræbelser, nu ere gandske afpolerede, men jeg har villet gjøre Dig opmærksom paa Grunden til disse Beskyldninger, og om det er i Mosaismens[15] Grundsætninger, i hvilke de bør søges.
Saasnart der gives nogen Leilighed skal jeg sende Dig selve Bogen, og alt hvad der udkommer for og imod den. Døm da selv; og finder Du, at jeg har seet Sagen fra en urigtig Synspunkt, saa søg at lede mig paa den rigtige Vei. Jeg slutter dette Brev med det inderlige Ønske, at ene Sandhed maa være Maalet for denne Kamp mod Jøderne, en Kamp, hvori Had, Avind og Fordomme ingen Deel maa have, dersom Seiren skal blive ærefuld for nogen af Parterne.
Kjøbenhavn den 6 Junii 1813.
C.N. David fotograferet på sine ældre dage. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Ordforklaringer m.m.
[1] Skalkeskjul: dække for en egentlig hensigt.
[2] Skakkrer: bedragerisk.
[3] Decennier: årtier.
[4] Føie: ret.
[5] Tilhobe: samlet.
[6] Udvortes: ydre.
[7] Avind: hævngerrighed, misundelse.
[8] Nidske: hadefulde.
[9] Jødernes Identification: identificere sig som danske statsborgere.
[10] Merkantilsk: handelsmæssig.
[11] Hine: andre personer.
[12] Ikkun: kun, blot.
[13] Vittighed: viden, forstand.
[14] Grundsætninger: principper.
[15] Mosaismens: jødedommens.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
