Statsbankerotten 1813

Artikler

Den danske stat gennemførte i januar 1813 en pengereform, som blandt liberalister siden blev kaldt 'statsbankerotten', selvom der faktisk ikke var tale om en erklæret fallit med standsning af alle betalinger og eliminering af kreditorernes fordringer.

Optakt

Under krigen mod England (1807-14), der var del af Napoleonskrigene, lod staten fra 1807 seddelpressen køre for at skaffe midler til krigsførelsen, hvad der førte til en ukontrollabel inflation. Datidens mønt var rigsdaleren, og sedlerne var de såkaldte kurantdalere, som udstedtes af landets eneste bank, den statsejede kurantbank. I 1813 var seddelmængden blevet alt for stor, og kurantdalerens kurs var faldet til kun 6 % af dens pålydende værdi i sølv. Situationen var uholdbar.

Nødpengesedler fra Tønder, 1812
Nødpengesedler fra Tønder, 1812. Foto: Rigsarkivet

Pengereformen

Pengereformen, som skulle genoprette tilliden til pengene, bestod i, at staten oprettede en ny bank, Rigsbanken, der udstedte en ny valuta, rigsbankdaleren, som over en årrække skulle erstatte kurantdaleren, idet samtlige verserende kurantdalersedler skulle opkøbes i forholdet 6 for 1 rigsbankdaler. Der måtte aldrig udstedes mere end sammenlagt 46 millioner rigsbankdalere, og disse skulle for eftertiden altid kunne indløses i sølv. Til dette formål skulle Rigsbanken forsynes med en stor sølvbeholdning, som blev tilvejebragt ved en skat på 6 % af værdien af al fast ejendom, som skulle betales i sølv enten straks eller stå som en første prioritet i ejendommen mod en forrentning på 6½ pro anno.

hovedbog for inddrivelse af den såkaldte seksprocentsskat - her for Svendborg købsstad, 1812
Fotografi af en hovedbog for inddrivelse af den såkaldte seksprocentsskat - her for Svendborg købsstad 1812. Skatten skulle finansiere indførelsen af den nye rigsbankdaler i 1813. Foto: Rigsarkivet

Reformens konsekvenser

Reformen virkede ikke straks efter hensigten. Staten brugte af sølvfonden til den fortsatte krigsførelse og efter krigens afslutning i 1814 til kompensation for indtægterne af Norge, som gik tabt ved freden i Kiel. Rigsbanken kunne derfor ikke leve op til indløseligheden, hvorfor også rigsbankdalerens kurs dalede. Ikke desto mindre fastholdtes reformens vigtigste principper frem til oprettelsen af Nationalbanken i 1818, rigets første moderne private centralbank. Pengereformen 1813 har været vurderet højst forskelligt af eftertiden.

en 50-Rigsbankdaler gyldig i Danmark-Norge fra 1814
Fotografi af en 50-Rigsbankdaler gyldig i Danmark-Norge. Pengesedlen er fra 1814. Fra: Wikimedia Commons  

Om artiklen

Forfatter(e)
Steen Busck
Tidsafgrænsning
1807 -1818
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. januar 2013
Sprog
Dansk
Litteratur

Feldbæk, Ole: Danmarks økonomiske historie 1500-1840 (1993).

Svendsen, Knud Erik m.fl.: Dansk Pengehistorie bd.1 (1968).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Steen Busck
Tidsafgrænsning
1807 -1818
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. januar 2013
Sprog
Dansk
Litteratur

Feldbæk, Ole: Danmarks økonomiske historie 1500-1840 (1993).

Svendsen, Knud Erik m.fl.: Dansk Pengehistorie bd.1 (1968).

Udgiver
danmarkshistorien.dk