Faktaboks
- Datering
- 19.03.1849
- Oprindelse
- Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen, 76. offentlige Møde, 19. Marts 1849, spalte 2018f.; 2022f.
- Kildetype
- Tale
I forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks første grundlov, der trådte i kraft den 5. juni 1849, diskuterede man på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, om Rigsdagen skulle bestå af et eller to kamre, og om hvem der skulle have stemmeret. Diskussionerne afspejlede forskellige opfattelser af hvordan det nye folkestyre skulle indrettes, og hvor folkeligt det skulle være. Skulle man have et samlet parlament eller dele det op i et første- og et andetkammer? Hvem skulle have stemmeret, og skulle det være afhængigt af status og formue? Resultatet i den endelige grundlov blev, at stemmeretten blev gjort afhængig af, at man havde egen husstand og fast bopæl. Rigsdagen kom til at bestå af to kamre: Folketinget og Landstinget. For at kunne vælges ind i Landstinget skulle man være fyldt 40 år og opfylde visse indkomstkrav, og det blev dermed et førstekammer for de privilegerede klasser.
I dette indlæg fra debatten i Den Grundlovgivende Rigsforsamling den 19. marts 1849 taler Bernhard Rée (1813-1868) for etkammersystemet og for at stemmeretten skulle være så bred som mulig. Bernhard Rée var redaktør af Aalborg Stiftstidende og talte på Den Grundlovgivende Rigsforsamling og senere som medlem af Folketinget især bøndernes sag.
[1] Den 21. marts 1848 gik et nationalliberalt folkeoptog til kongen og krævede en grundlov og en ny regering. Frederik 7. nedsatte derefter Martsministeriet og Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
[2] Februarrevolutionen i Frankrig (22.-26. juni 1848) afskaffede monarkiet og indførte Den Anden Republik. Stemmeretten til Nationalforsamlingen omfattede herefter alle mænd over 21 år og var ikke afhængig af ejendomsbesiddelse, formue eller skattebetaling. Valgbarhedsalderen var 25 år.
[3] Et album hartkorn var det næstmindste jordemål og bestod af 12 x 12 alen (ca. 57,5 kvadratmeter).
[4] A.S. Ørsted (1778-1860): medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og en af det gamle systems mest fremtrædende skikkelser.
[5] Sært velbehag: særligt velbehag.
[6] A.F. Tscherning (1795-1874): kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, leder af Bondevennernes Selskab 1846-48.
[7] Podagra: gigtsygdom.
[8] C.N. David (1793-1874): kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
[9] Udspækkede: fyldte.
[10] Der henvises til Treårskrigen 1848-50.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.