Frederik 6.s svar på de liberale debattørers adresse - "Vi alene vide", 28. februar 1835

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 20. februar 1835 blev en liberal adresse overrakt Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839). Baggrunden for ansøgningens indgivelse var rygterne om en skærpet censur fra det enevældige styre, den igangværende debat om trykkefrihedsspørgsmålet samt den igangværende sag om "skrivefrækhed" mod Fædrelandets redaktør C.N. David (1739-1874).

I adressen udtrykte afsenderne ønske om, at kongen skulle lade den gældende trykkefrihedslovgivning forblive. De ønskede ikke, at lovgivningen skulle strammes, hvilket der gik rygter om. Initiativtagerne bag adressen var en række fremstående mænd fra det københavnske borgerskab og heriblandt professorer fra Universitetet og embedsmænd. Adressen blev underskrevet af mellem 500 og 600 mænd.

Kongens svar på trykkefrihedsadressen blev trykt den 28. februar 1835 i Collegial-Tidende - styrets officielle meddelelsesskrift fra 1798-1848. Svarets indhold er senere blevet sammenfattet i sætningen ”Vi alene vide” som udtryk for afvisningen af enhver indblanding i den enevældige konges magt. I svaret blev borgernes ønske afvist. Argumentet var, at kongen alene kunne vide, hvad der var bedst for staten og folkets vel. Svaret var efter al sandsynlighed formuleret af Frederik 6.s geheimestatsminister Poul Christian Stemann (1764-1855).

Frederik 6.s svar i Collegial-Tidende
Frederik 6.s svar gengivet i Collegial-Tidende den 28. februar 1835.

Collegial-Tidende

Med kongeligt allernaadigst Privilegium.

Nr. 9. Den 28de Februar 1835.

Redigeret, forlagt og udgivet af Conferentsraad og Generalprocureur Ørsted

Trykt hos J. D. Qvist, Østergade Nr. 53.  

Hans Majestæt Kongen har under 26 d. M. allernaadigst rescriberet Cancelliet saaledes:

”I Anledning af en til Os indsendt allerunderdanigst Ansøgning ville Vi herved allernaadigst have Vort Danske Cancellie paalagt at foranstalte indrykket i Collegial-Tidenden følgende Vor allerhøieste Resolution:

””Det har været Os uventet at see, at flere af Vore kjære og troe Undersaatter have kunnet ansøge om at ingen Forandring i Trykkefriheds-Anordningen maa foretages; thi ligesom Vor landsfaderlige Opmærksomhed stedse har været henvendt paa at bidrage Alt hvad der stod i Vor Kongelige Magt til at virke for Statens og Folkets Vel, saaledes kan heller Ingen uden Vi alene være istand til at bedømme hvad der er begges sande Gavn og Bedste, hvilket Vi ogsaa fremdeles med samme Iver og usvækket Kjærlighed til Vort Folk ville være betænkt paa at fremme.””

Befalende Eder Gud!”