Fædrelandets kritik af samfundet

Den 14. september 1834 udkom det liberale ugeskrift Fædrelandet for første gang. Det var grundlagt og redigeret af universitetsprofessor Christian Nathan David, og i modsætning til andre tidsskrifter handlede det udelukkende om politik. C.N. David lagde fra grundlæggelsen en hård og kritisk kurs i forfatningsdebatten og kritiserede direkte enevælden og de dele af samfundet, han mente burde ændres.

Inspireret af bl.a. den franske oplysningsfilosof Montesquieu kritiserede tidsskriftet Fædrelandet enevælden for, at der i Danmark ikke var en tredeling af magten i en lovgivende, dømmende og udøvende magt. C.N. David henviste her til, at det ville være til folkets fordel at dele dommer, anklager og forsvarer i tre personer. Hvis den samme person spillede flere roller i en retssag, var folket ikke beskyttet mod vilkårlighed (C.N. David brugte Montesquieus tredeling af magten på en anden måde, end vi typisk gør i dag).

De rådgivende stænderforsamlinger, der var blevet oprettet i 1834, fik også hård kritik. Stændernes forfatning var sammensat, så alle, der besad ejendom, havde valgret og kunne blive valgt som medlem af stænderne. C.N. David mente ikke, at landets bedste var sikret ved denne forfatning. Hvis alle jordejere kunne vælge og blive valgt, risikerede man ifølge David, at udannede og uintelligente mennesker skulle rådgive kongen.

Anklagen mod C.N. David

Frederik 6. var meget oprørt over indholdet i Fædrelandet. Han mente, at C.N. David havde skabt en dårlig stemning og kaldte artiklerne i Fædrelandet for skrivefrækhed.  Ligeledes mente kongen, at C.N. David overtrådte Trykkefrihedsforordningen af 27. september 1799 - en forordning, der bl.a. sørgede for, at kritikere kunne stilles til regnskab for deres skriverier. På Frederik 6.s foranledning blev der derfor 4. december 1834 rejst tiltale mod C.N. David for overtrædelse af Trykkefrihedsforordningen af 27.9.1799.

Ifølge kongen havde C.N. David som en af statens embedsmænd ikke ret til at kritisere det enevældige styre. Derudover kunne Fædrelandet købes af alle, og folket kunne læse kritikken af den danske regering. C.N. David blev derfor også beskyldt for at sprede misfornøjelse med det danske enevældige styre.

I forbindelse med anklagen mod C.N. David blev han suspenderet fra sin stilling som professor ved Københavns Universitet. Det var med til at øge interessen for sagen blandt befolkningen, der fulgte retssagen ivrigt gennem Fædrelandet, hvor C.N. David trykte store dele af dens forløb.

Grafik af Christian Georg Nathan David (1793-1874). Foto: Det Kongelige Bibliotek   

Retssagen

Anklageren i sagen var generalfiskal W.F. Treschow, og forsvareren var C.W. Haagen. Treschow mente, at Fædrelandet med sine artikler havde belastet enevælden, udvist misfornøjelse med kongens regering og ikke udvist den ærbødighed, C.N. David som undersåt og borger burde udvise kongen. Haagen mente derimod, at der ikke stod noget i Fædrelandet, man ikke havde hørt fra liberalismens fortalere i Frankrig, og at C.N. David derfor ikke havde overtrådt Trykkefrihedsforordningen.

Sagen blev diskuteret livligt i pressen og offentligheden, og i Fædrelandet erklærede C.N. David med store ord, at sagen ikke kun var hans, men at han kæmpede for folket.

I marts 1835 blev sagen mod C.N. David sendt til dom. Han blev frifundet d. 18. maj, da man ikke mente, at han direkte havde overtrådt Trykkefrihedsforordningen. Sagen blev anket, og endnu en gang blev C.N. David frifundet. Kongen og Kancelliet hævnede sig dog ved at afskedige David fra hans professorat.

Efter C.N. Davids frikendelse

Styret nøjedes ikke med at rejse anklage mod C.N. David, men påbegyndte også udarbejdelsen af en skærpet censurlovgivning. Stramningerne blev dog aldrig gennemført, men kongens planer vakte stor opsigt, og der blev nedskrevet en adresse til kongen med 527 underskrifter fra fremtrædende borgere. Centrale personer bag adressen dannede samme år Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, der bl.a. ønskede større trykkefrihed.

C.N. David fik som følge af sagen martyrstatus i kampen for en friere presse. Han trak sig i 1840 fra redaktionen på Fædrelandet for at blive medlem af Roskilde Stænderforsamling.  Han forblev en rollemodel i kampen for en fri presse trods sin udvikling i en mere konservativ retning fra 1840 og frem. De liberale stemmer i debatten for større trykkefrihed henviste netop pga. hans ændrede politiske kurs mindre til C.N. David efter 1840.

Retssagen mod C.N. David forblev dog en vigtig begivenhed i kampen for en friere presse mod enevælden, der forsøgte at fastholde en kontrolleret presse. C.N. Davids sejr over kongen og Danske Kancelli blev udråbt som folkets sejr i kampen for en fri presse.