Kilder
Kildeintroduktion:
Præget af oplysningstiden og ideerne om religionsfrihed, tolerance og lighed havde Danmark i 1814 indført en lov, der gav jøderne i landet stort set samme rettigheder som resten af befolkningen.
Men nye diskussioner dukkede op, efter at der kom flere jøder til Danmark. Det skete, efter at Rusland tabte krigen mod Japan i 1904-05, og nederlaget førte til jødeforfølgelse i Rusland. Ca. 3.000 russiske jøder flygtede til København, hvor de slog sig ned i fattige kvarterer. De arbejdede bl.a. som skomagere og skræddere, hvilket fik fagforeningerne til at have fokus på løntrykkeri og produkters holdbarhed, og som det kan læses i denne kilde opstod der også antisemitiske foreninger.
Et Antisemit-Parti under Dannelse.
”Dansk Forening til fremmede Elementers Begrænsning”.
Fra Tid til anden har der i de senere Aar løftet sig nogle spredte antisemitiske Røster herhjemme. De har i Reglen vakt et Par Dages Larm, og saa er de døet hen uden at have affødt andet end en vis almindelig Mistillid til de paagældende Herrers Aandsevner. Man erindrer endnu Episoderne Konrad Simonsen og Rasmus Bøgebjerg som saadanne muntre Begivenheder, der for et Par Dage var ”det, man taler om”.
Siden da har en lille Kres af Fanatikere, der plejer at skilte med deres ”Nationalisme”, været ivrigt paa Færde for at samle de for Nationens Vel bekymrede Antisemiter under én Hat. Gennem en hidsig Underhaands-agitation, der har sit Hovedsæde i det af Hr. Inwald Kieler redigerede Blad ”Fædrelandet”s Redaktion, har man dannet en dansk antisemitisk Forening, der dog naturligvis ikke vover at fremtræde under denne Betegnelse, men maskerer sit sande Aasyn bag det noget mere uskyldigt klingende Navn ”Dansk Forening til Fremmede Elementers Begrænsning”.
For et Par Dage siden har man udsendt 500 fortrolige Cirkulærer til Folk, som man paa Forhaand mente var Tanken gunstigt stemt, og i dette Cirkulære gøres der i forblommede, men dog tilstrækkeligt tydelige Vendinger, Rede for den noble Hensigt.
Efter hvad vi har faaet oplyst, er det Meningen at lade Foreningen faa et socialt Præg, idet man vil give det Udseende af, at man søger at hindre, at Udlændinge nyder godt af den danske Sociallovgivning. Da dette jo imidlertid er noget, som Ifølge vore Loves Affattelse kun kan ske i meget faa Tilfælde, ser man allerede deri at det Hele blot er en maskeret Form for Antisemitisme, hvilket da ogsaa fremgaar med al ønskelig Tydelighed af forskellige Omstændigheder.
Man har bl.a. navnlig Opmærksomen henledt paa de Borgere af jødisk Afstamning, der menes at have en alt for fremtrædende stilling i Samfundet, og som derigennem har for stærk en Indflydelse. Det vil altsaa sige, at det ikke blot er indvandrede udlændinge, men ogsaa Landets egne Borgere, man vil bekæmpe, blot de tilhører en bestemt Race. Dette har mand da ogsaa gennem Foreningens Navn aabnet sig en Adgang til, idet man har lagt foreningen an paa de fremmedartede Elementer, til hvilke de paagældende Krese i første Række henregner de danske Jøder.
I Cirkulæret oplyses det, at Foreningen er tænkt som en Landsforening, af hvilken man dog først vil organisere en kjøbenhavnsk Kres. Og for denne holdes der lige efter Pinse et konstituerende Møde, hvorefter Foreningen vil træde frem for Offentligheden med et Program paa hvilket den antisemitiske Tendens – for ikke at skræmme- vil være trængt det mest mulige i Baggrunden. Foreningen, hvis Startere findes blandt vore mest yderliggaaende og fanatiske Chauvinister, skal fremtræde som en ganske særlig national Organisation, som til Fremme af sine virkelige Formaal naturligvis vil svinge det mest mulige med Dannebrogsflaget.
At det er de samme Folk, som ellers i Tide og Utide skraaler højest løs paa den gamle Vise om, at ”dertil er vor Fane for gammel og for god”, forhøjer naturligvis kun Virkningen af det ”Fædreland”ske Paafund.