Ølskatteloven, 1. april 1891

Kilder

Kildeintroduktion: 

Den 1. april 1891 kom Lov om en Ølskat m.m., der med virkning fra 1. oktober samme år indførte skat på øl med en vis alkoholstyrke. Med loven blev der lagt skat på lagerøl, idet øllets alkoholprocent lå over grænsen for beskatning. Lagerøl havde typisk en alkoholprocent på mellem 4 og 7 og blev brygget med undergær, der arbejder bedst ved lave temperaturer. Til forskel havde hvidtøl, der ikke blev pålagt skat i 1891, en alkoholprocent på mellem 1,5 og 3 og blev brygget med overgær, der kan fungere ved høje temperaturer.

Lagerøllet eller det bajerske øl var kommet til Danmark i 1830’erne, men det stærkere øl blev for alvor udbredt, efter brygger J.C. Jacobsen (1811-1887) i 1847 anlagde bryggeriet Carlsberg. Brygningen af øl havde siden middelalderen været genstand for en række omsætnings- og forbrugsafgifter. Der var fx importafgift på udenlandsk øl fra nordtyske byer som Hamborg og Wismar i forsøget på at begrænse importen og beskytte de danske byers ølproduktion og sikre skatteindtægterne. I slutningen af 1800-tallet var forbruget af bajersk øl stigende, men øl var blevet fritaget for beskatning ved konsumtionens ophævelse i 1851.

I 1880’erne blev muligheden for at øge statens indtægter ved at indføre en punktafgift på øl vendt ved flere lejligheder i Rigsdagen, men den politiske situation var vanskelig. Det ændrede sig omkring 1890, hvor et forslag fra Venstre om lavere skat på sukker blev kædet sammen med konseilspræsident J.B.S. Estrups (1825-1913) ønske om højere skat på øl. Det gjorde sukker til fx syltning billigere for landboerne, og de bajerske øl, der typisk blev drukket af byboerne, blev dyrere.

Ifølge Ølskatteloven i 1891 blev alkoholstyrken udgangspunktet for beskatningen, hvor der skulle betales skat af øl med mere end 2,25 % alkohol, og øl med mere end 6 % blev helt forbudt. Der er forskel på alkoholopgørelsen i 1891-loven og den vi bruger i dag. Loven angiver alkoholmængden i vægtprocent, men i vore dage bruger vi volumenprocent. Omregnet til volumenprocent bliver de 2,25 % vægtprocent, der er skattegrænsen, til 2,86% og de 6%, som det bliver ulovligt at brygge, bliver til 7,62%.

Lagerøllet med en alkoholprocent på over 2,25 % blev beskattet med 10 kr. til statskassen for hver tønde på indtil 144 potter, hvilket var et mål for flydende varer, hvor én pot svarede til 0,966 liter. I en overgangsperiode fra 1. oktober 1891 til 1. oktober 1895 var skatten fastsat til 7 kr. pr. tønde. Loven om ølskat omfattede alene lagerøl produceret på bryggerier og ikke øl, der blev fremstillet i hjemmene, uanset alkoholprocenten. Ifølge loven blev opkrævningen af skatten og tilsynet med bryggerierne placeret under Toldbestyrelsen og foretaget af toldvæsenets embedsmænd, som skulle have fri adgang til produktionen. Bryggerierne fik pligt til at føre regnskab med produktionen i en driftsbog samt i en salgsbog, og der blev indført meget store bødestraffe for snyd med opgørelsen af det skattepligtige øl.

Lov om en Ølskat fra 1. april 1891 blev ændret ved lov af 17. december 1908, og afgiften er senere forhøjet adskillige gange.

Lov om en Ølskat m.m.[1]

Vi Christian den Niende af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

 

§1.

Enhver, der som Ejer eller Forpagter fremtidig vil brygge Øl til Salg, er forpligtet til at erhverve Næringsadkomst[2] og føre autoriserede Handelsbøger.

Om enhver Udstedt Næringsadkomst har den Autoritet, der udsteder samme, uopholdelig at gøre Indberetning til den Embedsmand, hvem Ledelsen af Kontrollen med Ølbrygningen er overdragen.

 

§2.

Af alt her i Landet i Salgsbryggerier eller Andelsbryggerier tilvirket Øl, som ved Udlevering fra Bryggeriet indeholder 2¼ Vægtprocent[3] Alkohol eller derover, svares i Skat til Statskassen 10 Kr. for hver Tønde af indtil 144 Potter[4] (forholdsvis af Brøkdele af en Tønde) overensstemmende med de nedenfor givne Regler.

Tilvirkning[5] af Øl- som holder mere end 6 Vægtprocent Alkohol, er forbudt.

Intet Øl maa fraføres[6] Bryggerierne, forinden det er bragt i den efter dets almindelige Beskaffenhed[7] og regelmæssige Bryggemaade til Nydelse fuldfærdige Tilstand. I Tilfælde af Uoverensstemmelse mellem Kontrollen og Bryggeren, om denne Betingelse er opfyldt, kan Bryggeren indstille Sagen til Finansministeren, ved hvis Afgørelse det i alle Tilfælde har sit Forblivende. Skulde det vise sig, at Øl gentagne Gange er fraført et Bryggeri, uden at foranstaaende Betingelse for, at det maa forlade Bryggeriet, er opfyldt, og Finansministeren formener, at dette, er sket, for at Øllet ved Lagring udenfor Bryggeriet kan naa et Alkoholindhold af over 2¼ Vægtprocent, kan han fastsætte den fremtidige Lagringstid i Bryggeriet for paagældende Ølsort.

 

§3.

Oppebørselen[8] af Skatten og den med samme forbundne Kontrol samt Tilsynet med Bryggerierne henlægges under Toldbestyrelsen og udføres ved de dertil beskikkede Embedsmænd, som paa enhver Tid af Døgnet have fri Adgang til ethvert Salgsbryggeri eller Andelsbryggeri, hvad enten der brygges skattepligtigt Øl eller ikke i samme; de kunne anstille[9] Undersøgelser i samtlige Lokaler, hvori Øltilvirkningen foregaar, eller hvori Malt eller Surrogater for samme eller Øl opbevares, ogsaa Lagerkældere udenfor selve Bryggerierne, saavel som i de i umiddelbar Forbindelse med Bryggerierne staaende Aftapningsanstalter. Bryggerne og deres Folk ere pligtige til at forevise dem Lokalerne og Redskaberne, give al den Oplysning samt yde eller lade yde den Hjælp, som er fornøden til Eftersynets Fuldbyrdelse, ligesom de ere forpligtede til at udlevere Prøver til Undersøgelse, saafremt saadant forlanges, samt til at afgive passende Lokale til de Undersøgelser as Øllets Alkoholindhold, som Kontrollen har at foretage paa Stedet.

De paagældende Embedsmænd ere under Ansvar efter Straffelovens § 139[10] forpligtede til overfor alle uvedkommende at hemmeligholde de Bryggeriet vedrørende Oplysninger, hvoraf de ved Eftersynet ere komne i Besiddelse.

 

§4.

Enhver, der agter at tilvirke saadant Øl der efter §2 er skattepligtigt, skal mindst 4 Uger, inden denne Tilvirkning agtes begyndt, anmelde dette for Kontrollen, med nøjagtig Angivelse af Bryggeriets Ejer og Bestyrer, samt disses Bopæl, Benævnelsen paa de forskellige skattepligtige Ølsorter, samt disses omtrentlige Alkohol- og Ekstraktindhold, om andet end skattepligtigt Øl agtes tilvirket, og i saa Fald, hvilke Lokaler og Redskaber der ere fælles for begge Slags.

Forandringer heri skulle anmeldes mindst 14 Dage forud.

Antagelse af en eller flere Fuldmægtige for Bestyreren, der skulle kunne føre Driftsbogen og Salgsbogen, jfr. nedenfor §§ 5 og 6, bliver ligeledes betimelig at anmelde for Kontrollen.

 

§5.

I et Hæfte (Driftsbogen), som leveres af Toldbestyrelsen, indfører Bestyreren af Bryggeriet eller hans for Kontrollen anmeldte Fuldmægtig daglig saavel for det skattepligtige som for det skattefrie Øls Vedkommende:

  1. De forskellige Bryg og det dertil anvendte Materiales Slags og Mængde;
  2. Urtens Ekstraktindhold (efter Ballings Sakkarometer[11]) efter Nedsvalningen[12], umiddelbart førend Gæren tilsættes;
  3. Dagen, naar Øllet efter Hovedgæringen tages paa Lagerfadene; samt
  4. Tøndetallet af det producerede Øl.

 

§6.

I et andet Hæfte (Salgsbogen), som ligeledes leveres af Toldbestyrelsen, indfører Bestyreren eller hans for Kontrollen anmeldte Fuldmægtig daglig, hvor meget saavel skattepligtigt som skattefrit Øl der er udleveret fra Bryggeriet. Denne Salgsbog, som opgøres under Bestyrerens eller hans for Kontrollen anmeldte Fuldmægtigs Haand ved hver Maaneds Udgang, er en Angivelse til Skatteberegning, efter hvis Udvisende Skatten indbetales til det Toldsted, i hvis Distrikt Bryggeriet er beliggende.

Inden den 10de i den paafølgende Maaned skal Skatten være indbetalt; betales den ikke til den Tid, erlægges[13] desuden 1 pCt. af samme for hver Dag, Betalingen udebliver; er den ikke betalt den 20de i samme Maaned, bliver Bryggeriet at tage under offentligt Lukke. Har et Bryggeri været taget 2 Gange under offentligt Lukke, kan der ikke længere tilstaas det Kredit, saafremt ikke tilstrækkelig Sikkerhed stilles efter Toldbestyrelsens nærmere Bestemmelse.

Under særlige Forhold, til Eks. naar et Bryggeri standser Driften for længere Tid eller for bestandig, kan Toldbestyrelsen, for at sikre Statskassen, bestemme, naar og hvorledes Afgiften skal erlægges.

For den skyldige Afgift har Statskassen samme Fortrinsret henholdsvis i Beholdningen af det tilvirkede Øl og Bryggerens øvrige Ejendele, som den har for krediterede Toldafgifter lige overfor Kreditoplagshavere i Kreditoplagsvarerne og deres andre Ejendele.

 

§7.

Enhver Brygger skal hvert Aar den 1ste Oktober opgøre Beholdningen af saavel skattepligtigt som skattefrit Øl. Denne Opgørelse afgives til Kontrollen inden 14 Dage derefter og skal indeholde Oplysning, opgivet for hver af de to Sorter Øl for sig, om:

  1. Beholdningen fra forrige Regnskabsaar;
  2. Hvor meget Øl der er tilført Lageret;
  3. Hvor meget Øl der er fraført Lageret;
  4. Svindets Størrelse efter bedste Skøn;
  5. Beholdningen den 30te September, som overføres til næste Regnskabsaar.

Undtagelser med Hensyn til Tiden, hvorpaa denne Opgørelse skal foretages, kunne indrømmes af Toldbestyrelsen.

 

§8.

Baade Driftsbogen og Salgsbogen — sidstnævnte bilagt med Kvittering for Skattens Betaling og Udførselsattester — skulle til de Tider, som af Toldbestyrelsen foreskrives[14], efter Bryggerens Valg enten afleveres mod Kvittering til nærmeste Toldsted eller indsendes til Kontrollen, og de skulle desuden til enhver Tid være tilgængelige for denne.

Denne skal mindst 1 Gang aarlig efterse Bryggernes Handelsbøger og sammenholde disse med Opgivelserne i Driftsbøgerne, Salgsbøgerne og Aarsopgørelserne, men er i øvrigt berettiget til at forlange sig dem forelagte, saa ofte den anser det for nødvendigt til Røgtelsen[15] af sit Hverv. Kontrollen kan, forsaavidt Bryggeriets Bøger ikke ere i en saadan Stand, at de fornødne Oplysninger af dem kunne faas, foreskrive, efter hvilke Regler Bogføringen skal ske for Fremtiden i det paagældende Bryggeri.

Med Hensyn til Tavshedspligt gælder Reglen i § 3.

 

§9.

Til Fastsættelse af Øls Alkoholindhold udtager Kontrollen samtidig to Prøver af samme Beholdning, hvoraf den undersøger den ene paa Stedet. Fører Udfaldet af Prøven til, at Bryggeren kan ifalde Ansvar, og han ikke vil lade det bero ved dette Resultat, skal Kontrollen straks indsende den anden Prøve forsynet med Kontrollens, og hvis de efter Opfordring ville forsegle den, Bryggerens eller hans Fuldmægtigs Segl til Toldbestyrelsen, som da uopholdelig i et dertil autoriseret Laboratorium lader Prøven kemisk analysere.

Det har i alle Tilfælde sit Forblivende ved den af Toldbestyrelsen foranledigede Analyses Udfald.

 

§10.

Skattepligtigt Øl maa kun fraføres Bryggeriet paa hele, halve, fjerdedels eller ottendedels Tønder, som ikke maa holde over henholdsvis 144, 72, 36 og 18 Potter, eller paa hele og halve Flasker af ikke over henholdsvis ¾ og ⅜ Pot,

192 hele eller 384 halve Flasker regnes lig med 1 Tønde.

Benyttelsen af andre Beholdere kan Toldbestyrelsen paa derom indgivet Andragende[16] tillade.

Alle Foustager skulle være forsynede med vedkommende Bryggeris Navn samt Angivelse af Benævnelsen ( 1/1 , ½ osv. Td.[17]). Kontrollen er berettiget til at eftermaale Beholderne i den Udstrækning, som anses fornødent.

 

§11.

Udenfor Bryggerier, der tilvirke skattepligtigt Øl (§ 4), og de i Forbindelse med disse staaende Aftapningsanstalter (§ 3) forbydes enhver Blanding, som er bestemt til Salg, af skattefrit Øl med andet Øl eller med Spiritus, saa vel som enhver anden Tilsætning til det, hvorved dets Alkoholindhold kan forøges, lige saa vel som enhver Fortynding af skattepligtigt Øl, der er bestemt til Salg.

 

§12.

Skattepligtigt Øl kan fra Bryggerierne udføres af Landet uden Betaling af den paabudte Skat, naar det behørig er angivet for vedkommende Toldregnskabsfører, og Under Toldkontrol med Hensyn til Udførselen. Det bliver derefter Under Fremlæggelse af Udførselsattest at afskrive i Salgsbogen, dog ikke for mindre end ½ Td. eller et tilsvarende Kvantum paa Flaske.

Øl, der af Kontrollen eller Toldopsynet erklæres fordærvet, kan, for saa vidt det ikke har været fraført Bryggeriet, ligeledes afskrives i Salgsbogen.

 

§13.

Undladelse af at erhverve Næringsadkomst straffes med Bøder fra 100-500 Kr.

 

§14.

Den, som for at besvige[18] Statskassen overtræder de i §2 indeholdte Forbud, eller undlader at iværksætte den i § 4 paabudte Anmeldelse om, at han agter at brygge skattepligtigt Øl, eller, for saa vidt han brygger saadant Øl, undlader at føre de i §§ 1, 5 og 6 paabudte Bøger eller fører dem urigtig, straffes Med simpelt Fængsel[19] indtil 3 Maaneder i Forbindelse med Bøder fra 1,000-5,000 Kr.

I Gentagelsestilfælde kan Straffen stige til simpelt Fængsel i 6 Maaneder i Forbindelse med Bøder paa 10,000 Kr.

Samme Straf ifalder den, der overtræder Forbudet i § 11, dog at Straffen, forsaavidt Forseelsen er begaaet i en lidet betydende Grad og under i øvrigt formildende Omstændigheder, kan gaa ned til en Bode paa 50 Kr.

 

§15.

Ere de i § 14 omhandlede Overtrædelser foraarsagede ved Mangel paa skyldig Agtpaagivenhed[20] uden nogen Hensigt til at besvige Statskassen, straffes de efter Uagtsomhedens Grad og Beskaffenhed og Omfanget af det Tab, som derved kan antages at være tilføjet Statskassen, med Bøder fra 200-2,000 Kr., der i Gentagelsestilfælde kunne stige til 5,000 Kr.

Ved Overtrædelse af Forbudet i § 11 kan dog finde en efter § 14, 3dje Stykke, lempet Nedsættelse af Straffen Sted indtil 10 Kr.

 

§16.

Angivelse til Udførsel af Landet af skattefrit Øl som skattepligtigt straffes med Bøder fra 1,000 til 5,000 Kr., som i Gentagelsestilfælde kunne stige til 10,000 Kr.

 

§17.

For alle ikke med særlig Straf belagte Overtrædelser af Forskrifter i denne Lov eller af de Kontrolforanstaltninger, som yderligere maatte blive trufne af Toldbestyrelsen for at sikre Statskassen mod Besvigelser, bødes fra 100 til 1,000 Kr., der i Gentagelsestilfælde kunne stige til 5,000 Kr.

 

§18.

Foranstaaende Straffebestemmelser finde Anvendelse paa den, der leder Driften af et Bryggeri, være sig som Ejer eller som Forpagter eller som Bestyrer paa en andens Vegne; ligeledes paa den eller dem, hvem Førelsen af Bøgerne efter §§ 5 og 6 paahviler, saa vel som paa den eller dem, der forestaa Virksomheder, i hvilke Aftapning eller Salg af Øl finder Sted, for saa vidt Straffebeftemmelserne have Hensyn dertil.

For Delagtighed i deri ulovlige Handling bøde Bryggerens Folk desuden hver for sig ⅕ af den for Overtrædelsen foreskrevne Bøde.

Bøderne blive at inddrive — forsaavidt de ere dikterede af Toldbestyrelsen — ved Udpantning, og Bryggeriets Ejer eller Ejere hæfte for de dem selv, Forpagteren, Bestyreren, Fuldmægtigene eller Folkene paalagte Bøder for Overtrædelse af denne Lov og de dertil sig sluttende Kontrolbestemmelser. Forpagteren hæfter desuden for de af ham selv, Bestyreren, Fuldmægtigene eller Folkene for deslige Overtrædelser paadragne Bøde.

Naar Bøderne ikke kunne faas inddrevne, kunne de forlanges afsonede af den eller dem, hvem de ere blevne paalagte, saaledes at det Beløb af de paadragne Bøder, som udgør indtil 5,000Kr., afsones med 1 Dag for hver 50 Kr. og, hvad der er over 5,000 Kr. med 1 Dag for hver 100 Kr.

 

§19.

Har den ulovlige Handling medført et Afgiftstab for Statskassen, bliver der ved Siden af den fastsatte Bøde Af Bryggeren at erlægge den Afgift, som Statskassen saaledes har mistet; kan den ikke Udfindes, erlægges foruden Bøden et med denne lige stort Beløb som Vederlag for Afgiften.

For Beløbet hæfte Bryggeren og den eller de skyldige, en for alle og alle for en.

 

§20.

I de Tilfælde, hvor Bøder ere forskyldte efter denne Lov for Overtrædelser, som efter Toldbestyrelsens Skøn ikke kunne paadrage Fængselsstraf, blive de paalagte af Toldbestyrelsen, medmindre samme ønsker Sagen afgjort ved Domstolene. Toldbestyrelsen kan, naar Overtrædelsen skønnes klarlig ikke at være begaaet med Hensigt til at besvige Statskassen, og Omstændighederne iøvrigt tale derfor, nedsætte eller eftergive Bøden. Det staar dog stedse Bryggeren eller anden vedkommende frit for, inden 14 Dage efter at Toldbestyrelsens Resolution er ham meddelt, at forlange de paagældende Sager undergivne Domstolenes Afgørelse, hvilket da foranlediges af Toldbestyrelsen. Alle fra denne Lov hidrørende Sager behandles som offentlige Politisager, dog at der paa tiltaltes Forlangende beskikkes ham et Forsvar. Toldbestyrelsen tager Bestemmelse om de af samme foranledigede Sagers Appel fra det offentliges Side.

 

§21.

Det gøres Politiets Embedsmænd og Betjente til Pligt straks at underrette de ved Kontrollen ansatte Embedsmænd om de til deres Kundskab kommende Overtrædelser eller Omgaaelser af denne Lov samt ogsaa paa anden Maade at yde Kontrollen fornøden Bistand til Opdagelse af saadanne, og navnlig paa Forlangende at optage Politiforhør til Overtrædelsens Opdagelse og Bevisliggørelse.

 

§22.

De i Henhold til denne Lov ikendte Bøder tilfalde Statskassen; dog kan af Toldbestyrelsen indtil Halvdelen tillægges den eller de ved Kontrollen, det stedlige Toldvæsen eller Politiet ansatte Embeds- eller Bestillingsmænd, som have opdaget Forseelsens; skyldes Opdagelsen en Angivelse, da kan indtil Halvdelen af Boden tillægges Angiveren, hvis han ikke er medskyldig i Forseelsen.

 

§23.

Ved Kontrollen med Bryggerierne og Ølbeskatningen ansættes en Inspektør, der lønnes med 4,800 Kr., og 5 Kontrollører, der lønnes hver med 3,000 Kr. Der tillægges dem derhos Alderstillæg, Inspektøren som Embedsmænd af 2den Lønningsklasse og Kontrollørerne som Embedsmænd af 3dje Lønningsklasse efter Lov 2den Juli 1880 om Lønninger ved Toldvæsenet.

Der stilles- desforuden et Beløb af 10,000 Kr. aarlig til Toldbestyrelsens Raadighed til Udgifter i Anledning af denne Lov.

 

§24.

Alt Øl, hvad enten det er færdigt eller under Tilvirkning, der henhører under de efter § 2 skattepligtige Ølsorter, som findes i Bryggeriets Værge ved Lovens Ikrafttræden, er skattepligtigt, overensstemmende med de i § 2, jfr. § 6 givne Regler.

Enhver Brygger er forpligtet til inden 14 Dage efter Lovens Ikrafttræden at afgive til Kontrollen en Opgørelse for det forløbne Regnskabsaar eller for den Tid, der er forløben siden Bryggeriets sidste Statusopgørelse, saaledes som det er foreskrevet i §7, ligesom han er pligtig til at fremlægge sine Bøger for de ved Kontrollen ansatte Embedsmænd til Bevis for Opgørelsens Rigtighed, saafremt dette forlanges.

 

§25.

6 Maaneder før den i § 2 fastsatte Skat opkræves, forhøjes Tolden paa Øl- Mjød og Maltekstrakt, der indføres her til Landet, saaledes:

Paa Glasballons, Flasker og Krukker

1 Pd.[21] Br. 15 Øre.

Ellers

1 — — 6 —.

 

§26.

Midlertidig Bestemmelse

Indtil 1ste Oktober 1895 opkræves den i § 2 fastsatte Skat med 7 Kr., og fra Dagen efter denne Lovs Kundgørelse i Lovtidenden og indtil 1ste April 1895 opkræves den i § 25 angivne Told med:

Paa Glasballons osv.

10 Øre.

Ellers

4 —

 

§27.

Denne Lov træder i Kraft den 1ste Oktober 1891.

 

§28.

Denne Lov gælder ikke for Færøerne.

 

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 1ste April 1891.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L. S.)[22]

______

J. B. S. Estrup


Ordforklaringer m.m.

[1] [Original note] Udfærdiget gennem Finansministeriet: Se Rigsdagstidende for 1890-91: Landst. Tid. Sp. 280, 286-87, 562-80, 1808-1908, 2001-38; Folket. Tid. Sp.; Tillæg ▲. Sp. 2333-2864; Tillæg B. Sp. 1845-86; Tillæg C. Sp. 645-58.

[2] Næringsadkomst: bevilling til at drive en erhvervsvirksomhed, i dette tilfælde med brygning af øl.

[3] Vægtprocent: Vægtprocent angiver, hvor mange gram af et stof, der er i 100 g af en blanding, altså hvor mange procent massen af et stof udgør af en blanding. Ølskatteloven fra 1891 angiver alkoholmængden i vægtprocent, men i vore dage bruger vi volumenprocent. Omregnet til volumenprocent bliver de 2,25 % vægtprocent, der er skattegrænsen, til 2,86% og de 6%, som det bliver ulovligt at brygge, bliver til 7,62%.

[4] Pot: ældre vægtmål svarende til lige under én liter (0,966 liter).

[5] Tilvirke: fremstilling.

[6] Fraføre: transportere noget bort fra et sted.

[7] Beskaffenhed: de egenskaber og forhold, der tilsammen giver noget dets særpræg og bestemmer dets kvalitet.

[8] Oppebørsel: opkrævning.

[9] Anstille: iværksætte eller foretage.

[10] § 139 i Almindelig Borgerlig Straffelov af 10. februar 1866: ”Den Embedsmand, der aabenbarer, hvad der hans Embede vedkommende bør holdes hemmeligt, straffes, forsaavidt Gjerningen ikke efter sin øvrige Beskaffenhed medfører større Straf, med Bøder, simpelt Fængsel eller Embedsfortabelse.”

[11] Sakkarometer: et instrument til at bestemme sukkerindholdet i væsker. Instrumentet, også kendt som sakkarimeter eller hydrometer, opfundet af Karl Josef Napoleon Balling i 1843.

[12] Nedsvalning: nedkølningen af den kogte ølurt til den ønskede temperatur, hvor gæren kan tilføjes og trives.

[13] Erlægge: betale.

[14] Foreskrive: fastsætte eller angive formelle regler eller retningslinjer.

[15] Røgte: varetage og passe ansvarsfuldt og omhyggeligt.

[16] Andragende: skriftlig anmodning til en overordnet person eller instans.

[17] Td.: tønde

[18] Besvige: snyde.

[19] Simpelt fængsel: I henhold til Straffeloven af 1866 var simpelt fængsel en mild dom på mellem 2 dage og 2 år uden særlig fangekost. I kontrast dertil stod fængsel på sædvanlig fangekost eller fængsel på vand og brød.

[20] Agtpågivenhed: at være opmærksom på noget.

[21] Pd.: pund

[22] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering. 


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 
    

Om kilden

Dateret
01.04.1891
Oprindelse
Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1891, s. 135-141
Kildetype
Lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. april 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Fode, Henrik: Liberalisme og frihandel 1814-1914. Dansk Toldhistorie, bd. 3 (1989), s. 320.

Frandsen, Allan Leth: Bajeren kommer 1847. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2024).

Worsøe, Hans: Ølbeskatningen i Danmark fylder 100 år. Brygmesteren, årg. 48, nr. 6, s. 8-11 (1991).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
01.04.1891
Oprindelse
Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1891, s. 135-141
Kildetype
Lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. april 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Fode, Henrik: Liberalisme og frihandel 1814-1914. Dansk Toldhistorie, bd. 3 (1989), s. 320.

Frandsen, Allan Leth: Bajeren kommer 1847. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2024).

Worsøe, Hans: Ølbeskatningen i Danmark fylder 100 år. Brygmesteren, årg. 48, nr. 6, s. 8-11 (1991).

Udgiver
danmarkshistorien.dk