Det bajerske øl blev så småt kendt i Danmark i 1830’erne. Den første danske brygger, der i 1835 kunne præsentere sin egen bajer, var Thomas Charles Grut (1803-1879) i Odense. Et par år senere blev der brygget bajersk øl i Aarhus, og i 1838 lancerede flagskibet af danske bryggerier, Kongens Bryghus, sit bajerske øl. Ingen af de tre bryggerier fik langvarig succes med den nye øltype. Bryggerne strandede på den helt store udfordring med bajersk øl, nemlig kølig lagring.

Den første, der løste dette problem, var brygger J.C. Jacobsen i København. Han havde eksperimenteret med ølbrygning i en årrække og rejste flere gange til München for at lære bryggeteknikken. Han etablerede sit første bryggeri i København med ølmagasin ved Nørrevold, hvor det gamle voldanlæg blev anvendt til den kølige lagring af øllet. Brygger Jacobsens bajere blev en succes, og han etablerede efterfølgende bryggeriet Carlsberg i Valby, hvor han den 10. november 1847 satte sin første bryg over.   

Introduktionen af den danske bajer var beskeden. Midt i december 1847 kunne læserne af Berlingske Tidende se denne lille annonce:

”Faldbydelser. Udsalget af baiersk Öl fra Bryggeriet Carlsberg ved Valby er nu begyndt. Prisen er uforandret 12 Rbd. pr. Tönde.

Kjöbenhavn den 11te December 1847.

J.C. Jacobsen, Brygger.”

Det bajerske øl fra J.C. Jacobsen (1811-1887) var inspireret af øllet i sydtyske Bayern og fik det mundrette danske navn ’bajer’. Og bajeren forandrede dansk øl for altid. Samme historie udspillede sig i hele verden, hvor det bajerske øl efterhånden slog de fleste andre øl af banen. Fra: Berlingske Tidende 13. december 1847, s. 7. Det Kgl. Biblioteks avissamling i Mediestream

Først bajere i København og senere i købstæderne

Bajerne fra Carlsberg-bryggeriet blev revet væk. Årsagen var smagen og alkoholstyrken. Bajerne indeholdt godt 6 % alkohol, mens det bedste traditionelle hvidtøl knap nåede 2,5 % og husholdningsøllen til hverdagsbrug lå omkring 1-2 %. Hverken Carlsberg eller import fra Tyskland og Norge kunne tilfredsstille efterspørgslen, så inden længe kom der flere bajersk øl-bryggerier i hovedstaden.

I begyndelsen var det især efterspørgslen i København, der pressede salgskurven på bajere op. Den væsentligste årsag var byens størrelse. I 1860 boede der næsten lige så mange mennesker i København og på Frederiksberg som i samtlige købstæder. Desuden havde arbejderne i København højere lønninger end i provinsen og havde derfor råd til at købe bajerne, der var dyrere end hvidtøl.

I købstæderne var hvidtøllet derfor stadig det foretrukne. Hvis alkoholprocenten skulle op i nærheden af bajerens, brugte man et gammelt trick med at blande billig brændevin i øllet. Trods dominansen af hvidtøl i købstæderne steg interessen for bajersk øl efterhånden. Det afspejlede sig i antallet af bajersk øl-bryggerier landet over, hvor der fra 1875 til 1890 åbnede 28 bryggerier. Hver købstad havde i det lange løb kun plads til et enkelt bajersk øl-bryggeri.

Carlsberg bryggeriet lå i Valby – langt uden for København. J.C. Jacobsen ønskede sig et bryggeri, der var opført udelukkende til bajersk øl, og hvor der samtidig var godt og rigeligt vand til brygningen. Han kunne ikke opfylde nogen af delene i sin gamle bryggergård i Brolæggerstræde midt i hovedstaden. Bryggeriet var i brug fra 1847, og indtil Carlsberg i 2008 havde flyttet hele sin danske produktion til Fredericia. Illustration: Tegning af Carlsberg Bryggerierne, Det Kgl. Bibliotek

Specialøl i hele landet

Bajerne blev en slags katalysator for en ny ølinteresse i dele af befolkningen, hvor øldrikning kom på mode, og interessen fortsatte til andre øltyper. Landet over udvidede ølhandlere, købmænd og urtekræmmere deres ølsortiment. Selv i en lille købstad som Stege havde de knap 2.000 indbyggere et bredt øludvalg: klassiske danske hvidtøl, bajersk øl fra Dresden, fra Oslo og fra Carlsberg, porter og ale fra England og Viktoria Ale fra Aldersro Bryggeri i København.

I andre købstæder skulle man ikke lede længe efter tyske øl i form af Berliner Weissbier, Thüringer-øl eller bock fra Rostock. Der var udenlandsk øl for næsten enhver smag, og de danske brygmestre bidrog til festlighederne ved at eksperimentere på livet løs med blandt andet tysk inspireret bock, Nürnberg Øl og russisk taffeløl.

Mange øletiketter var små kunstværker, og denne fra sidste halvdel af 1890’erne er en af de fineste. Hvem der har stået for det kunstneriske oplæg, er uvist, men måske har det været særligt dygtige fagfolk hos stentrykkerfirmaet F. Schur & Co. i Horsens, som er dem, der har trykt etiketten. Bemærk Himmelbjerget. Inspirationen til etiketten var tysk, ligesom J.C. Jacobsen lagde sig utroligt tæt op ad en engelsk etiket, da han fik lavet sin eksportøletiket i slutningen af 1860’erne. Foto: venligst udlånt af Jakob Persson

Den gyldne pilsner

Pilsneren var en af tidens nyskabelser, der kom for at blive. Den var som bajeren en undergæret lagerøl. Forskellene var pilsnerens gyldne farve, en lidt højere bitterhed og en lidt lavere alkoholstyrke. Pilsneren kom til verden i 1842 i byen Pilsen (Plzeň) i det nuværende Tjekkiet.

En særlig dansk pilsner blev brygget i marts 1880 på Alliance-Fabrikken i København. Bryggeriet Tuborg var også med i kapløbet, men havde først deres pilsner klar 1. maj. Herefter indledte bryggeriet et sandt tæppebombardement af landets avisspalter med pilsnerannoncer. Den massive annoncekampagne knyttede på kort tid Tuborg og pilsneren ubrydeligt sammen. Og sådan har det været lige siden, for næsten overalt i den ølhistoriske litteratur og på internettet tillægges Tuborg æren for at være først med den danske pilsner.

En anden pilsnerlignende øltype, der opnåede stor popularitet i disse år, var den ravfarvede wienerøl, der mindede om vore dages classic. Lagerøllet i form af især bajere og pilsnere fik flere tilhængere efter 1917, hvor skatten på brændevin eksploderede. Fra den ene dag til den anden steg en flaske brændevin fra 94 øre til 11 kroner. Nu blev det pludselig betydeligt dyrere at spæde den tynde øl op med brændevin.

Fremstillingen af øl på danske bryggerier vist på anskuelsestavle fra 1930. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Farvel til bajeren

Efter 2. verdenskrig ændrede danskerne ølsmag. Flere og flere foretrak pilsnere, og bajerne forsvandt. Under højkonjunkturen i 1960’erne fik danskerne flere penge mellem hænderne, og ølsalget blev mere end fordoblet fra 1958 til 1974. Langt hovedparten var pilsnere. Pilsnerne var også slagnummeret i butikkerne ved den dansk-tyske grænse efter Danmarks medlemskab af EF fra 1973 og i de nye discountbutikker i 1980’erne. Næsten hver anden pilsner, der blev drukket i Danmark i 1990, stammede herfra.

Siden har pilsneren og dens lagerølsfætter, classic, bidt sig fast som danskernes foretrukne øl, idet disse typer udgør 86 % af det samlede danske ølsalg.

Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.