Her ses en scanning af slavereglementet, som det blev gengivet i en visdomsbog (s. 359-363) fra Generaltoldkammeret, Vestindisk-Guineisk Renteskriverkontor. Reglementet var her oversat fra hollandsk til dansk. Klik her eller på billedet for at se en scanning af hele reglementet. Fra: Rigsarkivets Arkivalieronline

Transskription af slavereglementet 

Jeg Philip Gardelin giør Vitterlig for alle Negrene paa dette Eyland[1], hvorledes jeg ugierne maa fornemme, at Vores Negre som af Gud selv ere giorte til Slaver, ey alene ligesom tilsidesætte deres Slave Pligter, mod de Blanke[2] i almindelighed, hvorom de i Aaret 1706 ved en Placat ere advarede men viste og i særdeleshed en virkelig ulydighed imod deres Mestere eller Mesterinder[3] hvis Penge de dog ere, og derfor ere dem des større Underdanighed skyldige, som at der iblandt Negerne begaaes mange Tyverier og andre onde og strafværdige ting, for altsaa efter denne Tids leilighed, der paa at raade Bod, er udi Raadet Resolveret, at Publicere følgende Article hvorpaa Negerne have vel at give agt, nemlig:

1) Alle onde og utroe Slaver som derom bliver overbeviste eller ogsaa gribes i gierning at de have foretaget sig, eller have haft i sinde selv at vilde løbe bort fra Landet eller at tilskynde, eller forføre andre Slaver saadant at giøre, skulde som Hoved Mænd have forbrudt deres Liv, nemlig skulde de først for Justitien[4] knibes paa 3 Steder i Byen med gloende Tænger, og derefter hænges.

2) Alle de Negere som overbevises, eller ogsaa Attraperes i Complotten[5] nemlig de haver ladet sig forføre til at løbe bort, skulde bringes paa Fortet og af Justitien den et Ben afsættes saafremt som Mesteren ey vil pardonere[6] den ved at Pidskes af 150 Slag og at det ene Øre dem afskieres, hvilket ogsaa maa skee ved Justitien.

3) Alle de Negere som overbeviises at de ere vidende om noget andet foretagende af en Neger og ikke strax giør det bekiendt for blanke skulde af Justitien brændemærkes paa Panden og pidskes med 100 slag.

4) Derimod skulde alle de Negere som strax til en blank angive saadanne Comploter til at løbe bort, eller andre onde Defens have en belønning af 10 Pesos for hver skyldig Neger, saafremt deres angivende bliver befundet at være sandt ligeledes skal Navnet paa en saadan Neger forties, at ingen anden Neger ska faa det at Vide.

5) Alle de Maron Negere[7] som paa Jagten elle paa anden Maade fanges af frie Negere og have i en tiid af 14 Dage været Maron skulde bringes til Fortet, og der pidskes med 150 Slag og flere, de som har været 12 Uger Maron, eller løbet adskillige gange Maron skulde ved Justitien miste et Been, der de som har været Maron i 6 Maaneder skulle straffes paa Livet[8] saa fremt deres Mester ey vil pardonere dem, med at lade dem afsætte et Been. 

6) En Neger som efter Dato bliver overbeviist om, eller grebet med Kosterne at have stiaalet for 4 Styk van achten[9] skal paa 3 Steder i Byen knibes med gloende Tænger og derefter ophænges. I andre Tyverier af mindre Værdi, skal ogsaa ved Justitien straffes med Brænde Mærke i Panden og 100 a 150 Slag efter Negerens haardnakkethed.

7) De Slaver som hæle Tyvekoster og ey strax aabenbarer det for de blanke skulde af Justitien straffes med Brænde mærke i Panden, og 150 Slag som sagt er i forrige Act.

8) Alle de Slaver som hæle Maron Negere og opholde dem i kort eller lang Tiid, eller og ere overbeviiste at de ere vidende hvor saadanne Maron Negere opholde sig og ey strax aabenbare det for de blanke skulde af Justitien straffes med Brænde Mærke i Panden og 150 Slag som sagt er i forrige Act.

9) Dersom det skulde hænde sig, at en Neger alleene løftede sin Haand imod en Blank med det onde, eller og legegende en blank med Truseler, eller Ord af betydelighed, saa skal en saadan Neger uden Pardon gives Justitien i hænde, og paa 3 pladser i Byen knibes med gloende Tænger, og derefter hænges saa fremt den blanke det forlanger, thi ellers skal hans Straf være, at hans højre Haand afsættes.

10) Efter Vidnesbyrd af en Christen eller Blank, som veed hvad en Ed betyder, skal en Neger straffes, og saasom Negeren ere saa haardnakkede, og under tiden ingen Styring kand hielpe saa maa de pines[10], naar der er nogen Formodning i Sagen. 

11) Naar Negeren møde en Blank til hæst eller til fods saa skulde Negeren gaa af Veyen, og med ald underdanighed staa stille, saa længe indtil den Blanke er passeret, dersom de ey vilde forvente en Styring ad dend blanke.

12) Ingen Slave maa lade sig see i Byen med Jærnbeslagen Stokke, eller Knive paa siden, ey heller maa de understaa sig til, dermed at fægte mod hinanden under Straf af Pidskes med 50 Slag naar de attraperes af en Blank.

13) Det saa kaldede Towernarye[11], Koglerie blandt Negerne med at undskiære Billeder, eller Fætisser[12] med flere andre Navne, som indvikles med fides, Søm, etc. i en Klud, hvor med de ifølge, af deres Overtroe have den Fantastiske Grille, at de dermed tjænke at kunde giøre hinanden ondt, skal efter Dato straffes med en Haand Styring[13], saa som Diævelen kuns derved styrker disse Hedninges, saa meget værre i deres blindhed og dumhed.

14) Den Neger som bliver overbeviist om at han har haft i sinde at forgive nogen skal knibes med gloende Tænger paa 3 Steder i Staden, derefter Radbrækkes og levendes lagt på Steilen[14].

15) Dersom det overbevises en frie Neger, at han underholder Slaver naar de ere Maron, hæler og findes stiaalen Sager eller han er vidende om noget foretagende af Slaverne til deres Mesters skade, og ikke strax angiver det for en Blank da skal en saadan Neger have forbrudt ald sin Rett, alt hans Gods Confisqueres til det høylovelige Compagnie[15] Pidskes og jages ud af Landet.

16) Alle Fæster, Balliarer, Dans og Gezas, lystigheder af Neger Instrumenter over deres døde, eller i andre tilfælde hvoraf undertiden reiser sig meget ondt blive hermed alvorligen forbuden under straf af en god Styring.

Dog blive det tilladt Negerne paa de Dage i Ugen naar de ey arbeyder, at de maa have nogle smaa Divertissementer[16] med samtykke af Mesteren, Mester-knægten eller nermeste Naboer, naar der paa en saadan Plantage ey er nogen Blanke hvilke kunde indfinde med at ingen uordentlighed foretages.

17) Ingen Neger maa byde noget til falds paa Landet, uden i Byen, det være sig Høns, Kalkuner, Ænder, Faar, Kabritter, Grise, Patator, Magis, og andet Grønt, ey heller have nogen dragt af betydenhed at bære, uden at kunde fremvise et Tegn af Mesteren i mangel af et saadant Tegn blive Vahren ham fratagen og tillige med Negeren bragt i Fortet for de over sammen at Examinere, og efter Sagens Omstændigheder ham at straffe, og skulde de Negere, som for et saadant tegn af Mesteren eller Mesterinden samme Dag naar de have soldt vahrerne levere det dets Eyer tilbage under behørig Pidskning for deres forsømmelse.

18) Ingen Plantage Neger maa lade sig see i Byen om Aftenen efter at Trommen er gaaen, eller skal han gribes og bindes af Patroullen og efter Examen i Fortet, have en Dygtig Styring.

19) Alle andre ondskaber af Negerne som her ey anvendes skulde efter Fiscalens[17] Paastand straffes og kan Fiscalen for at forebygge alle Insollencer[18] og Excesser[19] af Negere holde strict over alle disse Articler og saa at de skyldige bliver straffede.

Disse ere de Articler hvorefter frie Negere og Slaver have at rette sig, som og hvorefter de indtil videre Ordre, skulle for Retten her dømmes og straffes, og paa det at være Slavers Pligter, saa meget mere kunde indrykkes i deres Hukommelse som skal dette 3 gange om Aaret, derved offentlig forelæses, og kand enhver Planter[20] som det begiærer til Overflod, heraf faa i Secretariatet i Fortet en Copie for derefter at Instruere sine Negere.

Christiansfort[21], den 5 Sept 1733 Ph. Gardelin