Slavehandel og slavehold i Dansk Vestindien, 1673-1848

I årene ca. 1672-1802 var Danmark involveret i trekantshandlen. Danske skibe sejlede til Vestafrika med varer som tekstiler, våben, krudt og brændevin. På Guldkysten (det nuværende Ghana) solgte man varerne og opkøbte tilfangetagne afrikanere. De blev sejlet til De Vestindiske Øer St. Jan, St. Thomas og St. Croix. Omkring 110.000 afrikanere blev transporteret til øerne. I gennemsnit døde 16-20 % undervejs pga. sygdom, sult og tørst. På øerne blev de overlevende solgt som slaver og brugt som gratis arbejdskraft på sukkerrørsplantager. Den tredje rute i trekantshandlen bestod i, at bl.a. råsukker og sukkermelasse blev sejlet til Danmark, hvor det blev videreforarbejdet og solgt med stor fortjeneste. 

I 1792 forbød den enevældige konge, Christian 7. (født 1749, regent 1766-1808), slavehandel – dog først med virkning fra 1803, og det var fortsat tilladt at eje og handle med slavegjorte, ligesom deres efterkommere også fortsat blev født til slaveri. Ved en forordning i 1847 blev det fastlagt, at slaveriet skulle ophøre efter en overgangsperiode på 12 år, men i forbindelse med et ulmende oprør blandt de slavegjorte på øerne i juli 1848 blev de frigivet. Slaveri var altså i brug i Dansk Vestindien i ca. 175 år. 

Efter en folkeafstemning i Danmark blev øerne i 1917 solgt til USA, hvor de nu indgår som et territorium under navnet US Virgin Islands.

De første debatter om en officiel undskyldning, 1998-2013

Siden 1998, som markerede 150-året for den formelle frigivelse af slaverne i 1848, har det med mellemrum været debatteret, om Danmark burde undskylde for sin rolle i slavehandlen og slaveri i Dansk Vestindien, ligesom andre tidligere kolonimagter, bl.a. Storbritannien og USA, har gjort det.

I 1998 stillede Venstre-politikeren Bertel Haarder (født 1944) et § 20-spørgsmål til den radikale udenrigsminister Niels Helveg-Petersen (1939-2017) om, hvorfor den danske regering ikke som andre udenlandske regeringer ville give "en symbolsk undskyldning" for slaveriet og for slavehandlen. Ministeren udtrykte sin enighed i fordømmelsen af slaveri, men tilføjede at han ikke fandt det "meningsfuldt, at personer, der ikke personligt har været involveret i slavehandel, skal undskylde over for personer, der ikke har været udsat derfor".

10 år senere, i 2008, udtalte den konservative udenrigsminister Per Stig Møller (født 1942), at Danmark vedkendte sig slaveperioden som en del af fortiden og den historiske arv, som Danmark deler med øerne. Samtidig bemærkede han, at historien ikke kan ændres, og at man ikke kan rette op på fortidens uretfærdigheder.

I 2013 stillede Søren Espersen (født 1953) fra Dansk Folkeparti et § 20-spørgsmål til den fungerende socialdemokratiske udenrigsminister Nick Hækkerup (født 1968). Spørgsmålet var foranlediget af, at en delegation af efterkommere af slavegjorte i Dansk Vestindien havde besøgt København for at fremsætte krav om erstatning for Danmarks handel med og brug af slaver. Spørgsmålet var, om ministeren kunne bekræfte, at det ikke havde været eller ville blive dansk politik at undskylde for Danmarks rolle i begivenheder i fortiden. Ministeren svarede, at Danmark har vedstået sig slavetiden som en del af vores fælles historiske arv, men derudover er fokuseret på at deltage i kampen mod slaveri i nutiden og fremtiden. Han bekræftede, at det ikke er "praksis […] at danske regeringer undskylder for tidligere tiders eller tidligere regeringers politik".

Blandt fortalere for en undskyldning var det især Nicolaj Willumsen (født 1983) fra Enhedslisten, der siden 2013 talte for, at Danmark skulle undskylde for sin fortid som kolonimagt på øerne.

Fornyet debat i 2017 

I årene op til 2017, som markerede 100-året for salget af De Vestindiske Øer til USA, blussede debatten om en officiel undskyldning for slaveriet igen op, ikke mindst fordi der internationalt i stigende grad var kommet fokus på staters brug af officielle undskyldninger som en måde at forholde sig til fortidens overgreb på minoriteter og undertrykte samfundsgrupper.

Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen (født 1964) kom den 1. januar 2017 ind på Danmarks koloniale fortid og spørgsmålet om en undskyldning i sin nytårstale. Her sagde han: "I år er det 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA. Og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid." Han fulgte senere op på emnet, da han den 30. januar 2017 sendte live på Facebook, mens han viste rundt i statsministerens embedsbolig, Marienborg, der blev bygget i 1700-tallet. Han understregede her, at huset i generationer blev ejet af familier, som havde tjent deres penge i Dansk Vestindien som resultat af slavearbejde.

Statsministerens dobbelte tematisering, i nytårstalen og på Facebook, af Danmarks fortid som slavenation fungerede som optakt til hans besøg på øerne i dagene omkring den 31. marts 2017 for at deltage i de officielle markeringer af 100-året.

Statsministerens tale ved "Transfer Day"-ceremonien på St. Croix

På selve årsdagen for salget, lokalt kaldet "Transfer Day", holdt Lars Løkke Rasmussen den 31. marts 2017 den længe ventede tale på St. Croix. Trods hans bemærkninger i nytårstalen om, at slavetiden hører fortiden til, var der spekulationer om, hvorvidt han ved denne lejlighed ville give en officiel dansk undskyldning for slaveriet.

I talen fokuserede Lars Løkke Rasmussen på den fælles historie, der binder øerne og Danmark sammen, og hvordan denne historie i Danmark har været idylliseret, hvorimod man på øerne har holdt liv i fortællinger om modstand og oprørere. Oprørerne var de sande helte, ikke de danskere, der igennem tiden er blevet hyldet for at gå foran i ophævelsen af slavehandel og slavehold. Udover at tale om vigtigheden af at udbrede viden om fortiden (bl.a. gennem digitaliserede arkiver betalt af Danmark) lagde Lars Løkke Rasmussen også op til en moralsk stillingtagen til undertrykkelse og brutalitet. Han sagde, at der ikke findes nogen retfærdiggørelse for udbytning, og at slaveri er "utilgiveligt", men han kom ikke ind på diskussionen om en undskyldning. Han tilføjede, at fortidens hændelser har haft betydning for forholdene på øerne i dag, og at man ikke kan lave om på fortiden, men at man kan forbedre fremtiden.

Talen lå altså i direkte forlængelse af de signaler, der var givet i nytårstalen: Danmark ville gerne medvirke til en mere nuanceret kollektiv erindring om kolonitiden på øerne og dermed vedkende sig sin rolle i slaveriet, men talen indeholdt ingen undskyldning. I talen introducerede Lars Løkke Rasmussen oprettelsen af uddannelsesstipendier til studerende fra US Virgin Islands, som kunne tolkes som en måde at sætte handling (og en smule økonomi) bag ønsket om at styrke den fælles fremtid gennem øget viden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale på Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017. Foto: Statsministeriet

Alt i alt markerede talen altså ikke nogen ændring i den officielle danske holdning til spørgsmålet om en undskyldning. Men statsministerens pointering af, at undertrykkelse, udbytning og slaveri ikke kan retfærdiggøres, kunne dog ses som en opblødning af et ellers klart standpunkt om, at hvad der skete i fortiden, er ikke noget, nutiden kan eller skal forholde sig moralsk til. Ved at kalde slaveriet utilgiveligt fældede statsministeren jo en moralsk dom over fortiden. Desuden åbnede Rasmussen for en mere nuanceret tilgang til spørgsmålet om Danmarks ansvar for, hvordan fortidens begivenheder har påvirket forholdene på øen helt frem til nutiden.

En uofficiel undskyldning

Den 11. juni 2017 afholdtes en Dansk Vestindisk Folkefest på Frederiksberg. Arrangementet var planlagt af den Dansk Vestindiske Kulturambassade og bød udover caribisk mad, musik og dans bl.a. på en kunstauktion og hårfletning for børn samt programpunktet "Den uofficielle undskyldning". Her talte først Jørgen Bøytler (født 1957) på vegne af Brødremenigheden i Danmark. Brødremenigheden var repræsenteret på øerne i kolonitiden og var ifølge Bøytler "aktivt til stede i den periode for at hjælpe slaverne". Tidligere på året havde menigheden taget initiativ til en digital underskriftsindsamling med titlen "Forsoning med Jomfruøerne", og nu ønskede Brødremenigheden "at overbringe en undskyldning fra vi [sic] danskere til det vestindiske folk". Lederen af den lovgivende forsamling på US Virgin Islands, senator Myron Jackson, holdt en svartale, hvor han understregede vigtigheden af at styrke den fælles erindring og arbejde for forsoning. Også lokalpolitikere fra Frederiksberg, bl.a. Pernille Frahm (SF) (født 1954) og repræsentanter for Enhedslisten og Det Radikale Venstre tog ordet og talte for en undskyldning.     

Debatten fortsætter

I sommeren 2023 blussede debatten om en undskyldning atter op. I et debatindlæg i Berlingske d. 14. juli 2023 argumenterede medlem af Folketinget, Christian Friis Bach (R) (født 1966), for at Danmark skulle følge Hollands eksempel og undskylde for slaveriet. Bach argumenterede bl.a. med, at fortiden som slavenation stadig præger samfundet i Vestindien psykologisk såvel som økonomisk, og at der går en lige linje mellem slavetiden og den racisme, som efterkommere af de slavegjorte stadig lever med. De næste uger blev indlægget imødegået i kronikker og kommentarer skrevet af borgerlige lokal- og landspolitikere og andre. Fx kaldte Morten Messerschmidt (DF) (født 1980) tanken ”skørt selvpineri” i avisen Information, og rådmand og folketingskandidat Nikolaj Bøgh (K) (født 1969) argumenterede for, at en undskyldning ville ”skade” Danmark. Forfatter Christian Egander Skov (født 1985) vendte sig mod Bachs forslag under overskriften ”Vi fortjener alverdens tak for at afskaffe slaveri og slavehandel”. Et gennemgående uenighedspunkt var, at en undskyldning ville være et knæfald for politiske tendenser, bl.a. fra USA, som ifølge disse debattører aktivt arbejder for at landet skal skamme sig over sin fortid; en indstilling, som kritikerne anså som urimelig og undergravende, men som Bach afviste som et eksempel på ”hvid skrøbelighed”. Ingen repræsentanter for de tre regeringspartier (S, M og V) deltog i debatten, og ingen initiativer blev taget.