Kilder
Kildeintroduktion:
Godsejer, minister og plantageejer Ernst Schimmelmann (1747-1831) var hovedpersonen bag gennemførelsen af det danske slavehandelsforbud i 1792. I sommeren 1791 udarbejdede han et såkaldt pro memoria, hvor han detaljeret gjorde rede for sine ideer, der især var inspireret af den samtidige engelske udvikling.
I det ledsagende brev redegjorde han for sin vurdering af nødvendigheden og gennemførelsen af slavehandelsforbuddet. Brevets modtager er ikke anført, men det drejer sig formodentlig om Schimmelmanns gode bekendte Jørgen Erik Skeel (1737-95), der var højtplaceret i rigets administration og i Generaltoldkammeret havde Dansk Vestindien som sit arbejdsområde.
Lørdag d. 18. juni [1791] på Sølyst.
Jeg tager mig den frihed at sende Deres Excellence vedlagte tekst om slavehandelen og slaveimporten i de vestindiske kolonier.
Ifølge det, De har meddelt mig mundtligt, er Deres Excellence slet ikke imod de ideer, som vi allerede har haft en foreløbig mundtlig aftale om, og sådanne [ideer] stemmer overens med Deres principper og overbevisning, hvis udførelsen i praksis kunne garantere disses rigtighed.
Jeg har ikke vist den vedlagte tekst til nogen; til ingen, der gennem sit lokalkendskab ville kunne forbedre eller bestride forslagene. Jeg har snarere ment, at sådanne [forslag] i begyndelsen bør have deres grundlag i principper, der er alment anerkendte og ikke er i modstrid med de fleste erfaringer.
Da jeg allerede har været opmærksom på – hvad jeg på forhånd betragter ud fra et generelt synspunkt – at udføre det foreslåede på vigtige privatbesiddelser i Vestindien, så er jeg ganske vist klar over de vanskeligheder, som bliver endnu større på grund af fordomme. Jeg er dog af den urokkelige overbevisning, at vanskelighederne og fordommene kan overvindes.
(…)
Forslagene indeholder intet, der vil kunne føre til omvæltninger eller indskrænkninger for privatpersoner; de sigter tværtimod på at beskytte ejendom og få planterne [plantageejerne] til at basere deres egen nytte på noget mere sikkert end en midlertidig anvendelse [af slaverne].
Det er desuden blevet nødvendigt at træffe beslutning om slavehandelen [over Atlanten], og om hvilke principper og forholdsregler, der i fremtiden skal vedtages, så derfor vil allerførst den ene eller den anden foranstaltning være nødvendig. Dog bør en sådan foranstaltning efterfølgende ikke binde hænderne på regeringen [den vestindiske regering].
Med Grev Bernstorff [1735-97; dansk statsmand og udenrigsminister] har jeg mundtligt talt om disse ideer; han virker også som om han ville begunstige sådanne, hans mening var, at fastlæggelsen af planen kunne ske gennem en kommission her, og udførelsen burde overdrages til en anden kommission i Vestindien. Vi har her midler nok til undersøgelsen.
En nærmere udtalelse, som ville udsætte sagen i årevis, burde efter min mening ikke indhentes. Men publikationens art og tidspunkt og den bedste måde at udføre planen på burde overlades til regeringen og den af denne udnævnte kommission på St. Croix.
En udtalelse fra regeringen i kolonierne ville blot blive til en anden form for forkastelse af hele ideen, og den ville måske formålsløst fremkalde uro, hvilket ikke engang selve beslutningen ville frembringe.
Det er måske her forbeholdt Deres Excellence at fremme en foranstaltning, gennem hvilken – hvis den lykkes – kronprinsen og Danmark vil kunne fremstå som et stort eksempel, og hvis de gyldige indvendinger herimod ikke forekommer for store, så er jeg overbevist om, at de ophøjede forskrifter for menneskelighed og de overbevisninger, jeg kender Dem for, vil bidrage til Deres beslutning.
E. G. [Ernst Grev] Schimmelmann
P.S. Da Deres Excellence hurtigt vil kunne gennemgå min tekst, så beder jeg om at få den tilbage så hurtigt som muligt.
Portræt af Heinrich Ernst Schimmelmann. Fra: Wikimedia Commons