Kilder
Kildeintroduktion:
Den danske koloni Dansk-Vestindien blev den 31. marts 1917 officielt afhændet til USA, efter en folkeafstemning i 1916 havde vist stor tilslutning i den danske befolkning til et salg af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Valgplakaten nedenfor er et eksempel på den agitation, som både tilhængere og modstandere af salget forud for valget forsøgte at påvirke den danske befolkning med.
Helt siden 1860'erne havde man fra dansk hånd gjort sig overvejelser om at afhænde øerne, og ligeså længe havde USA vist interesse herfor. Så sent som i 1902 havde en afhændelse af øerne til USA været meget tæt på, men da en afstemning herom endte med stemmelighed i Landstinget, faldt forslaget. Under 1. verdenskrig (1914-1918) blev USA's interesse for øerne igen fornyet, idet amerikanerne frygtede for en tysk invasion af det neutrale Danmark, hvormed også De Vestindiske Øer ville falde i tyske hænder.
Den Radikale regering i Danmark indledte i efteråret 1915 hemmelige forhandlinger med den amerikanske gesandt i København om et muligt salg af øerne. I juli 1916 fik den danske presse nys om forhandlingerne, hvilket udmundede i en politisk krise. Oppositionen krævede nyvalg, med det så hverken kongen eller regeringen som ønskværdigt under verdenskrigen, hvorfor løsningen blev, at regeringen optog kontrolministre fra de øvrige partier, nedsatte en undersøgelseskommission og sendte spørgsmålet til folkeafstemning.
Folkeafstemningen blev afholdt den 14. december 1916 og var - udover at være landets første folkeafstemning - det første landsdækkende valg, hvor kvinder og tyende kunne stemme. Både modstandere og tilhængere af salget agiterede op til valget på alt fra postkort og frimærker til avisannoncer og plakater. På valgplakaten nedenfor argumenterer salgsmodstandere blandt undersøgelseskommissionens medlemmer bl.a. for, at øerne kunne blive økonomisk rentable, selvom de i årtier havde givet underskud, og at Danmark havde et ansvar for øernes videre udvikling.
På trods af den megen agitation deltog blot ca. 40 % af vælgerne i afstemningen, der endte med et klart ja for afhændelsen. De Vestindiske Øers indbyggere blev ikke spurgt, men ved en uofficiel afstemning på St. Croix var et overvældende flertal for salget. Øerne blev i 1917 endeligt solgt til USA for knap 100 millioner kroner (25 millioner dollar) samt USA's anerkendelse af Danmarks krav på Grønland. Øerne hedder i dag US Virgin Islands (De amerikanske Jomfruøer).
Valgplakaten, der blev udsendt af medlemmer af Det Konservative Folkeparti forud for folkeafstemningen i 1916 om salget af De Vestindiske Øer til USA. Foto: John Lee, Nationalmuseets Samliner Online
Hvorfor bør alle danske Vælgere møde den 14. Decbr. 1916 for at stemme
Nej?
Fordi vi ikke ere tvungne til at sælge de dansk-vestindiske Øer!
Herom er hele den vestindiske Kommission[1] enig. Ogsaa Flertallet siger i sin Betænkning, at det "efter at være gjort bekendt med de paagældende udenrigsministerielle Aktstykker, ikke mener, at der har foreligget nogen Tvangssituation."
Fordi vi ikke bør sælge noget af den danske Stat!
Ogsaa Flertallet erkender i Virkeligheden dette, idet det i Betænkningen siger: "Vi anse det af mange Grunde for uheldigt, at der under Verdenskrigen sker en Overdragelse af en dansk Kolonialbesiddelse til en fremmed Magt."
Fordi Øerne - særlig St. Thomas - ere meget værdifulde for Danmark!
St. Thomas Havn er den ypperste i Vestindien, liggende som Hovedstation paa Verdensruten Europa - Panamakanalen[2] - Syd- og Nordamerikas Vestkyst, af største Betydning som Støtte for Udviklingen af vor oversøiske Handel.
Fordi Øerne - ogsaa Landbruget paa St. Croix - kan bringes til Blomstring, naar Staten fuldtud støtter de privates Bestræbelser.
Der er af private danske siden 1902 anvendt 15 Millioner Kroner til at ophjælpe Øerne og bringe Jorden paa danske Hænder. Derved er meget udrettet. Ved Statens Hjælp vil Resten naaes.
Fordi Øernes Befolkning kun har stemt for Salg[3] paa Grund af den danske Stats Ligegyldighed.
Kun de stadige Salgsplaner og Statens Forsømmelse har avlet Ønsket om Afstaaelse. Befolkningen har tidligere altid hængt ved Danmark.
Fordi Øernes Befolkning har langt bedre Udsigter under dansk end under amerikansk Styre.
Negrene har ingensomhelst Udsigt til Ligeberettigelse under de forenede Stater.
Fordi vi med ringe Anstrængelser kan hæve Øerne til en ærefuld Udvikling.
Med en Kapital af 10 Mill. Kr. vil alle de vigtigste Opgaver kunne løses. Koloniallotteriet[4] vil kunne bringes til alene at forrente denne Kapital.
Fordi det er en Skam for os danske at kaste Ansvaret fra os og derved erklære os udygtige, - en Skam for os at opgive Land, der i 250 Aar har hørt til den danske Stat og været ledet og styret af danske.
Fordi vi mindst af alt bør tage Penge - selv en stor Sum - for at opgive dette Land og vore Pligter overfor det.
Stem derfor imod de dansk-vestindiske Øers Salg ved at stemme
Nej!
Alex. Foss. A. Fraenkel. M. Godskesen. C. Goos. Holger Petersen. A. Richelieu. Jul. Schovelin.[5]
Medlemmer af den vestindiske Kommission.
Ordforklaringer m.m.
[1] Der blev i 1916 nedsat en rigsdagskommission, som skulle undersøge og gøre sig overvejelser om et eventuelt salg af De Vestindiske Øer til USA.
[2] Panamakanalen: en slusekanal i Panama, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet.
[3] Lokalbefolkningen på øerne blev ikke spurgt om, hvorvidt de ønskede at høre under Danmark eller USA. På St. Croix tog redaktør og fagforeningsleder David Hamilton Jackson imidlertid initiativ til en uofficiel afstemning, hvor over 4.000 af øens 25.000-30.000 indbyggere stemte for et salg til Amerika. Under 10 personer stemte imod.
[4] Koloniallotteriet: lotteri oprettet i Danmark i 1906; lotteriets overskud gik til at hjælpe De Vestindiske Øer; ophørte i 1933.
[5] Mændene bag denne plakat sad alle i den vestindiske sags rigsdagskommission, og var medlemmer af enten Folketinget eller Landstinget for Det Konservative Folkeparti.