Øvrige
Ved ændringen af Grundloven i 1915 blev der indført obligatoriske folkeafstemninger i forbindelse med grundlovsændringer. Danmark havde siden den første grundlov i 1849 været et repræsentativt demokrati, hvor de stemmeberettigede borgere valgte repræsentanter til at træffe de politiske beslutninger. Det betød, at den stemmeberettigede del af befolkningen alene stemte i forbindelse med valget af repræsentanter til Rigsdagen. Det ændrede sig med 1915-Grundlovens krav om folkeafstemninger i forbindelse med grundlovsændringer. Grundlovsændringer udgør således grundlaget for alle folkeafstemninger på nær én i perioden fra 1915 til den nuværende grundlov fra 1953. Den ene folkeafstemning, der falder udenfor, var afstemningen i 1916 om salget af Dansk Vestindien. Det blev den første landsdækkende folkeafstemning i Danmark.
Folkeafstemningen, der fandt sted 14. december 1916, kom i en statsretlig kompliceret tid. Grundloven fra 5. juni 1915 var ganske vist vedtaget, men trådte ikke i kraft før 1918 på grund af 1. verdenskrig. Politisk var situationen også vanskelig, og den spidsede til i forbindelse med salget af Dansk Vestindien til USA. Venstre krævede et folketingsvalg, da spørgsmålet om Dansk Vestindien ikke havde været en del af den sidste valgkamp. De øvrige partier og Christian 10. var dog ikke ivrige efter et folketingsvalg. Løsningen blev at optage kontrolministre i regeringen og sende salget til afstemning. I lovhjemlen for afstemningen forpligtede regeringen sig til at annullere aftalen med USA, såfremt mindst halvdelen af stemmerne var imod salget. Var flertallet derimod for salget, ville spørgsmålet bliver overgivet til Rigsdagens frie afgørelse. Med denne konstruktion sikrede man, at Rigsdagen ikke var forpligtet af folkeafstemningen, og at Rigsdagens grundlovssikrede kompetence til at godkende landafståelser (§ 18) blev overholdt. Folkeafstemningen om salget af Dansk Vestindien var således, hvis man skal bruge nutidige definitioner, halvt-bindende, i det at afstemningen kunne forkaste salget, hvorefter forslaget ikke ville blive præsenteret for Rigsdagen. I det tilfælde at befolkningen stemte ja til salget, var Rigsdagen frit stillet til at stemme imod. Befolkningen stemte dog ja, og da der også var flertal for salget i Rigsdagen, blev Dansk Vestindien afstået til USA i 1917.
Afstemningen i 1916 er også principielt væsentlig, fordi det var første gang kvinderne og tyende, der havde stemt til kommunale valg siden 1908, udnyttede deres demokratiske rettigheder fra 1915-Grundloven. Dette, på trods af at de reelt set ikke fik dem før 1918, hvor 1915-Grundloven trådte i kraft.
Ifølge den nuværende grundlov fra 1953 er der fem situationer, hvor der kan eller skal holdes folkeafstemninger, og hvor udfaldet har bindende virkning:
- Ved lovforslag, som en større gruppe folketingsmedlemmer ønsker forelagt befolkningen (§ 42)
- Ved afgivelse af suverænitet (uafhængighed) (§ 20)
- Ved visse internationale traktater (§ 42, stk. 6)
- Ved ændring af Grundloven (§ 88)
- Ved ændring af valgretsalderen (§ 29)
Desuden kan Folketinget vælge at afholde vejledende folkeafstemninger, hvor udfaldet således ikke er bindende. Hidtil er den vejledende folkeafstemning kun blevet brugt i forbindelse med folkeafstemningen om tiltrædelsen af EF-pakken (Den Europæiske Fælles Akt) i 1986.
Oversigt over folkeafstemninger siden 1916
14. december 1916 - Salget af De Vestindiske Øer (Konsultativ afstemning)
| Antal gyldige stemmer | |
|---|---|
| Ja | Nej |
| 283.670 | 158.157 |
Udfald:
Overdragelse af De Dansk-Vestindiske Øer til Amerikas Forenede Stater vedtoges af Rigsdagen.
Lovhjemmel for afstemning:
Lov nr. 294 af 30. september 1916 om afholdelse af folkeafstemning angående Vestindien.
Læs mere om De Dansk-Vestindiske Øer
6. september 1920 - Ændringer i grundloven af 1915 som følge af genforeningen
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 614.130 | 19.581 | 47,5 | 1,5 |
Udfald:
Forslaget godkendt.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 5. juni 1915 § 93.
Læs mere om genforeningen.
23. maj 1939 - Forfatningsændring: Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1939
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 966.277 | 85.717 | 44,5 | 3,9 |
Udfald:
Forfatningsændringen faldt.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 § 94.
28. maj 1953 - Forfatningsændring: Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1953 (yngste vælgere 25 år)
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.183.292 | 319.135 | 45,8 | 12,3 |
Udfald:
Forfatningsændringen vedtaget.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 § 94.
Læs Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953
28. maj 1953 - Valgretsalderens nedsættelse fra 25 til 23 eller 21 år (yngste vælgere 21 år)
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 840.815 (for 23 år) | 700.122 (for 21 år) | 30,0 (for 23 år) | 25,0 (for 21 år) |
Udfald:
Valgretsalderen blev 23 år.
Lovhjemmel for afstemning:
Lov nr. 50 af 25. marts 1953 om folkeafstemning i året 1953 vedrørende Danmarks Riges Grundlov.
Læs Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953
30. maj 1961 - Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 23 til 21 år
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 586.113 | 479.146 | 20,3 | 16,6 |
Udfald:
Valgretsalderen blev 21 år.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42.
25. juni 1963 - Jordlovene
Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | |||
|---|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej | |
| 1. Lov om erhvervelse af landbrugsejendomme | 843.756 | 1.354.588 | 27,7 | 44,5 |
| 2. Statshusmandsloven | 848.494 | 1.347.942 | 27,9 | 44,3 |
| 3. Kommuners forkøbsret | 872.042 | 1.328.036 | 28,7 | 44,6 |
| 4. Naturfredningsloven | 937.259 | 1.261.545 | 30,8 | 41,5 |
Udfald:
"Jordlovene" bortfaldt.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 42.
24. juni 1969 - Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 21 til 18 år
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 448.724 | 1.646.688 | 13,6 | 49,8 |
Udfald:
Valgretsalderen forblev 21 år.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42.
21. september 1971 - Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 21 til 20 år
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.601.840 | 1.231.804 | 47,4 | 36,5 |
Udfald:
Valgretsalderen nedsat til 20 år.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42.
2. oktober 1972 - Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.958.043 | 1.135.755 | 56,7 | 32,9 |
Udfald:
Danmark tiltrådte De Europæiske Fællesskaber 1. januar 1973.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42.
Læs mere om Danmarks vej ind i EF
19. september 1978 - Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 20 til 18 år
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.224.448 | 1.049.832 | 33,9 | 29,0 |
Udfald:
Valgretsalderen nedsat til 18 år
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42
27. februar 1986 - Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt) (vejledende afstemning)
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.629.786 | 1.268.483 | 42,0 | 32,7 |
Udfald:
Danmarks tiltrædelse af EF-pakken vedtages af Folketinget
Lovhjemmel for afstemning:
Lov nr. 24 af 5. februar 1986
Læs om Danmarks medlemskab af EF og EU efter 1972
2. juni 1992 - Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.606.442 | 1.653.289 | 40,5 | 41,7 |
Udfald:
Danmark tiltrådte ikke Traktaten.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42.
18. maj 1993 - Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten suppleret med Edinburghafgørelsen
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.930.391 | 1.471.914 | 48,6 | 37,0 |
Udfald:
Danmark tiltrådte Traktaten suppleret med Edinburgh-aftalen.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 42, stk. 6, jf. § 19
Læs et uddrag af Maastrichttraktaten
28. maj 1998 - Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.647.692 | 1.342.595 | 41,2 | 33,6 |
Udfald:
Danmark tiltrådte Traktaten.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42.
28. september 2000 - Danmarks deltagelse i den fælles valuta
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.620.353 | 1.842.814 | 40,5 | 46,1 |
Udfald:
Danmark tiltrådte ikke deltagelse i den fælles valuta.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42.
7. juni 2009 - Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen i kongehuset
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.858.180 | 318.931 | 45,1 | 7,8 |
Udfald:
Arveretten til tronen går til førstefødte uanset køn.
Lovhjemmel for afstemning:
Lov nr. 170 af 27. marts 1953.
25. maj 2014 - Danmarks deltagelse i en Fælles Patentdomstol i EU
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.386.881 | 833.023 | 33,6 | 20,2 |
Udfald:
Danmark tilsluttede sig den Fælles Patentdomstol.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42.
3. december 2015 - Omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.375.862 | 1.558.437 | 33,1 | 37,5 |
Udfald:
Danmark omdanner ikke retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 20, stk. 2 jf. § 42
1. juni 2022 - Afskaffelse af Danmarks forsvarsforbehold
| Antal gyldige stemmer | Procent af samtlige stemmeberettigede | ||
|---|---|---|---|
| Ja | Nej | Ja | Nej |
| 1.848.242 | 915.717 | 43,4 | 21,5 |
Udfald:
Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet
Lovhjemmel for afstemning:
Grundloven af 1953 § 20, stk. 2 jf. § 42