Folketingsvalget 2015

Artikler

Folketingsvalget den 18. juni 2015 blev udskrevet af den socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt (f. 1966) den 27. maj 2015. Efter folketingsvalget i 2011 blev der dannet en regering bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. I februar 2014 udtrådte SF af regeringen efter stor intern uenighed. Ifølge Grundloven skulle der afholdes valg senest den 14. september, men Helle Thorning-Schmidt valgte at udskrive valget til afholdelse før sommerferien. Under hele regeringsperioden viste meningsmålinger, at oppositionen stod til at få flertal ved et kommende valg. I løbet af foråret 2015 halede rød blok dog ind på blå blok, delvist pga. flere mediesager, hvor Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen (f. 1964) blev beskyldt for misbrug af offentlige midler. 

Valgets temaer

Det helt store tema i den første del af de tre ugers valgkamp var især velfærds- og arbejdsmarkedspolitik. Den 9. juni 2015 præsenterede Venstre et udspil om stramninger på asylområdet, og flygtninge- og indvandringspolitik kom derefter til at dominere resten af valgkampen.  

Den 17. september 2013 trådte folketingsmedlemmet Uffe Elbæk (f. 1954) ud af Det Radikale Venstre og var med til at danne det nye parti Alternativet, der blev stiftet den 27. november 2013. I februar 2015 havde partiet samlet underskrifter nok til at være opstillingsberettiget, og det stillede derfor ved valget i juni for første gang op under partibogstavet Å. Partiets profil med fokus på miljø, kultur, økonomi og en ændring af den politiske kultur udfordrede de andre partier under valgkampen.

Et andet tema var forholdet mellem de større byer og landområderne – også kaldet ’Udkantsdanmark’. Endelig blev valgkampen kendetegnet af, at partierne for første gang arbejdede målrettet med de sociale medier som platform for at påvirke især yngre vælgere. Nyhedsstrømmen under valgkampen blev derfor præget af kandidaters og partiers indlæg på især Facebook og Twitter.

Valgets resultat

De to regeringsbærende partier fik et meget forskelligt resultat af valget. Socialdemokratiet fik 26,3 % af stemmerne og vandt tre mandater til i alt 47, mens Det Radikale Venstre fik en nedgang og med 4,6 % af stemmerne gik tilbage fra 17 til 8 mandater. Støttepartiet og det tidligere regeringsparti SF fik en nedgang på 5 % til 4,2 %, hvilket betød et tab af 9 mandater til i alt 7. Det andet støtteparti, Enhedslisten, gik 1,1 % frem og vandt med 7,8 % af stemmerne 2 mandater til i alt 14. Det nye parti Alternativet nåede med 4,8 % af stemmerne langt over spærregrænsen og fik 9 mandater i Folketinget. Venstre og Konservative gik begge tilbage og fik med hhv. 19,2 og 3,4 % af stemmerne 34 og 6 mandater – en tilbagegang på hhv. 13 og 2 mandater. Dansk Folkeparti fik 21,1 % af stemmerne og fik med en fremgang på 8,8 % i alt 37 mandater, en fremgang på 15. DF blev dermed for første gang det største parti i blå blok. Også Liberal Alliance fik en mindre fremgang på 2,5 %, så de med 7,5 % af stemmerne vandt 4 mandater og fik i alt 13.

Vælgeradfærden ved valget var speciel på flere områder. Mange vælgere besluttede sig sent for, hvad de ville stemme, og mange skiftede parti.  De fire ’gamle’ partier (Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, De Radikale) fik et historisk dårligt valg med tilsammen 54 % af stemmerne og 95 mandater. Der var også store geografiske forskelle. Rød bloks partier fik gode valgresultater i byerne, hvor især det nye parti Alternativet fik gennemslagskraft. Blå blok fik især stemmer fra landdistrikter og provinsen. Dansk Folkeparti var en stor del af denne tendens, især i Sydjylland og på Sjællænd uden for hovedstadsområdet.

Valget sammenlignes på flere punkter med jordskredsvalget i 1973 på grund af vælgervandringerne, de ’gamle’ partiers tilbagegang og de ’nye’ partiers succes. Forskellen var dog, at vælgervandringerne i 2015 først og fremmest foregik inden for blokkene. Vælgernes sene beslutninger og partiskifter var heller ikke noget nyt, men udtryk for en stigende tendens siden valget i 1990. Endelig afspejlede valgresultatet i høj grad et ’oprør fra udkanten’ – geografisk, socialt og politisk.

Slutresultatet var, at blå blok med 50,7 % af stemmerne fik 90 mandater, mens rød blok med 49,3 % fik 85 mandater (89 med de fire nordatlantiske mandater). Den 28. juni 2015 blev Lars Løkke Rasmussen efter forgæves forhandlinger med de andre borgerlige partier om en flertalsregering statsminister i en ren Venstreregering.

Regeringen Lars Løkke Rasmussen II efter valget
Regeringen Lars Løkke Rasmussen II efter valget. Regeringen var en ren Venstre-mindretalsregering med DF, K og LA som parlamentarisk grundlag. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og grafer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 2015. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og i Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 2015 I forhold til folketingsvalget i 2011
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 2011 Pct. af stemmer 2011
Socialdemokratiet

S

Helle Thorning-Schmidt 924.940 26,28 % 47 +3 +1,47 %
Det Radikale Venstre RV Morten Østergaard 161.009 4,58 % 8 -9 -4,92 %
Det Konservative Folkeparti K Søren Pape Poulsen 118.003 3,35 % 6 -2 -1,59 %

Venstre

V

Lars Løkke Rasmussen

685.188 19,47 % 34 -13 -7,26 %
Dansk Folkeparti DF Kristian Thulesen Dahl 741.746 21,08 % 37 +15 +8,76 %
Enhedslisten EL Kollektiv ledelse 274.463 7,80 % 14 +2 +1,12 %
Liberal Alliance LA Anders Samuelsen 265.129 7,53 % 13 +4 +2,55 %
Alternativet ALT Uffe Elbæk 168.788 4,80 % 9 - -
Socialistisk Folkeparti SF Pia Olsen Dyhr 147.578 4,19 % 7 -9 -5,01 %
Kristendemokraterne KD Stig Grenov 29.077 0,83 % 0 0 +0,04 %
Uden for partierne Uden 3.066 0,09 % 0 0 +0,04 %
I alt 3.518.987 100,0 % 175
Stemmeberettigede 4.145.105
Afgivne gyldige stemmer 3.518.987
Valgdeltagelse i pct. 85,9 %
Spærregrænse
  • Opnå mindst et kredsmandat.
  • Få mindst 2 % af de gyldige stemmer.
  • Få mindst lige så mange stemmer som gennemsnittet i to af de tre valgregioner (Hovedstaden, Øerne og Jylland).

Mandatfordelingen i 2015
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 2015.
Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Stemmernes procentvise fordeling i 2015
Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget 2015.
Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 2015 og 2011
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 2015 og 2011.
 Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik