Folketingsvalget 2011

Artikler

Folketingsvalget den 15. september 2011 blev udskrevet af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 26. august. Lars Løkke Rasmussen var tiltrådt som statsminister i april 2009, da Anders Fogh Rasmussen (V) trådte tilbage for at blive NATO's generalsekretær. Valget blev udskrevet tæt på valgperiodens udløb. Mindst siden januar 2011 havde dansk politik imidlertid været præget af valgrygter, og det kom bag på de fleste politiske iagttagere, at statsministeren ventede så længe med at udskrive valget. En medvirkende årsag var muligvis, at VK-regeringen i hele 2011 ifølge meningsmålingerne stod til at tabe regeringsmagten.

Valgets temaer

Et af valgets helt overordnede temaer var den økonomiske politik, hvilket ikke mindst skyldtes den internationale økonomiske krise, der havde præget verden siden 2007/8, og som også havde ramt Danmark. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti arbejdede før og under valgkampen tæt sammen om blandt andet den økonomiske politik, og der var megen snak om, hvorvidt oppositionens 'røde' eller regeringens 'blå' plan ville være bedst til at bringe Danmark gennem krisen.

Udlændingepolitikken spillede en forholdsvis mindre rolle i valgkampen i forhold til valgene fra 2001-2007, og valgkampen fik heller ikke det præg af 'præsidentvalgkamp' mellem to topkandidater, som mange nyere valg har haft. Det skyldtes blandt andet, at både De Radikale og De Konservative slog sig op på at anbefale et samarbejde hen over midten. Ikke mindst den radikale leder Margrethe Vestager fik derved succes med at markedsføre partiet som uafhængigt af blokkene, selvom hun holdt fast i at ville pege på den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Socialistisk Folkeparti havde derimod problemer med at præsentere en selvstændig profil grundet det tætte strategiske samarbejde med Socialdemokraterne, som skulle sikre SF regeringsdeltagelse for første gang i danmarkshistorien.

Valgets resultat

Stort set alle meningsmålinger før og under valgkampen pegede på, at Helle Thorning-Schmidt ville overtage statsministerposten med støtte fra Enhedslisten, SF og De Radikale. Det lykkedes også, men med en forholdsvis lille margin. De fire partier fik 89 mandater tilsammen, hvortil kom tre nordatlantiske. Efter relativt lange regeringsforhandlinger blev resultatet en S-SF-RV-regering med parlamentarisk støtte fra Enhedslisten.

Trods sejren måtte Helle Thorning-Schmidt indkassere en mindre tilbagegang til Socialdemokraterne, som gik et mandat tilbage og fik et historisk dårligt valg med kun 24,8 % af stemmerne - det dårligste resultat siden 1903. SF stod dog som den store taber blandt de nye regeringspartier, da det gik tilbage fra 23 til 16 mandater. De Radikale og Enhedslisten blev til gengæld valgets store vindere. De Radikale fik en fremgang fra 9 til 17 mandater, mens Enhedslisten gik fra 4 til hele 12 mandater. Det var Enhedslistens suverænt bedste valgresultat siden oprettelsen i 1989. Årsagerne til Enhedslistens gode resultat var sandsynligvis SF's tætte alliance med Socialdemokraterne og så Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, som skabte megen positiv opmærksomhed omkring partiet i valgkampen.

Blandt de nye oppositionspartier lykkedes det lidt overraskende Venstre at sikre sig en lille fremgang på et mandat, hvorved det fortsat var folketingets største parti og det klart største oppositionsparti. Dansk Folkeparti oplevede for første gang i partiets historie tilbagegang, da de gik fra 25 til 22 mandater. Herudover lykkedes det Liberal Alliance at komme ind med 9 mandater, hvilket var en fremgang på 4 i forhold til Ny Alliances valgresultat i 2007. Den store taber blandt oppositionspartierne blev De Konservative, der med 4,9 % af stemmerne gik fra 18 til 8 mandater og derved blev Folketingets mindste parti. Det var det dårligste valgresultat for partiet siden stiftelsen i 1915.

Kristendemokraterne stillede også op til valget, men med 0,8 % af stemmerne opnåede de ikke repræsentation i Folketinget.

Regeringen Helle Thorning-Schmidt I efter valget
Regeringen Helle Thorning-Schmidt I efter valget. Regeringen bestod af S, SF og RV med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 2011. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 2011 I forhold til folketingsvalget i 2007
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 2007 Pct. af stemmer 2007
Socialdemokratiet

S

Helle Thorning-Schmidt 879.615 24,81 % 44 -1 -0,66 %
Det Radikale Venstre RV Margrethe Vestager 336.698 9,50 % 17 +8 +4,38 %
Det Konservative Folkeparti K Lars Barfoed 175.047 4,94 % 8 -10 -5,45 %

Venstre

V

Lars Løkke Rasmussen

947.725 26,73 % 47 +1 +0,47 %
Dansk Folkeparti DF Pia Kjærsgaard 436.726 12,32 % 22 -3 -1,54 %
Socialistisk Folkeparti SF Villy Søvndal 326.192 9,20 % 16 -7 -3,84 %
Enhedslisten EL Kollektiv ledelse 236.860 6,68 % 12 +8 +4,51 %
Liberal Alliance LA Anders Samuelsen 176.585 4,98 % 9 +4 +2,17 %
Kristendemokraterne KD Per Ørum Jørgensen  28.070 0,79 % 0 0 -0,08 %
Uden for partierne Uden 1.850 0,05 % 0 0 +0,03 %
I alt 3.545.368 100,0% 175
Stemmeberettigede 4.079.910
Afgivne gyldige stemmer 3.545.368
Valgdeltagelse i pct. 87,7%
Spærregrænse
  • Opnå mindst et kredsmandat.
  • Få mindst 2 % af de gyldige stemmer
  • Få mindst lige så mange stemmer som gennemsnittet i to af de tre valgregioner (Hovedstaden, Øerne og Jylland).

Mandatfordelingen i 2011
Mandatfordelingen efter folketingsvalget i 2011
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Stemmernes procentvise fordeling i 2011
Den procentvise fordeling af stemmer efter folketingsvalget i 2011
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Mandatfordelingen efter folketingsvalget i henholdsvis 2011 og 2007
Mandatfordelingen efter folketingsvalget i henholdsvis 2011 og 2007
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik


 

Om artiklen

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Tidsafgrænsning
2011
Oprindelse
Statistisk Efterretning vedr. Folketingsvalget 15. september 2011, Danmarks Statistik
Medietype
Tekst , Illustration
Sidst redigeret
27. maj 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Tidsafgrænsning
2011
Oprindelse
Statistisk Efterretning vedr. Folketingsvalget 15. september 2011, Danmarks Statistik
Medietype
Tekst , Illustration
Sidst redigeret
27. maj 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk