Valgets temaer

Et af valgets helt overordnede temaer var den økonomiske politik, hvilket ikke mindst skyldtes den internationale økonomiske krise, der havde præget verden siden 2007/8, og som også havde ramt Danmark. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti arbejdede før og under valgkampen tæt sammen om blandt andet den økonomiske politik, og der var megen snak om, hvorvidt oppositionens 'røde' eller regeringens 'blå' plan ville være bedst til at bringe Danmark gennem krisen.

Udlændingepolitikken spillede en forholdsvis mindre rolle i valgkampen i forhold til valgene fra 2001-2007, og valgkampen fik heller ikke det præg af 'præsidentvalgkamp' mellem to topkandidater, som mange nyere valg har haft. Det skyldtes blandt andet, at både De Radikale og De Konservative slog sig op på at anbefale et samarbejde hen over midten. Ikke mindst den radikale leder Margrethe Vestager fik derved succes med at markedsføre partiet som uafhængigt af blokkene, selvom hun holdt fast i at ville pege på den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Socialistisk Folkeparti havde derimod problemer med at præsentere en selvstændig profil grundet det tætte strategiske samarbejde med Socialdemokraterne, som skulle sikre SF regeringsdeltagelse for første gang i danmarkshistorien.

Valgets resultat

Stort set alle meningsmålinger før og under valgkampen pegede på, at Helle Thorning-Schmidt ville overtage statsministerposten med støtte fra Enhedslisten, SF og De Radikale. Det lykkedes også, men med en forholdsvis lille margin. De fire partier fik 89 mandater tilsammen, hvortil kom tre nordatlantiske. Efter relativt lange regeringsforhandlinger blev resultatet en S-SF-RV-regering med parlamentarisk støtte fra Enhedslisten.

Trods sejren måtte Helle Thorning-Schmidt indkassere en mindre tilbagegang til Socialdemokraterne, som gik et mandat tilbage og fik et historisk dårligt valg med kun 24,8 % af stemmerne - det dårligste resultat siden 1903. SF stod dog som den store taber blandt de nye regeringspartier, da det gik tilbage fra 23 til 16 mandater. De Radikale og Enhedslisten blev til gengæld valgets store vindere. De Radikale fik en fremgang fra 9 til 17 mandater, mens Enhedslisten gik fra 4 til hele 12 mandater. Det var Enhedslistens suverænt bedste valgresultat siden oprettelsen i 1989. Årsagerne til Enhedslistens gode resultat var sandsynligvis SF's tætte alliance med Socialdemokraterne og så Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, som skabte megen positiv opmærksomhed omkring partiet i valgkampen.

Blandt de nye oppositionspartier lykkedes det lidt overraskende Venstre at sikre sig en lille fremgang på et mandat, hvorved det fortsat var folketingets største parti og det klart største oppositionsparti. Dansk Folkeparti oplevede for første gang i partiets historie tilbagegang, da de gik fra 25 til 22 mandater. Herudover lykkedes det Liberal Alliance at komme ind med 9 mandater, hvilket var en fremgang på 4 i forhold til Ny Alliances valgresultat i 2007. Den store taber blandt oppositionspartierne blev De Konservative, der med 4,9 % af stemmerne gik fra 18 til 8 mandater og derved blev Folketingets mindste parti. Det var det dårligste valgresultat for partiet siden stiftelsen i 1915.

Kristendemokraterne stillede også op til valget, men med 0,8 % af stemmerne opnåede de ikke repræsentation i Folketinget.

Regeringen Helle Thorning-Schmidt I efter valget. Regeringen bestod af S, SF og RV med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 2011. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Mandatfordelingen efter folketingsvalget i 2011. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Den procentvise fordeling af stemmer efter folketingsvalget i 2011. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Mandatfordelingen efter folketingsvalget i henholdsvis 2011 og 2007. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik