Folketingsvalget 2001

Artikler

Folketingsvalget den 20. november 2001 blev udskrevet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) den 31. oktober. Valget blev afholdt sammen med amts- og kommunalvalget. Statsministerens begrundelse for at udskrive valget var, at terrorangrebet i USA den 11. september 2001 havde forandret verden så meget, at der var behov for et folketingsvalg. Der var kun godt fire måneder tilbage af valgperioden, og kritikere mente, at han ønskede at udnytte den popularitet og ”statsmandseffekt”, han efter en række dårlige meningsmålinger havde opnået umiddelbart efter 11. september. Poul Nyrup Rasmussen var statsminister i en SR-regering, der havde siddet ved magten siden 1993, og som ved det seneste folketingsvalg i 1998 var blevet genvalgt med det snævrest mulige flertal.

I opposition til regeringen stod Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti med Anders Fogh Rasmussen som statsministerkandidat. Han var blevet ny partileder for Venstre efter nederlaget ved valget i 1998.

Valgets temaer

Regeringens valgtemaer såsom terror og udenrigspolitik gled hurtigt i baggrunden til fordel for mere indenrigspolitiske emner.

Det helt store tema i valgkampen blev udlændingepolitikken, hvor Anders Fogh Rasmussen og højrefløjen udfordrede regeringen med ønsket om stramninger. Den socialdemokratiske indenrigsminister, Karen Jespersen, annoncerede dog på et pressemøde, at Socialdemokratiet efter valget ville stramme udlændingepolitikken. Dette skabte imidlertid splid i partiet, og den 4. november måtte Poul Nyrup Rasmussen på Socialdemokratiets landskongres forsøge at skabe ro i baglandet.

Venstre førte en meget succesrig valgkampagne og talte om en ”kontrakt med vælgerne”, der bl.a. bestod af en strammere udlændingepolitik, skattestop og retspolitiske stramninger. Herudover slog partiet også på, at de ville forbedre sundhedssystemet og ældreplejen.

Valgets resultat

Valget endte med en stor sejr til de borgerlige partier, og resultatet var historisk på flere områder.

For første gang siden 1926 var der nu et rent borgerligt flertal i Folketinget udenom midterpartierne. Fremgangen skyldtes i høj grad Venstre og Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti gik frem med 9 mandater, mens Venstre gik frem med 14 mandater og dermed for første gang siden 1920 var større end Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti fik med sin fremgang på ni mandater flere pladser i folketingssalen end Det Konservative Folkeparti, der fortsat havde 16 mandater. Der kunne dermed dannes en ny regering bestående af Venstre og De Konservative, med Venstres Anders Fogh Rasmussen som ny statsminister og Dansk Folkeparti som støtteparti.

Socialdemokratiet fik med 29,1 % af stemmerne en tilbagegang på 11 mandater. Bortset fra jordskredsvalget i 1973 var det partiets dårligste valgresultat siden 1918, og det var første gang siden 1920, at partiet ikke var det største i Folketinget. Socialistisk Folkeparti mistede ét mandat, mens Det Radikale Venstre vandt to.

Centrum-Demokraterne måtte helt forlade Folketinget og vendte ikke senere tilbage. For første gang siden 1973 opnåede heller ikke Fremskridtspartiet at komme i Folketinget, og partiet har ikke siden haft nævneværdig indflydelse på dansk politik. 2001 markerede således afslutningen for politisk indflydelse til de to store sejrherrer ved jordskredsvalget i 1973.

Regeringen Anders Fogh Rasmussen I efter valget
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I efter valget. Regeringen bestod af Venstre og Det Konservative Folkeparti med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 2001. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 2001 I forhold til folketingsvalget i 1998
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1998 Pct. af stemmer 1998
Socialdemokratiet

S

Poul Nyrup Rasmussen 1.003.323 29,08 % 52 -11 -6,85 %
Det Radikale Venstre RV Marianne Jelved 179.023 5,19 % 9 +2 +1,34 %
Det Konservative Folkeparti K Bendt Bendtsen 312.770 9,07 % 16 0 +0,15 %

Venstre

V

Anders Fogh Rasmussen

1.077.858 31,25 % 56 +14 +7,24 %
Dansk Folkeparti DF Pia Kjærsgaard 413.987 12,00 % 22 +9 +4,59 %
Socialistisk Folkeparti SF Holger K. Nielsen 219.842 6,37 % 12 -1 -1,19 %
Enhedslisten EL Kollektiv ledelse 82.685 2,40 % 4 -1 -0,30 %
Kristeligt-Folkeparti KF Jann Sjursen 78.793 2,28 % 4 0 -0,23 %
Centrum-Demokraterne CD Mimi Jakobsen 61.031 1,77 % 0 -8 -2,54 %
Fremskridtspartiet FP Mogens Glistrup 19.340 0,56 % 0 -4 -1,86 %
Uden for partierne Uden 1.016 0,03 % 0 0 -0,02 %
I alt 3.449.668 100,0% 175
Stemmeberettigede 3.998.957
Afgivne gyldige stemmer 3.449.668
Valgdeltagelse i pct. 87,1%
Spærregrænse
  • Opnå mindst et kredsmandat.
  • Få mindst 2 % af de gyldige stemmer
  • Få mindst lige så mange stemmer som gennemsnittet i to af de tre valgregioner (Hovedstaden, Øerne og Jylland).

Mandatfordelingen i 2001
Mandaternes fordeling i Folketinget efter valget i 2001
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

 

Stemmernes procentvise fordeling i 2001
Den procentvise fordeling af stemmer efter folketingsvalget 2001
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Mandatfordeling efter folketingsvalget i henholdsvis 2001 og 1998
Mandatfordeling efter folketingsvalget i henholdsvis 2001 og 1998
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik