Temaer
I perioden efter årtusindeskiftet har der været forøget opmærksomhed på kendskab til Danmarks historie. Det gælder både i forhold til skoleelever, flygtninge og indvandrere. Reelt er det kommet til udtryk ved, at der i 2006 blev indført en historiekanon for folkeskolen og i 2007 blev indført en indfødsretsprøve for folk, der ansøgte om dansk statsborgerskab. Dansk historie fyldte meget både i historiekanonen og i indfødsretsprøven, og begge tiltag kan ses som udtryk for en kulturel, og til dels også national, oprustning, hvor man lægger forøget vægt på historiens betydning for den danske identitet.
Dette tema om historiekanon og indfødsret sammenligner historiekanonen og kanontankegangen med de forøgede krav til flygtninge og indvandrere om at have kendskab til dansk historie for at opnå dansk statsborgerskab.
Som et led i at imødegå globaliseringens udfordringer og skabe et forøget fokus på dansk kultur præsenterede daværende kulturminister Brian Mikkelsen (C) i 2005 ideen om en kulturkanon, der skulle være et bud på de væsentligste udtryk for dansk kultur. Selvom ideen blev kritiseret fra flere sider, blev der i 2006 også udarbejdet en historiekanon og i 2009 en demokratikanon. Historiekanonen blev udarbejdet specifikt til folkeskolen, idet den skulle fungere som en rettesnor for historieundervisningen, som VK-regeringen mente led under, at eleverne fik for lidt viden om centrale begivenheder i dansk og international historie.
Et af punkterne på historiekanonen er Solvognen fra den ældre bronzealder, ca. 1400 fvt. Fra: Wikimedia Commons
Indfødsretsprøven blev indført via et forlig mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2005, men ideen var først og fremmest Dansk Folkepartis. Indfødsretsprøven fungerede både som en stramning af udlændingepolitikken og som et redskab til at sikre, at nye statsborgere havde kendskab til det danske samfund og dets kultur og historie, som det hed i formålsbeskrivelsen. Den første indfødsretsprøve blev gennemført i 2007, og kendskab til dansk historie har siden da spillet en stor rolle i de spørgsmål, som indfødsretsprøverne bestod af.
Selvom historiekanonen og indfødsretsprøven derfor er udtryk for to forskellige politikker, er de udtryk for den samme tankegang. Nemlig at kendskab til begivenheder i dansk historie er vigtigt, både når det gælder børn og indvandrere, før disse kan betragtes som fuldgyldige medlemmer af det danske samfund. Samtidig er både prøven og kanonen udtryk for et historiesyn, der fokuserer på bestemte begivenheder i fortiden som centrale for der, hvor vi er nået til i dag. Det er imidlertid en tankegang, der har været kritiseret for at ophøje en bestemt historieforståelse på bekostning af andre. Den går ligeledes imod den fokusering på elevernes bevidsthed om sig selv som både historieskabte og historieskabende, som havde præget historieundervisningen i folkeskolen de seneste årtier.
Forsiden til bogen "Danmark før og nu", som danner grundlag for indfødsretprøverne. Fra: Wikimedia Commons
Tema
I dette tema kan du læse artikler om baggrunden for både historiekanonen og indfødsretsprøven. Du kan også læse baggrundsartikler om skole og undervisning siden 1814 og om de danske udlændingelove siden 1983, hvor Danmark fik sin første udlændingelov.
Temaet indeholder også en række kilder. Du kan læse forskellige debatindlæg om historiekanonen og indfødsretsprøven. Herunder forfatteren Egon Clausens kritik af både kanon og prøven, Søren Krarups forsvar for prøven og historieprofessor Axel Bolvigs kronik om, hvorledes historiekanonen blot afspejler historiske myter og skaber nye.
De øvrige kilder er bekendtgørelsen om indfødsretsprøven fra 2007, integrationsministerens forord til bogen 'Danmark før og nu', som blev udgivet af integrationsministeriet som en grundbog til prøven, samt Danmarks første udlændingelov fra 1983. Vi har også en beskrivelse af det folketingsvalg i 2001, der bragte VK-regeringen til magten og dermed indirekte var årsag til både prøven og kanonen. Du kan også læse selve historiekanonen. Endelig har vi en sammenstilling af formålsparagrafferne for historieundervisningen i folkeskolen fra hhv. 2002 og 2009, som afspejler både det tidligere og det nye syn på historieundervisningen og historien i dansk skolepolitik.
Indfødsretsprøven blev indført i 2005 for at teste ansøgere til dansk statsborgerskab, her illustreret ved det danske pas. Fra: Wikimedia Commons
Vi har også lagt en række af indfødsretsprøverne ud som quizzer, så du kan prøve prøven online her. Det drejer sig om den første indfødsretsprøve fra 2007 og så de tre seneste prøver før sommeren 2012. Husk, man skal have 32 rigtige for at blive dansk statsborger. Dog kunne man i 2007 nøjes med 28.