[Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen s. 18-19 – Undervisningsministeriet juni 2006]

5.6. Kanon

Kommissoriet for udvalgets arbejde angiver, at der skal udarbejdes en kanon for historiefaget. I den forbindelse er udvalget er blevet opfordret til at ”overveje konkretiseringsniveauet for 25-40 kanonpunkter”.

Udvalget tilslutter sig udarbejdelsen af en kanon, som kan sikre, at alle elever får indblik i et minimum af historisk stof fra alle perioder, og som kan sikre, at den opvoksende generation har viden om et antal væsentlige begivenheder fra Danmarks historie og andre nationers historie. Historiefagets kanon skal således sikre, at alle elever har stiftet bekendtskab med et antal væsentlige begivenheder og forløb fra oldtid til nutid.

Kanonpunkterne vil som helhed udgøre et vigtigt element i elevernes historieundervisning. Kanon tager højde for, at samfundets forskellige politiske og kulturelle grupperinger kan opleve, at listen over kanonpunkter også repræsenterer deres historie.

Udvalgets forslag til kanonpunkter er formuleret som afgrænsede begivenheder og forløb, som udgør en integreret del af det historiefaglige stof. Kanonpunkterne repræsenterer væsentlige brud eller forandringer eller de har en symbolværdi, der giver klare signaler om indhold og muligheder for perspektivering.

Det enkelte kanonpunkt kan behandles som et afgrænset emne i kronologisk sammenhæng med andre begivenheder, eller kanonpunktet kan danne udgangspunkt for et længerevarende arbejdsforløb. Det anbefales, at historiefagets kanon indarbejdes i undervisningen i et omfang, der svarer til danskfagets kanon. Derved åbnes der mulighed for, at klassen kan arbejde med stof ud over kanonpunkterne eller inddrage relevante aspekter af flere af kanonpunkterne. I undervisningen er der således tid til at perspektivere kanonpunkterne i tid og rum. Der er også tid til at inddrage andet stof, som

• er aktuelt
• er relevant i forhold til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger
• på anden måde anses for at have betydning for elevernes udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologiske overblik samt indsigt og erfaring i brug af historie.

Nedenstående kanonpunkter er opstillet kronologisk og indgår i undervisningen i den angivne rækkefølge – på de yngste klassetrin dog tilpasset elevernes begyndende erfaring med historiefaget. Undervisningsvejledningen bør give forslag til perspektivering af hvert kanonpunkt, så disse forslag kan inspirere til arbejdet med lignende eller anderledes forhold andre steder og til andre tider.

Udvalgets medlemmer, Lene Rasmussen og Jens Aage Poulsen, foreslår, at faglige mål og de lokale læseplaner må være afgørende for den rækkefølge, hvori kanonpunkterne integreres.

Historiefagets kanon bør være dynamisk. Med jævne mellemrum kan kanon tages op til revision i takt med at historieopfattelse og samfund udvikler sig og til stadighed retter fokus mod nye opmærksomhedsfelter.

Udvalget anbefaler følgende kanonpunkter

• Ertebøllekulturen
• Tutankhamon
• Solvognen
• Kejser Augustus
• Jellingstenen
• Absalon
• Kalmarunionen
• Columbus
• Reformationen
• Christian IV
• Den Westfalske Fred
• Statskuppet 1660
• Stavnsbåndets ophævelse
• Stormen på Bastillen
• Ophævelse af slavehandel
• Københavns bombardement
• Grundloven 1849
• Slaget ved Dybbøl
• Slaget på Fælleden
• Kvinders valgret
• Genforeningen
• Kanslergadeforliget
• 29. august 1943
• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne
• Energikrisen 1973
• Murens fald
• Maastricht 1992
• 11. september 2001
• Globalisering

[Ved vedtagelsen af ”Fælles mål” i 2009 blev der foretaget følgende ændringer i historiekanonen:

• ”Systemskiftet 1901” blev tilføjet
• ”Globalisering” udgik
• ”Slaget ved Dybbøl” ændredes til ”Stormen på Dybbøl”
• ”29. august 1943” ændredes til ”Augustoprøret og jødeaktionen 1943”]